Når jeg vil være selvforsynende med alt fra haven, så frafører jeg haven store mængder af afgrøder og dermed plantemateriale, som ikke kommer tilbage til haven. Og det er meget mere, end jeg kan erstatte med det grønne affald, som kommer tilbage til komposten.

Jeg forsøger at dyrke grøngødning som undersåning og efterafgrøde, men slet ikke nok til at erstatte tabet. Jeg har brug for at dyrke grønsager i hele køkkenhaven. Var haven større kunne jeg lægge en del af jorden ud med grøngødning hvert år, og på den måde blive mere selvforsynende med kvælstof.

Derfor er jeg nødt til at importere gødning til haven. Planter kan ikke vokse, hvis ikke de får de nødvendige plantenæringsstoffer. De sidste knap 10 år har jeg købt mig til gødningen i poser, da det let tilgængelige hestemøg forsvandt med hestene på den anden side af hækken.

I dag kom så det bestilte gødning – heldigvis, for jeg er ved at være i bund med det, jeg bestilte for to år siden, og der skal bruges meget den næste måneds tid. Gødningen køber jeg direkte hos Farmergødning, og fragtmanden koster 250 kr, så her sparer jeg ved at købe for to år ad gangen.

Men nu har jeg nok et problem, for det var godt nok de samme poser med kyllingegødning – udenpå, men nu er det ikke tørt, men mere fugtigt og kompostagtigt. Og så ved jeg ikke, om det kan gemmes til næste forår. Jeg tror også det bliver sværere at fordele det jævnt og blande det i pottejord. Så nu er jeg lidt – om ikke på Herrens mark, så i hvert fald på en ny mark, hvor jeg skal gøre nye erfaringer.

Som om det ikke var nok, så var lupingødningen (Økogødning) også mere pulveriseret og en anden farve. Måske med større andel hestebønner? Der kunne også være 4 x 10 kg i de store plastbøtter, som jeg opbevarer det i mod normalt kun 3 x 10 kg. Så også her skal jeg til at veje af hver gang. Ellers havde jeg lidt på fornemmelsen, hvor meget der skulle drysses ud på jorden.

Nå, det finder jeg nok ud af. Det vigtigste er, at jeg ved, at det virker, når jeg beregner forbruget ud fra gødningsnormen for grønsagerne. Jeg regner mig frem til, hvor meget kvælstof, der er i en dl, og så måler jeg det op i en stor gennemsigtig kande, hvor jeg laver en skala og skriver antal gram kvælstof for hver gødningstype op ad kanden. Nu er det så uheldigt/heldigt at den gamle kande gik itu sidste efterår. Så nu skal jeg lige finde en ny – lige?

I dag har jeg for første gang i år høstet kålskud. Kålskud er de blomsterskud, som de overvintrede kål danner for at sætte frø i deres andet og sidste leveår. Ligesom broccoli laver i deres første sommer. Kålskuddene blev dels høstet på grønkålen, dels på mine overvintrende spidskål, som gerne skal give spidskål først i maj.

Spidskålsplanterne har alle overlevet vinteren rigtig fint. Men som sidste år har nogle af dem valgt at gå i stok, mens andre danner kålhovede. Heldigvis har jeg ikke tyndet dem ret meget i efteråret, så der bliver forhåbentlig en del kålhoveder. Nu er jeg i hvert fald begyndt at høste topskuddene til at spise. Så må jeg se, hvor hurtigt de sætte sideskud, eller om planterne bare skal på komposten. Måske de nye blade kan spises inden?

Selvforsyning i dag: En stor selleri fra kulen, kålskud, purløg, zittauerløg, hvidløg, citrontimian, karse og syrlige vinteræbler. Vi er begyndt at spise de syrlige vinteræbler på yoghurt om morgenen – de er dejligt sprøde og fine på yoghurt, men ikke som spiseæbler. Et tip: selleri kan også bruges til at rive i kødfars i ret stor mængde – det giver en god konsistens uden at smage af selleri.

Når jeg ser på den store selleri og sammenligner den med de små spinkle småplanter, der står inde i vindueskarmen, så forstår jeg godt, hvorfor jeg skal bruges så mange poser gødning ude i haven. Det er da en imponerende tilvækst.