Hvad er vigtigst i haven midt i marts?
Jeg kan blive næsten handlingslammet, når jeg begynder at overveje, hvad jeg skal lave først af alt det, som jeg synes er vigtigt at få gjort ude i haven nu. Tit er det bedre bare at gå i gang. Men efter at have set på vejrudsigten for de kommende dage, kunne jeg godt se, at med udsigt til regnvejr fra weekenden og den næste uges tid, så var det vigtigt at få lavet noget af det, hvor jeg skal i jorden.
I går fik jeg sået et bed til med første hold sommergulerødder. Fem rækker med Naintaise (2 rækker), Nantes, Sugarsnax og Solar Yellow. Der blev drysset radisefrø ned i rillerne med ca. 15 cm afstand. Det giver et hold tidlige radiser og markering af rækkerne. Frøene spirer, når jorden bliver varm nok. Der er nu dækket fiberdug over med små lave buer under. Egentlig kunne fiberdugen godt have ligget oven på jorden, men jeg kunne se, at naboens kat var ved at etablere en gangsti hen over fiberdugen, så der måtte buer under. Håber den så går uden om.
I dag prioriterede jeg at få gødet hvidløgene og de overvintrede spidskål. Begge afgrøder skal til at vokse nu for alvor, så de blev gødet med komposteret kyllingegødning, der er meget fint granuleret. Gødningen blev kultiveret ned i jorden, men kun øverligt.
Jorden burde have været lidt mere tør, inden jeg kultiverede i den, men det går nok. Jeg tænkte på, hvad min far ville have sagt – de sidste år, han levede, ringede han hver dag her i foråret og sagde: Nu har du ikke været i jorden – vel? Selv om han sad på et plejehjem i Jylland, så vidste han både, at lerjorden ikke var helt bekvem – og at hans datter havde lidt svært ved holde sig i skindet. Han havde hele livet været husmand på lerjord.
Jeg er forresten også igang med at fjerne vinterdækket fra bedene, så min lerjord kan begynde at varme op og tørre, så den bliver fin, løs og smuldrende – engang i april. Jeg håber dog lige at finde et bed i morgen, hvor jeg kan bredså en gang spinat. Jeg har sået et lille bed, men vil gerne have meget mere spinat.
Sidst på dagen lugede jeg mine tre aspargesbede. Der mangler lige et halvt – solen besluttede sig for at gå ned. Ukrudtet var først og fremmest persilleplanter, som havde selvsået sidste år i flere omgange, og hvor jeg ikke havde fået fjernet en del. Heldigvis kunne de fleste nemt hives op, En del fik lov til at stå ude i kanten – her kan hentes persille fra nu af, da det er Christiansøpersille, som vokser godt i det tidlige forår. I år er der ikke meget skvalderkål – men jeg gjorde også en indsats sidste år.
I formiddags, da det var koldt, plantede jeg første hold af de såede tomater, chili, peber og aubergine om til hver sin potte. Det var blevet rigtig pæne planter under min ny LED vækstlampe. Især chili, peber og aubergine ser meget bedre ud end med for lidt lys i vindueskarmen. De er sået 14. februar.
Tomaterne var heller ikke lange og ranglede som de foregående år, hvor jeg næsten måtte slå knude på stænglen for at få den langt nok ned i pottejorden. Nu må de klare sig med lyset i vindueskarmen. Næste hold fremspirede kimplanter står nu under vækstlyset.
Nu begynder der at blive pladsmangel i vindueskarmenene – jeg har kun 4 stk med nok lys og varme. De to optages nu af 4 bakker med tomat, chili, peber og augbergineplanter. I et andet vindue står bakkerne med selleri, som netop er ved at spire frem. I det sidste er der løg og knoldfennikel til spiring. I periferien af LED pærens lys står to stk med løg, hvor de første spirer er dukket op efter kun 8 dage. I pluggboxen, sået til med løgfrø fra sidste år, går det meget langsommere. De første kom op efter 22 dage, og nu dukker der lidt nye spirer op med dages mellemrum. Så næste år sår jeg kun friske løgfrø.
I dag blev en rootrainer med fremspirende kål flyttet i drivtunnelen, næsten inden alle var spiret helt frem på grund af pladsmangel i vindueskarmene. Jeg tror det er en god taktik hurtigt at flytte alt det, som kan tåle køligere forhold, til drivtunnelen. I hvert fald ser mine tidlige kål rigtig fine ud.
I morgen bliver det fint vejr med sol – og hvad skal jeg så prioritere at bruge min tid på? Der skal sås tomater til friland. Tidligere år har jeg ventet i hvert fald en uge mere med at så, men nu regner jeg med, at de kan komme i drivtunnelen, når de bliver plantet ud i potter. Derfor vover jeg at så nu. Det giver jo et lille forspring i forhold til kartoffelskimmel.
Ude i haven skal jeg have ordnet jordbærbedene. Luget og fjernet de visne blade. De skal til gengæld ikke gødes, for så bliver der masser af blade, men ikke så mange blomster. Og jeg har lovet Sigismund, mit barnebarn på 5 år, at der er masser af jordbær til sankthans, når han kommer på ferie sammen med sin mor. Han har lige hjulpet mig med at luge i det ene bed. Han gravede græstotter op i kanten af bedet. Han går meget og holder øje med jordbærbedene og glæder sig til at plukke jordbær. Det gør jeg nu også.
2 thoughts on “Hvad er vigtigst i haven midt i marts?”
Hej! Hvilken flot blog! Jeg er havebegynder (første sæson sidste år). Hvornår lægger du de første kartofler og sætter de første løg? vh Maria
Uden overdækning sætter jeg de første stikløg i første halvdel af april, hvornår afhænger af vejret. Men jeg skal nok skrive om det på bloggen. Du kan godt sætte en lille række skalotteløg sidst i marts, da de ikke går i stok, hvis vejret bliver koldt i april,som stikløg kan gøre.
De tidlige kartofler lægger jeg, når jorden føles lun – 8° som døgngennemsnit. På friland er det midt i april normalt. Lige nu venter jeg på at jorden bliver varm under det stykke klar plast, jeg har lagt over bedet til de allertidligste kartofler. Det kommer med på bloggen, når tiden er inde. Vigtigt at du får forspiret dine kartofler.