Selvforsyning er andet end grøntsager. Det er også materialer til at bruge i haven. Jeg er stort set selvforsynende med pæl og bambus til at binde planter op med og til at lave bønnestativer og ærtehegn af. Pælene fælder jeg i mit lange hasselhegn, og så har jeg en række bambus på nordsiden af vores hus. De er desuden året rundt-dræn for regnen fra taget på den carport, de er plantet foran som grøn hæk ud mod haven.

Bambus hæk plantet på nordsiden af hus og garage.

I dag skulle jeg bruge en masse lange bambus til at lave 6 stativer til de stangbønner, jeg plantede ud i lørdags som ret små planter. I dag havde to af sorterne allerede lange ranker, som svajede frem og tilbage i blæsten klar til at fange noget at klatre op ad. Normalt sætter jeg stativerne op, inden jeg planter, men i lørdag havde jeg ikke egnede bambus klar.

I den sidste uges tid har vi været på besøg hos familien i København – børnebørnene har jo ferie nu, og vi har haft et par dejlige dage med min søster på besøg her. Så i dag var jeg nødt til at sætte bønnestativer øverst på to do-listen.

Eller næsten øverst, for jeg var nødt til at starte med at beskære og binde op i drivhuset – jeg kunne simpelthen ikke komme derind – det var nok en halv snes dage siden jeg sidst havde været i aktion der. Med det regnrige vejr lige nu, er hovedproblemet i drivhuset at holde planterne mest muligt tørre, så der ikke kommer angreb af gråskimmel. Derfor var det vigtigt at få fjernet alle sideskud og få bundet planterne op. Jeg tror aldrig jeg har set tomater og agurk vokse så eksplosivt i juni, som de har gjort i år, ikke kun i drivhuset, men også på friland.

I øvrigt ser det ud til, at det angreb med spindemider for et par uger siden ikke udvikler sig. Jeg fik åbenbart fjernet de fleste spindemider ved at fjerne den angrebne plante og de nederste blade på de andre to. Måske kommer det igen, hvis vi får en varm periode, men så må jeg igen overbruse planterne jævnligt.

Nå, men tilbage til høsten af bambus til stangbønnestativer. Til stangbønnerne skal jeg bruge de længste bambus, så derfor klipper jeg med napperen en stor mængde af på en gang. Derpå sorterer jeg dem i tre bunker: De meget lange til stangbønnestativer, de meget korte  kasseres og mellemgruppen gemmes, til jeg skal sætte ærtehegn op til et nyt hold ærter om kort tid. Jeg klipper dem til den ønskede længde og fjerner alle blade, så der kun er selve bambustænglen tilbage. Jeg klipper  bladene væk, eller river dem af stænglen. Afrivning giver de pæneste stængler.

Jeg sætter et antal bambus i en rundkreds og binder dem sammen så højt oppe, som jeg kan nå. Det kaldes en wigwam. Til et 110 cm bredt bed bruger jeg 12 stk bambus til en wigwam. I dag havde jeg også et smallere bed, hvor jeg kun brugte 6 stk.

Lige nu vokser alting fantastisk godt, efter at vi har fået regn nok, så jorden er godt fugtig. De kål, som havde så svært ved at komme i gang i maj/juni på grund af tørke og bagende sol står nu virkelig godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har haft flottere kål. Rosenkålen af sorten Igor vokser, men stadig utroligt langsomt.

Dagens høst: Hindbær til drys på yoghurt i morges, salatløg, purløg, agurk og cherrytomater til frokost. Gulerødder, kartofler, persille, to slags salat, agurker, hvidløg og buskbasilikum  samt hindbær i aften.

Netop glæden ved at kunne hente friske og velsmagende grønsager og bær i haven er drivkraften for at dyrke en stor selvforsyningshave. Og så ville vi ikke have råd til at købe så mange grønsager. Og hvor skulle vi købe dem så velsmagende og friske herude på landet? Og der er slet ikke det udvalg af mange sorter i butikkerne.