For et par dage siden prøvede jeg for første gang at lave bønnefritter – en ret som man kan finde hos enhver, der blogger om mad. Det var en stor succes. Har man endnu ikke prøvet det, så er der lige nu masser af friske bønne til det.

Opskrifterne er med frosne bønner – men friske giver da et mindst lige så godt resultat. Tror jeg da, for jeg har kun prøvet to gange med friske bønner.

Opskriften er enkel: Læg et stykke bagepapir på en plade. Kom bønnerne ned i en pose eller skål og hæld olie over, så de er helt fedtet ind. Ud på bagepapiret, drys med lidt flagesalt. Ind i ovnen ved 200° C i ca. 30 minutter. Og så er de færdige. Har de ikke helt ens tykkelse, må man lige tage de mindste ud, så de ikke bliver for brankede. De kan jo lige prøvespises.

Det bliver helt sikkert et tilbehør, som vil blive serveret mange gange i vinter. Så der skulle fryses ned til bønnefritter.

Men jeg skulle lige finde ud af, hvilke bønnesorter der er bedst til bønnefritter. Det spørgsmål var der ingen af madbloggerne, der havde taget op. Kun en enkelt havde været på torvet efter friske økologiske bønner til at lave bønnefritter af. Resten brugte de små frosne grønne bønner.

I  går aftes – inden jeg skulle blanchere 6 kg bønner til fryseren, skulle jeg så finde ud af, hvilke sorter, der er bedst til bønnefritter. Det var den runde trinde Blue Lake, den gule runde trinde Neckargold, den runde trinde Blauhilde, og den grønne flade brede snitbønne Algarve. Så lidt af alle 4 sorter kom i ovnen. Jeg kom både små fine bønner og mere velvoksne bønner med, endda bønner der var så store, at der var begyndt at dannes små bønner indeni. Og så prøvesmagte vi.

De brede flade Algarvebønner var uspiselige, de vat helt tørre. Der skal bruges runde trinde bønner. Og udviklingtrin er ikke så afgørende. Faktisk smager det fint med ganske små bønnefrø inde i bønnerne. Men der må ikke være strenge på bønnerne. De største af Neckargold sætter strenge, og jeg havde ikke fået fjernet alle. Blauhilde var den mest velsmagende til bønnefritter, men Blue Lake smager også godt, og den har den fordel, at det er korte bønner. Neckargold var også ok, uden strenge. Når man spiser Blue Lake kan man tage bønnen på gaflen og bide af. De andre er lange og skal skæres over.

Resultatet af prøvesmagningen blev, at Algarve blev skåret ud til snitbønner, mens de tre andre blev frosset hele ned til bønnefritter. De kan jo også bruges til andet.

Med hensyn til nedfrysningen var der et praktisk spørgsmål: Hvordan får jeg bønnerne frosset, så de let kan skilles ad, når de skal have olie og i ovnen? Jeg har ikke plads til store poser med løsfrosne bønner. Jeg besluttede at tørre dem mellem to viskestykker, inden jeg pakkede dem i plastposer. Så må jeg se, hvordan jeg løser det med at skille dem ad. Se kommentaren fra Grethe nedenfor med en praktisk erfaring omkring frosne bønner til bønnefritter.

Bønnesorter kan overraske. Jeg dyrker for første gang Bernerlandfrauen, og den har jeg været meget utilfreds med, da der næsten ingen bønner har været på den. Og eneste grund til, at den ikke er blevet rykket op for længst er, at der sidder nogle bønner og tørrer. Så ville jeg da få bare lidt ud af den. Men pludselig sætter den nye bønner igen og flere blomster. I dag plukkede jeg et par håndfulde af de smukke tofarvede bønner.

Og så blev det 1. september og dermed efterår – men mon ikke vi får nogle smukke efterårsdage i september. I år er mine chilier allerede modne – sommeren har været fin her på Lolland til det varmekrævende.

Et andet ønske er mere regn – det kommer måske i weekenden. Jeg har måttet vande mine efterårshindbær, da de begyndte at få nogle visne blade. Det gode sensommervejr og min vanding – og måske den komposterede hønsemøg i foråret har givet kæmpe efterårshindbær. Og der er mange.