Jeg er dybt fascineret af, at jeg kan dyrke så mange fantastiske afgrøder på et stykke havejord bare ved at bruge mine hænder, nogle få håndredskaber og en masse frø. Jeg elsker at så frø, se planterne spire, vokse og udvikle sig til store flotte planter, som giver mad på bordet.

Ud over glæden ved at dyrke køkkenhaven, så er det en meget stor tilfredsstillelse, at jeg året rundt kan gå ud og hente friske grønsager i min have. Nyopgravede kartofler, nyplukkede søde jordbær, små fine ærter, søde majskolber og om vinteren porrer, rosenkål, selleri og sprøde vintergulerødder – for nu bare at nævne nogle enkelte afgrøder. Den kvalitet kan man ikke købe sig til. Og slet ikke de mange forskellige sorter, som jeg dyrker.

Den mad, jeg henter i køkkenhaven, er ud over at være mere frisk også betydelig mere miljøvenlig end købte grønsager, frugter og bær. Den er ikke blevet pakket i plastemballage og transporteret.

Jeg ved 100%, hvor den del af min mad kommer fra…

Min køkkenhave

Min have er en landbohave på Vestlolland, og langt størstedelen af den er køkkenhave, frugttræer og bærbuske. Men selvfølgelig er der også lidt blomsterbede, masser af forårsløg og blomster i køkkenhaven til insekterne.

Min have har fra 1978 og til 2017 været på 1400 m2, og med nyttehave i det meste, har vi været selvforsynende med de fleste af de grønsager, frugt og bær, som man kan dyrke eller gemme til senere brug under danske forhold. Jeg går benhårdt efter at dyrke friske afgrøder fra det tidlige forår til vinteren sætter ind.

I december 2017 udvidede vi bedriften til en halv hektar, da vi købte nabogrunden til på 3900 m2. Her har jeg nu etableret en lidt mere ekstensivt dyrket køkkenhave med lange bede, hvor jorden i foråret løsnes med traktor og harve. Vi har også etableret et hønsehold, som er min mands afdeling, bortset fra at jeg dyrker en masse hønsegrønsager, leveret ukrudt og henter hønsemøget – og nyder hønsene. Desuden har jeg plantet nye frugtræer, flere frugtbuske, og der bliver plads til at eksperimentere med mange ting. En plads som vi begge har savnet.

Køkkenhaven dyrkes økologisk

Spiselige afgrøder skal selvfølgelig dyrkes økologisk. Jeg har altid dyrket min have uden at bruge sprøjtemidler, og siden 1980 har jeg dyrket efter økologiske principper. Jeg er overbevist om, at det er den bedste dyrkningsmetode, men i det praktiske havebrug kan man gøre det på mange måder. Der er ikke kun en rigtig måde at gøre det på. Det handler om at arbejde med naturen.

En eksperimenterende køkkenhave

Jeg har således en stor erfaring både med at dyrke økologisk og stort set alle slags grønsager. Jeg dyrker meget eksperimenterende, afprøver mange forskellige sorter, bruger blandingskulturer, grøngødning, sår i ydersæsoner og udfordrer det danske klima.

For at kunne dyrke så mange afgrøder som muligt, bliver der meget ofte dyrket to afgrøder på bedene. Jeg forkultiverer ofte, så planterne er klar til udplantning, når jeg rydder et areal.

Ikke alt lykkes, når jeg eksperimenter, men jeg bliver klogere på, hvad der kan lade sig gøre det år. Ikke to år er jo ens, og plantedyrkning er afhængig af vejret. Derfor må forsøg ofte gentages. Men det er jo netop i krydsfeltet mellem plantevækst og klimaforhold, at udfordringen ligger, og det bliver rigtig spændende.

En produktionskøkkenhave

Det er sjovt at eksperimentere, men min køkkenhave skal først og fremmest levere grønsager til os hele året.

Vi bor langt ude på landet, der er ikke lige et grønsagsmarked rundt om hjørnet med det store udvalg. Det år, hvor porremøl ødelagde mine porrer totalt, skulle jeg hele tiden huske at købe porrer af en ikke særlig spændende kvalitet. Og så stod jeg med et helt bundt, hvor jeg ellers trækker de to superfriske op af jorden, som jeg lige skal bruge i suppen.

Derfor er indsatsen i køkkenhaven vigtig. Den letter tilværelsen for os, når det hele lige kan hentes udenfor døren det meste af året.

Sommerkøkkenhaven

Den dejlige maj måned er et smertensbarn i en selvforsyningshave. Der er næsten ingen friske grønsager ud over rabarber og asparges. Og selv med en indsats med forkultivering og tidlig udplantning, kommer der ikke rigtig grønsager før sidst i maj og det er først i juni, at vi igen begynder at kunne hente alt.

Fra sankthans er der overflod med de gode grønsager, som kan vokse under kølige forhold. Fra juli kommer alle de varmekrævende grønsager på banen, og så er der overflod, og det kan være svært at vælge. Og i august og september er det bare et overflødighedshorn af grønsager, bær og frugt. I eftersommern er det tid igen at begynde at gemme i fryser og glas til vinter og forår.

Vinterkøkkenhaven

I oktober bliver det alvor, de varmekrævende grønsager takker af, mens vintergrønsagerne fortsat vokser. Jeg satser helt på, at så mange afgrøder som muligt skal blive ude i haven om vinteren ved at gemme dem i jorden og under isolerende dække. Jeg har ikke gode opbevaringsmuligheder inde, og de er mest friske, når de hentes derude. Men æbler, løg og kartofler opbevares diverse steder og bedst muligt i forhold til vinterens minusgrader. Normalt har vi afgrøder fra året før et stykke ind i april, nogle år helt til maj.

Frøsamlerhave

År for år høster jeg stadig flere frø. Ikke kun for at spare penge – så jeg kan få råd til at købe endnu flere nye og spændende sorter, men først og fremmest for at få så gode frø som muligt. Egne hjemmehøstede frø spirer og gror fantastisk godt. Og så er det for mig vigtigt at kunne få hele plantens cyklus med. Som et ekstra krydderi, så dukker der af og til nye sorter op. Der er dukket en hel fantastisk sød og dejlig gul miniblomme tomat op i min have fra hjemmehøstet frø, og den deler jeg ud af ud til andre haveejere. Jeg er medlem af Frøsamlerne og vedligeholder ærtesorten JOF.

Dyrkning i bede

Min køkkenhave dyrkes i 110-120 cm brede bede i varierende længde. Der er ikke den store overordnede planlægning, men praktisk indrettet med gange. Og opdelt med bærbuske, så det er en hyggelig have at være i. Haven har nærmest dannet sig selv igennem årene, og den udvikles løbenede.

I år er et 10 m højt æbletræ blevet fældet. Det betyder to timer mere sol til halvdelen af køkkenhaven, det giver mere dyrkningsjord, når 3 korte bede kan forlænges med hver 3 m.

Et andet sted skal en gang holde flyttedag, så den kommer til være i skyggen fra to æbletræer, som er vokset op og nu skygger i enden af en række bede. Det nuværende gangareal nedlægges, og det giver mulighed for at lave længere bede. Og netop længere bede er et ønske af to grunde: Jeg bruger en hjulhakke til at kultivere jorden med i foråret, og mine insektnet skal helst have samme længde. Et typisk eksempel på, hvordan min have udvikler sig med tiden.

Lerjord på godt og ondt

Lolland er kendt for sin fede lerjord, og min have befinder sig i et område med fed, stiv lerjord, hvilket jeg tydeligt kan se på landbrugsjorden udenfor hækken.

Mit hus og have er fra 1920, så jorden er dybmuldet og efter lollandske forhold rigtig god havejord. Men det er stadig lerjord. Den er våd, tung og kold om vinteren, så jeg kan ikke komme i jorden tidligt eller bruge vinteren til at etablere nye bede osv. Lidt ærgerligt, når nu det lollandske klima er ret mildt, at jeg ikke kan udnytte det i foråret.

Til gengæld holder lerjord godt på vandet og næringsstofferne, men når tørken sætter ind, revner den som al anden lerjord, hvis ikke den holdes dækket eller kultiveret. Og planterne kan næsten vokse nedad, når det er rigtigt tørt, hvis ikke der vandes. Uheldigvis er Vestlolland et af de steder, hvor der falder mindst nedbør – kun 550 mm på et helt år.

Heldigvis bliver en lerjord bedre, når man sørger for at give jorden alt planteaffald tilbage og gerne mere til. Med andre ord: dyrke med naturen og efter økologiske principper.

Jorden er ret overset, men det er faktisk jorden, vi skal dyrke. Det er så meget lettere at se på det over jorden.