Min køkkenhavedyrkning går mere og mere i retning af at kunne høste friske grønsager også i det sene efterår og det tidlige forår. Derfor sår og planter jeg lige nu næsten dagligt et eller andet. Ledig jord er faktisk en mangelvare. I dag har jeg både plantet salatplanter ud og sået 3 nye små rækker salat. Det skulle gerne give salathoveder sidst på efteråret. Jeg har også plantet det sidste hold knoldfennikel ud – 18 stk – hvis alle kommer. Sidste år havde jeg knoldfennikel langt ind i december.

Det vigtigste havearbejde i dag var at få sået de overvintrende spidskål, som i år gav både lækre kålskud i april og spidskål i maj/juni. Det var vigtigt at få dem sået hurtigst muligt – sidste år såede jeg nogle dage før, men i år havde jeg valgt at vente nogle få dage længere. I det engelske magasin The Kitchen Garden, som jeg lige har modtaget, står der, at man skal så senest nu.

Normalt sår jeg alle de overvintrende kål direkte på bedet. Men lige nu er det kun muligt at så kål på halvdelen af det planlagte bed. I foråret valgte jeg at plante mine gule miniblommetomater ud i halvdelen af bedet, for at de kom til at stå bedst muligt ude i fuld sol og luftigt for at minimere risikoen for angreb af kartoffelskimmel på blade og frugter. Så det er lidt noget rod lige nu. Jeg har også sået bladbeder og basilikum mellem tomaterne og ærterækkerne, som nu også står lidt i vejen, men lige nu får de lov til at stå. Jeg har derfor også sået  overvintrende spidskål i potter til at plante ud efter tomaterne.

Jeg har sået Greyhound og Durham Early både på bedet og i rootrainer. Greyhound er en ret almindelig spidskålsort, og den har jeg tidligere brugt. Durham Early er en sort speciel egnet til dyrkning som tidlig kål til engelske forhold. Den har jeg haft gode erfaringer med i år. Som tredje sort har jeg sået Hispi. Den har jeg tidligere forsøgt mig med, og det eksemplar, som overlevede vinteren, gav det tidligste kålhovede. Det var en af de vintre, hvor kun få planter overlevede, I år overlevede de fleste af mine Durham Early.

Mine Bell Star frilandstomater giver enormt mange og store tomater. Men de er noget svære at binde op – og det er næsten umuligt at undgå, at frugterne ender med at støtte ned på jorden. Det går, når det er tørt vejr, men nu får vi regn. Jeg har derfor plukket to skåle med de mest modne tomater i dag.

I dag høstede jeg også mine første to auberginer. Planten står på friland i en potte, og det ser den ud til at klare ganske udmærket. Den sætter lige nu masser af nye blade og blomster,  så jeg håber på et par auberginer mere.

Det lykkedes ikke børnebørnene at få spist alle ærterne, der er stadig mange tilbage, og de er søde og dejlige. Og der er ingen orm i dem – det er ellers tit problemet med sene hold af ærter.

I øjeblikket bliver der ikke købt frugt. Vi spiser Opalblommer på yoghurt om morgenen, spiser ad libitum hele dagen og blommer er sørme også dessert lige i øjeblikket. Jeg forsøger at opdrage hvepsene til at at spise af blommerne i toppen af træet, som jeg ikke kan nå. Og så vil jeg gerne have den nederste del af træet for mig selv. Det lykkes til dels, men desværre kravler de rundt i nedfaldne blommer på jorden, så jeg er noget nervøs for at blive stukket.

Men så længe de er i blommerne, bliver de vel væk fra druerne. Jeg skal have sat bionet over espalieret med de tidlige, små, kerneløse druer, inden de begynder at suge af dem og give råd i klaserne.