Først var det knastørt, nu har det regnet så meget, at jorden er meget våd. Faktisk så våd, at jeg ikke kan så i den. Jeg ville ellers have sået et bed med gulerødder der, hvor jeg har høstet skalotteløg. Men det må vente lidt.

Til gengæld er den våde jord rigtig fin at hive ukrudt med lange rødder op. Det har jeg udnyttet til i dag at fjerne flerårigt ukrudt i en rabat under en del af mit brombærhegn. Det gjorde jeg også i sensommeren sidste år, hvor jeg fjernede et bunddække af skvalderkål. Her i foråret har der været forårsløg med blandt andet tulipaner, så derfor har det fået lov til at passe sig selv til nu. Nu er de sidste skvalderkål fjernet sammen med mælkebøtter og kulsukker, som er hevet op med 25-30 cm lange rødder.

Det er dejligt at se afgrøderne vokse nu, hvor de har fået vand. Især kål, porrer og ukrudt trives stortartet. Men også bønnerne vokser rigtig fint nu.

Til gengæld giver den rigelige og flere gange daglige regn problemer andre steder i haven. Regnvåde hindbær angribes meget let af gråskimmel, så der skal plukkes tit, og angrebne bær skal fjernes. I dag nåede buskene lige at tørre i mellem to byger, så jeg kunne plukke uden at blive drivvåd.

Jeg har lige mistet 3 store icebergsalathoveder på grund af råd. Det ene fik jeg dog den inderste tredjedel af. Nu er det et tilbage. Det må vi hellere spise i morgen.

Det værste er dog mine løg. Jeg har de seneste år haft mere eller mindre angreb af løgskimmel i mine løg, og det våde vejr gør det rigtig slemt i år. Det så ellers lovende ud i den tørre periode, men den megen regn har gjort det ekstra slemt. De er faktisk høstklare nu, og selv om det regner, må jeg se, om jeg kan få dem taget op, da det ellers blive endnu værre. I dag tog jeg nogle af mine rødløg op. Jeg blev ikke færdig, for så kom der igen en tordenbyge forbi.

Min erfaring er, at løgene skal renses helt ind til et rent løg. Efterlader jeg rester med angreb, så fortsætter angrebet.

Det er et stort arbejde at ordne løg angrebet af løgskimmel, men når det gøres omhyggeligt kan løgene hænges til tørre i små bundter, og de allerfleste vil tørre og kunne holde sig helt til foråret. Desværre mister hvert løg 10-30% af sit volumen. Det var noget lettere bare at hænge dem direkte op, inden jeg fik løgskimmel. Til gengæld er de rigtig fine, når de er tørrede. Bunken med angrebne løgskæl og top kommer jeg ikke i komposten, men fjerner fra haven.

Mine store zittauerløg er også klar til at blive høstet, de har lagt sig ned. Så de skal også tages op snarest – ind i mellem bygerne. De ser dog ud til at have lidt mindre løgskimmel end rødløgene.

Heldigvis kan hvidløgene godt vente nogle dage med at blive taget op. Der er stadig 3-4 intakte lag rundt om løgene, når jeg tager et op til at bruge friskt. Man kan aflæse det på hvidløget ved at tælle hvor mange grønne blade, der er tilbage – bladet fortsætter ned og rundt om løget. I dag tog jeg både et Rødt Estisk slangehvidløg og to af rocamboletypen op.

Det var lidt sjovt, for de to rocambolehvidløg er af samme sort, det ene er sat som fed, det andet som topløg i efteråret. De er næsten lige store. Jeg fik for mange år siden nogle fed forærende af denne sort, husker desværre ikke mandens navn, men han fortalte, at han altid bare satte topløgene. Topløg af rocambole er større og skal sættes om efteråret.

Og så dagens glade nyhed: Nu er der masser af svirrefluer ude i min have. Det betyder at bladlusene ikke vil blive et stort problem resten af sommeren. Mine hjælpere er der, og jeg har masser af blomstrende dild, persille og snart også kinesisk purløg til dem at hente pollen og nektar i, så de kan få energi til at lægge æg i bladlusekolonierne. Der er  selvfølgelig også andre blomster som morgenfruer og enkeltblomstrende georginer.