Fremspiring og udtynding – og tid til eftertanke
I dag kan jeg igen tænke lidt på mine planter og deres velbefindende – og meget på i går.
I går startede med en brat opvågning, da vi lidt i seks opdagede, at nabohuset var helt overtændt af flammer. Det var ubeboet. Heldigvis bar vinden ikke over mod os – havde den gjort det, havde vi måske ikke haft noget hus i dag. Det var brandmændenes vurdering – de to huse ligger ret tæt på hindanden. To timer senere vendte den og bar ind over os, men da var branden så meget under kontrol, at vi var uden for fare. Vi havde vores barnebarn på 5 år på ferie, så jeg tænkte slet ikke på at tage billede af branden i starten. Jeg tænkte mest på at få ham igennem det hele, uden at han får et traume med huse, der brænder. Så det var godt, at det ikke blev aktuelt at vi skulle evakueres – tænker jeg her bagefter.
Nu har vi en udbrændt ruin til nabo, hvor det stadig ryger lidt fra, selv efter at de var og efterslukke, lige inden det blev mørkt. Vi måtte ringe til dem igen, da der var tiltagende røgudvikling sidst på eftermiddagen i baghuset. Vi var blevet opfordret til at holde øje med det.
Hvad der skal ske med grunden er ikke godt at vide. Det forlyder, at huset ikke skal genopbygges. Det ejes af en professionel udlejer af huse, og det var ikke udlejet. Men det påvirker i hvert fald vores liv og have. Det store hus har givet god læ fra sydvest, uden at give skygge. Og grunden går ned bagved vores have, så vi har den på to sider.
Men lige nu forsøger jeg at gå i plantemode igen. Her til morgen har jeg luget ud i potterne med chili, peber og tomater. Det skal jeg virkelig tage mig sammen til – der skal jo smides små planter i kompostspanden, som kunne være blevet til store planter.
Jeg har den erfaring, at planterne vokser godt med at have naboplanter i potten. Og jeg mener at det er en stor fordel i min hjemmelavede såjord. Rødderne holder på jorden, og når jeg hen ad vejen fjerner nogle af planterne, efterlades der små rødder i jorden, som sikkert omsættes til gavn for de tilbageværende. Det er virkelig hjemmestrikket filosofi. Jeg plejer at ende med 3-5 planter i potten til at plante over i selvstændige potter – om måske en god uges tid.
7 thoughts on “Fremspiring og udtynding – og tid til eftertanke”
Sikke en historie.
Jeg kan huske, at et hus på vores vej brændte, da jg var cirka samme alder som dit barnebarn. Det var spændende og lidt uhyggeligt, men vi fik ingen inde drømma af den grund. Min far opfordrede os til at passe på med stearinlys og ikke gå i vejen for brandvæsenet. Det huskede jeg derimod længe efter. Måske kunne I overtage grunden og bygge en stor legeplads.
Udtynding er hårt arbejde 🙂 I hvert fald inde i hovedet. Klipper du de små af, eller hiver du dem op? Jeg klipper, fordi jeg synes, det er mere skånsomt for naboerne.
Jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske derinde. Og jeg vil tænke mig om mere end to gange, inden jeg udvider min have. Jeg bliver jo ikke yngre.
Jeg hiver planterne op – i den her størrelse kommer der ikke ret meget rod med, og i min såjord giver det den gode effekt, at jorden løsnes lidt i overfladen. Men det er sikkert hips og haps, hvad man gør – bare man får tyndet ud i tide.
Godt det gikk bra med deres hus og at vindretning var slik at det ikke ble spredning
mot ditt hus. Der jeg bor hadde vi brann med fryktelig vind i februar 2014 i tett trehusbebyggelse. Det var som å kjempe mot et uhyre. Ildkuler fløy gjennom luften og det var 60 bygninger og hus som brandt ned på grunn av den sterke vinden. Men som et under gikk ingen liv tapt. Mitt hus lå ikke i nærheten av brannen, men likevel en fryktelig opplevelse for et lite samfunn. Nå er alle husene gjenoppbygget.
Jeg er også igang med frøsådd av tomat og sår mange frø i samme potte. Og alle spirer selvfølgelig. Syns som du at det er vanskelig å kaste planter på komposten og ofte blir alle spirer ompottet. Det kan jo bli fine planter å gi bort. Ofte sitter jeg igjen med for mange planter selv. Vi har en herlig tid fremfor oss nå og jeg har bøtter og spann fulle med vintersådd ute som er begynt å spire.
Har hatt litt problem med kålsådden inne på planterommet i år. God spiring og frøbladene er fine, men etter en stund tørker frøbladene liksom inn. Vet at kål ikke skal stå i for fuktig jord, så det passer jeg på. Kålsådd (vintersådd) i drivhus ser mye bedre ut enn innesådd. Jeg har 15- 18 grader på planterom og plantelys.
Har du noen ide hvorfor bladene “tørker” bort på kålsådd inne?
Jeg kan godt huske historien med de 60 brændte huse i Norge – den var også i danske medier.
Jeg har ingen forklaring til dine kålplanters blade, men har tidligere haft nøjagtig samme problem, og ved at andre også har det ved forkultivering indenfor. I år har jeg flyttet dem i drivtunnelen som kimplanter, og her har de det fint nu og er ved at få første hold blade. I dag er der kun 2° varme udenfor, men i drivtunnelen var der 7°, selvom vi ikke har set solen i to dage.
> Takk for svar. Da tenker jeg at jeg kanskje skal flytte resten av kålsådden ut i drivhuset. Er litt redd for at det blir et temperatursjokkfor planter som har spirt inne, men da får jeg bare så nytt, det er jo ennå tidlig på sesongen. Vi er ikke så heldige med temperatur her ennå som hos dere lenger sør, selv om jeg har sydentemperatur i drivhuset om dagen når det er sol. Problemet er nattetemperaturen.
Ser dejligt ud som altid, Karna 🙂
Lige inden hele Danmark går amok med stanniol, så er der lige et par ting man skal være obs på – først selvfølgelig miljøbelastningen … ser man ud over det, så kan man risikere en uønsket effekt ved at bruge det – ikke som her med “harmløse” lamper, men hvis man bruger det til reflektion af sollys – så kan man risikere at solens stråler koncentreres med “brandskader” – svidningsskader til følge 🙂
Det viste jeg faktisk ikke Bjarne – at man kan skolde planter med det i sollys. I vinduet plejer jeg at bruge hvidt papir som baggrund.
Jeg har eksperimenteret med, hvad der så ud til at give mest lys tilbage i forbindelse med vækstlampen. Og læste et sted at det var staniol, så jeg har haft det på en af siderne. Jeg ved jo godt, at det ikke er særlig miljøvenligt at bruge.
Så med den her ekstra overvejelse, så vælger jeg lige at fjerne billedet og sætter et andet ind – uden staniol. Jeg ved jo, hvor stærkt billeder brænder sig ind i vores hjerne.