Kålmellus – mellus gør skade på kålblade
Første gang, jeg rigtig fik øje på mellus på kålblade, var i 2007. Når jeg tog grønkål ind om vinteren, havde jeg pludselig hvide fluer, der fløj rundt i køkkenet. Og der var små hvide belægninger bag på bladene. Ikke meget, og efter grundig vask, spiste vi bladene i grønlangkål.
Jeg har haft dem lige siden i begrænset omfang, og har ikke bekymret mig så meget om dem, indtil sidste år, hvor jeg havde dem i store mængder på blomsterkål, rosenkål og vinterbroccoli.
Mellus kaldes også hvide fluer
Kålmellus er en ny art af skadedyr, som er dukket op på vore kålplanter. De holder især til på bladene af grønkål, rosenkål, broccoli og blomsterkål, og hvis de er mange, kan det give bladfald. På grønkål er de især et problem, da det her er bladene, vi spiser.
Mellus kaldes ofte hvide fluer, fordi man som haveejer ser en sky af hvide insekter lette, når man rører ved de planter, de befinder sig på. På engelsk hedder mellus da også Whitefly.
Det var først for et par uger siden, at jeg begyndte at undersøge det nærmere. De var ikke omtalt i danske havebøger eller på danske hjemmesider. Men efter en times tid med Googlesøgninger havde jeg fundet ud af, at det er en særlig art.
Vi har fem arter af mellus i have og drivhus
Væksthusmellus, Trialeurodes vaporariorum, går især går på agurker, tomater, peber, chili – alt det gode, vi gerne vil have for os selv i drivhuset. De overvintrer ikke, og de kan bekæmpes med snyltehvepsen Encarsia Formosa. De går også på prydplanter, og de kan være et stort problem i avlernes drivhuse og bekæmpes med forskellige bioligiske og kemiske metoder.
Uldmellus, Bemisia tabaci, kræver højere temperatur, men er på vej ind i danske drivhuse.
Jordbærmellus, Aleyrodes lonicerae, finder man kun på jordbær, hvor de kan gøre stor skade på bladene. De overvintrer på planterne. Normalt overlever jordbærplanterne. Det er en god ide at fjerne de visne blade i det tidlige forår.
Kålmellus, Aleyrodes proletella, finder man kun på kål, og det ser ud til at de fortrinsvis angriber grønkål, rosenkål, broccoli og blomsterkål. Og heldigvis kun bladene – ikke hovederne på rosenkål, blomsterkål og broccoli. På engelsk hedder kålmellus Cabbage Whitefly. Desværre overvintrer de på planterne. Kålmellus kan kendes på, at de har 4 svagt sorte pletter set ovenfra.
Rhododendronmellus, Dialeurodes chittendeni. kan være et problem på rhodendron.
Mellus kan gøre stor skade
Mellus gør skade på planterne ved at suge plantesaft fra bladene. Den største skade kommer dog fra det sukkerholdige stof, honningdug, som de udskiller. I honningdugen kommer der hurtigt sodskimmelangreb, og det ødelægger bladene, som til sidst falder af. Sidste år mistede mine rosenkål, vinterbroccoli og blomsterkål den nederste halvdel af bladene.
Sidste år gjorde jeg ikke noget for at bekæmpe dem, så det endte med et massivt angreb. Og selv om rosenkål og vinterbroccoli var under bionet fra udplantning, kom mellusene derind. Der skal bare nogle få ind, så går det galt på sigt, da de opformerer sig med flere generationer. Jeg forsøgte nogle gange at tage nettet af og vifte med det, så en del fløj væk, men kunne slet ikke få alle ud.
Forebyg angreb
Derfor er jeg i år nødt til at gøre en indsats – der er jo overlevende mellus på mine kålplanter ude i haven her i april.
Det fornuftigste ville jo have været at fjerne alle mine kål i efteråret – altså ingen overvintrende kål. Men så ville jeg ikke kunne have høstet grønkål, blomsterkål og rosenkål hele vinteren. Men nu er sæsonen slut for dem., Jeg har høstet de sidste kålskud på blomsterkålen, og har fjernet jeg alle planterne. Tilbage har jeg mine vinterbroccoli, som jeg skal høste af ind i maj måned, og dem vil jeg ikke undvære. Jeg må få det til at fungere alligevel og tage nogle forholdsregler.
Vinterbroccoli kan komme til at overlappe udplantning af nye planter midt i maj. Jeg har udplantningsplanter under bionet, når de afhærdes udenfor. Dels på grund af risiko for at kålfluer lægger æg, dels efter sidste år massive angreb af tilflyvende kålmøl.
Det betyder, at alle kål i år skal under bionet fra udplantningen. Og bionettet skal jeg ikke have af, så længe der er vinterbroccoli I haven. Sidste år skete opformeringen på blomsterkålen og nogle få rosenkål, som ikke var under bionet.
Bekæmpelse med vand, sæbe og olie
Jeg kan så håbe, at de ikke kommer i gang med at lægge æg på de nye små kålplanter. Jeg må holde nøje øje med evt. angreb. Og bekæmpe dem, hvis det sker. Jeg har på Youtube fundet en video om at bekæmpe dem med sæbevand tilsat olie.
How Identify and Treat Whiteflies in Your Vegetable Garden
Kållusene kan bekæmpes ved at spraye med en opløsning af vand, sulfosæbe og olie. I videoen bruger han 0,9 l vand (1 amr. quarter), 1 tsk sulfosæbe og 1 tsk olie som udgangspunkt, og opfordrer til at man afprøver blandingen i 24 timer på nogle få blade, og ser om der kommer skade på bladene, inden man behandler alle. Han siger at man evt. kan fordoble til 2 tsk sæbe og 2 tsk olie. Man kan bruge al slags olie, så madolie er sikkert fint. Han sprayer 3 gange med 5 dages interval for at bryde mellusens livscyclus, da ikke alle æg klækkes samtidig.
Se video om mellusens livscyklus
Normalt går jeg langt uden om information fra Bayer, men den her video om mellus og deres livscyclus er fantastisk – nyd den
Bayer video om mellusens livscyklus
Mere om mellus
Her kan du finde flere informationer generelt om mellus:
7 thoughts on “Kålmellus – mellus gør skade på kålblade”
Mange tak !!!
Det var så lidt.
Jeg har dem for første gang i år i min have. Måske fordi jeg i år dyrker masser af kål.
Overvintrer de og i givet fald hvordan. Af din tekst synes jeg at kunne læse at de i en eller anden form – hvilken mon? – overvintrer på kålene. Kan jeg være heldig at slippe af med dem, hvis jeg i en periode ikke dyrker kål?
Tak for din dejlige blog, hvor du deler din store viden med os.
Kære Karna Maj
Jeg skal lige høre om insektsæben. Du skriver sulfosæbe. Det har vi jo ikke brugt i mange år i Danmark. Er det ok med almindeligt opvaskemiddel?
Det er jo nok mig, der ikke følger med. Ja, du kan forsøge med opvaskemiddel, men insektsæben hænger bedre ved.
Jeg har lavet nogle lab. forsøg hvor jeg har testet guldøjelarver (de kaldes også myreløver) på kålmellus, og det viser sig at disse guldøjelarver har stor appetit på æggene. De er ret grådige og æder mange æg på kort tid, og jeg har endog set dem æde af voksne mellus. Tænker at kombinationen af et sæbe produkt (f.eks SB Plant Invigorator) og guldøjelarver kan give en god bekæmpelse. Guldøjelarver kan fås på http://www.bioproduction.dk i pap-stykker med 500 stk.
Det lyder rigtig spændende, da kålmellus virkelig er en plage, som ødelægger bladene. Tror du at de vil blive og formere sig under overdækning med bionet, hvis man sætter et papsstykke med larver derind? Hvor mange skal der til f.eks. 6 m2 bed med store kål?