Jeg hader ord, der deles, når de skal være i et ord, og jeg hader pædagogiske bindestreger. Så i dag måtte jeg undlade at bruge overskriften Sellerilasagne – det ser helt ulæseligt ud. Så måtte det blive Selleri i lasagne.

Sellerien kunne jeg let lige hente i min improviserede kule, som egentlig bare er et hul i jorden og dækket med et lag ålegræs ovenpå et lag fiberdug.

Da min mand forventningsfuldt spurgte, hvad vi skulle have, og jeg sagde sellerilasagne, var der en vis skepsis at spore. Han havde en andel i menuen, for han havde sendt mig et link til en artikel i Politiken om at bruge selleri på mange måder. Et af forslagene var sellerilasagne. Der stod bare, at man erstattede lasagnepladerne med tynde skiver af selleri.

Jeg havde fundet det sauerkraut råkostjern frem, som jeg har købt for snart 10 år siden, men jeg er aldrig nået til at bruge det. Nu kom det i brug, og det var fantastisk til at lave tynde skiver af selleri. Det gik hurtigt med 3 skarpe knive. Det er meget skarpt – nu har jeg forbinding på højre pegefinger. Den kom til at strejfe en kniv og fik en flænge. Det var ved rengøring af det, ikke ved at bruge jernet, da passede jeg virkelig på. Jeg har én gang haft en finger i mit mandolinjern, som er mini i forhold til det her.

Det blev en god lasagne. Men tomatsauce og ostesauce skal være tyk, da selleripladerne jo nærmere afgiver væde, mens lasagneplader opsuger væde.  Selleripladerne skal være nogenlunde møre, men må godt have lidt bid, men de må ikke knase, var vores konklusion.

Det var en succes, og det skal vi helt sikkert have igen. Det er sundere, og selleri er gratis. Vi har mange selleri på lager endnu, men heldigvis kan de holde sig i den udendørs åbne kule helt til maj måned. I øvrigt smagte den stort set ikke af selleri – jeg tror børn vil spise sellerilasagne uden problemer.

I dag var det bidende koldt og blæsende derude, men i min drivtunnel var der ikke noget, der var frossent. Ikke engang vanddråberne på indersiden af drivtunnelen. Til gengæld var jorden helt frossen i drivhuset.

Så jeg fyldte såjord i en masse potter. De står nu til opvarmning ved siden af brændeovnen. I morgen sår jeg første hold chili, peber og aubergine. Nogle af frøene har nogle år på bagen, så må vi se, hvor mange, der spirer af dem. Og der er flere sorter på vej til min postkasse.