Den første kylling
Amalie er vores tålmodige skruk, som har ligget på sine 10 æg i snart 3 uger. Hun blev lagt lørdag den 16, juni kl. 11, så klækningen burde finde sted mellem den 7. og 8. Troede vi. Alle steder står der at klækningen finder sted mellem 21. og 23. døgn.
Vi havde derfor besluttet, at hun i aften lige skulle af reden en sidste gang for at få lidt mad og drikke og komme af med en sidste lort inden klækningen. Jeg tog hende af, så noget sort ligge ovenpå æggene. Først tænkte jeg – nu fælder hun da. Det var en kylling!
Hun var ikke tilfreds, brokkede sig højlydt, kyllingen pippede og forsøgte at komme ud over kanten og bagefter hende. Så lidt panik. Hun fik lidt at drikke, og så gik hun tilbage til reden og kyllingen kom ind under hende igen.
Vi har nu besluttet, at det er bedst at Amalie styrer det hele. Vi tror at der nu er minimum klækket to kyllinger. Det bliver spændende at følge i morgen, hvad der sker.
Når kyllingerne er klækket, skal de flyttes til et lille kyllingehus med løbegård. Det har Flemming brugt et par dage på at bygge.
4 thoughts on “Den første kylling”
Hvis du vil se om der er levende kyllinger i resten, kan du forsigtig liste æggene ud under damen og lægge dem i en spand lunken vand. Vipper de lidt er de ok(giv dem et kryds med en blyant). Ligger de stille er de måske golde( giv dem et minus) og læg dem alle under madammen igen. Om en uge forlader hun nok reden. Hvis hun får foder og vand på sengen bliver hun ofte liggende lidt længere og lærer den førstefødte hvad mad er: havregryn er super de første dage.
Tak for de gode råd. Det er også, hvad vi fandt ud af. Men pludselig ville hun ikke ligge længere, selv med maden serveret på redekanten. Og så viste det sig, at hun havde ret – der var ikke flere levende kyllinger i æggene. Der var kun æggeblommer.
Så fik Flemming endelig en pilot til sin vandflyver…
Bortset fra at han vist ingen vandflyver har mere.