September 2016
1. september
Taget frø af Karnas gule miniblomme og Toftegårds miniblomme og sat frøpulpen til gæring. Plukket figner, fik både til dessert og to portioner til fryseren. Fjernet tomatblade med angreb af kartoffelskimmel på alle de udendørs tomater.
2. september
Selleribede – fjernet sideskud og eftergødsket med lupingødning og ormekompost. Fjernet alle blade fra busktomater for at undgå kartoffelskimmel på de sidste tomater, som modner på planterne.Hakket ukrudt, ryddet op, revet rådne Gulsborgæbler sammen og kørt flere trillebørfulde haveaffald til kompost. Plukket to kilo brombær til fryseren.Høstet salatfrø, bladsellerifrø, klippet første frøstande af basilikum og lagt til tørre.
3. september
Fjernet udkrudt og udløbere i de tre jordbærbede. Plantet et lille bed til med små salatplanter fra andet bed (Little Gem). I NØ køkkenhave: Gødet salat, bladbeder, rødbeder, persillerod – det er 2. afgrøder, derfor den sene gødskning. Forsøg: Plantet små spinatplanter ud fra såede rækker – ved ikke, om man kan, vil vise sig. De forkultiverede løg til overvintring er begyndt at spire frem.
4. september
Det har regnet stille og roligt hele dagen, og det er vist første gang i sommer, at vi har haft heldagsregn. Det er så dejligt at se, hvordan planterne nærmset vokser time for time. De har stået længe med for lidt vand. Jeg har i dag brugt nogle timer på at skære bønner, gulerødder, agurker, bønner, løg, blomkål ud til at lave pickles af. De ligger nu i saltvand til i morgen.
5. september
Her er faldet ca. 20 mm regn stille og roligt, tordenbygerne gav stort set ingen regn ber. Jorden er dejlig fugtig nu i overfladen, og planterne har det rigtig godt. Jeg kan se spinat spire i en af rækkerne, og de udplantede har overlevet til nu, hvor solen bager og jeg har måttet lave skyggeoverdækning både for nyplantet salat og spinat. Mine majs er meget modne nu, og der er flere end vi kan spise, så jeg høster dem, koger dem og skærer majsene af, så de ikke fylder så meget i fryseren.Fjernet majs og stangbønner. Pickles og agurker er på glas. Hakket ukrudt i indkørsel og under valnøddetræet – helt perfekt til hakke idag efter regnen.
8. september
Høstet bønner – første høstuge af de sidst forkultiverede stangbønner. Varmen får bønnerne til nærmest at eksplodere. Der bliver ingen friske grønne bønner i oktober, som jeg plejer at have.
Her mangler vist lige nogle datoer….
15. september
Gemt skalotteløg og hvidløg væk i kasser. Plukket Filippaæbler ned.
16. september
Plukket Summerred æbler. Sat bionet over Supaga vinespalier. Ryddet op i sommerkålbedet – undersået det med efterafgrøde. Sat bredt bionet over vinterbroccoli.
17. September
Sået forspiret spinat på 3 bede. Forspiret i køleskab – spirehvilen er brudt på 4 dage. Sået dild. Gjort bed klar til at så salat og vårsalat i. Jorddækket bed med de små selleri ved æbletræerne, så vandet ikke fordamper så hurtigt, når der vandes. Vandet den ene ende af det ny jordbærbed – her er meget tørt. Sat bredt bionet over rosenkål.
18. september
Sået salat, vårsalat, sennep Red Giant. Plukket stangbønner, Høstet frø af appelsintagetes og frø af Purpiat bønne. Høstet chili. Høstet de sidste store udendørstomater og lavet 12 glas tomatsauce henkogt i ovn. Fjernet bladene på de udendørs små tomater, da de har skimmelangreb.
19. september
Gennemgået alle zittauer- og rødløg – den dårligste løghøst nogensinde på grund af løgskimmel. Bælget de tørrede valske bønner til frø – mange og fine. Revet nedfaldsæbler sammen, så der kan slås græs. Aubergineplante flyttes i drivhuse – 5 auberginer på vej.
20. september
Høst af umodne bønnefrø. Vanding med kande af salat, knoldfennikel, selleri og nogle såede bede.
21. september
Vandet salat, selleri, knoldfennikel. Vandet drivhuset endnu engang, da der stadig ikke kommer regn, så planterne kan intet hente udenfor drivhuset.
22. september
Ryddet majsbed og sået kruspersille. Persillefrøene har ligget i køleskabet i dørens øverste rum i 10 dage. De første spirer har vist sig. Vandet såbede med salat, spinat, dild, vårsalat m.m. Grøngødning spirer i bed med sommerkål, hvor der er delvist høstet. Ryddet et majsbed mere til at så efterafgrøde – håber på regn i morgen. For tørt til at så.
23. september
Ryddet bed med Bell Star tomater – de er i år alle nået at modne. Sået efterafgrøde her og i to bede mere. Sået vintervikke, stauderug. aleksandrinerkløver, sneglebælg, jordkløver, honningurt, boghvede. Jeg ved ikke rigtig, hvad der spirer og gror godt nu, så derfor mange forskellige. Meget lille regnbyge lige efter såning. En god regnbyge på et par mm i eftermiddags.
24, september
Plukket 3 kasser Filippa ned. Pakket tørrede frø i poser, så spisebordet igen kan bruges. Bælget bønner til frø. Vandet bedene med efterafgrøde – regnen fra i går er pist væk igen. Fjernet tomatblade i drivhuset, så der bliver bedre luftcirkulation.