Jeg forsøger at glæde mig over, at regnen står ned i stænger i haver over hele landet.

Men her kan det ikke regne. To gange har vi over  mange timers småregn fået mindre end 1 mm regn. I dag åbenede sluserne sig  – og vi fik 1 mm regn igen, men denne gang på kun 10 minutter. Så det går fremad. Men det er som om det ikke kan regne her, hvor jeg bor.

Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne finde store nok gulrødder i det bed, hvor jeg først såede de første gulerødder sidst i marts. Her mødte det her syn mig, da jeg tog fiberdugen af:

Det må være gulerødderne, som med deres vækst har dannet en sprække. Fint tænkte jeg – de ser store ud, dem prøver jeg lige at hive nogle stykker op af. Men de sad klippefast, og toppen røg bare af den første, jeg prøvede på at hive op. Ok, jeg stikker dem lige en kande vand, så kan jeg hive dem op. Men nej, de sad stadig fast. Min solide graveskovl var i nærheden og med den fik jeg lempet 5 gulerødder op, men jorden var stenhård og tør.

Gulerødderne var pænt store, men deres facon var ikke ligefrem det, som der står i sortsbeskrivelserne med cylindriske. De var formet efter jorden, de havde stået i – en af dem var helt flad. Lerjord er simpelthen så massiv i tør tilstand, at den forhindrer rødderne i at vokse – eller de må fremtvinge en revne. Det er nok derfor, at man oplever, at rodfrugter vokser enormt meget, når der endelig kommer vand.

Da det er de tidlige gulerødder, har de nu fået en gang vand, så de kan vokse og blive mere sprøde. Og så håber jeg stadig på regn.

Menuen i dag var nye kartofler, stegt kylling og mormorsalat. Jeg har adskillige hoveder klar til at lave mormorsalat af med en fløderessing lavet af fløde, citronsaft, salt og peber. Men da jeg skulle høste, havde er af dem tip burn, dvs. visne bladrande. Det ser ikke ud af meget uden på salathovedet, men det fortsætter inde i hovedet og mange blade i midten af hovedet måtte kasseres af den grund. Hovedet var dog så stort, at der blev en rigtig fin mormorsalat ud af de pæne blade. Tip burn er en fysisk skade og ses oftest i varmt vejr.

Både bladselleri, knoldselleri og løvstikke var angrebet af selleriminerfluens larver, som lige nu sidder og æder inde i bladene på de tre arter plus på pastinak. I dag tog jeg lige en spand og kneb de bladstykker (ikke hele blade) af, hvor der var larveangreb, og kom det i affaldsspanden Det vil reducere næste generation. Jeg tog også lige nogle billeder af de angrebne bladselleriblade og larverne.

Lige nu står disse flotte blå iris og blomstrer i min have. De er fra min mors have, og det var hendes stolthed. Hun havde mange blokke af dem, både hvide og blå. Der var sjældne og lignede købeblomster, så hun var rigtig stolt, når hun kunne plukke buketter til stuen, men ikke mindst som værtindegave og til at sætte på familiegravstedet. Så dem passer jeg godt på, det er et godt minde om min mors blomsterglæde.