De sidste  to dage har jeg plukket Filippaæbler ned. I går 6 kasser fra det træ, hvor der næsten ingen blomster havde været – i forhold til træet ved siden af. De to træer vekselbærer lidt, men der er altid lidt æbler på. Det var blevet til overraskende mange æbler – men det var også godt vejr i blomstringsperioden. Og de har en god størrelse. De var meget modne, og der var nået at falde en del ned. Heldigvis kan Filippaæbler holde sig et stykke tid efter nedfald, hvis de samles i kasse.

I dag var der mange flere æbler, der skulle plukkes, men de fleste var mindre. Og ikke alle var helt modne. Men i morgen kommer der ret meget vind fra øst lige ind mod træet. Derfor måtte jeg plukke så mange af, som jeg mente var modne nok, og især dem på de lange grene, som vinden vil tage i. Det er ulempen ved Filippa, at de sætter æbler helt ud i spidsen af hængende grene. Men jeg holder rigtig meget af Filippaæbler, så det lever jeg gerne med. Det blev igen til 6 kasser, og så sidder der en del tilbage inde i træet, som jeg håber på ikke blæser ned. Jeg vil gerne have fuldmodne Filippaæbler direkte fra træet til at gå og spise af.

Mange af de nedplukkede Filippaæbler skal tørres, men først skal de stå og modne færdig i kasserne i nogle uger. I mens skulle jeg gerne bliver færdig med at tørre små tomater. Der er igen mange modne, så der skal sættes en ny portion til tørring i morgen.

En dag med mange gøremål i hus og have. Flemming er i gang med at kalke hus og male vinduer med linoliemaling – det bliver så flot. Dagen fik dog en lidt dramatisk afslutning i hønsegården og for de ældste 5 kyllinger.

I dag har Amalie nemlig forladt sine fem kyllinger på godt 8 uger og er flyttet tilbage til hønsegården. Hun gik pludselig sidst på dagen og kommunikerede meget intenst og længe med hanen og hønsene på den anden side af hegnet. De sidste dage har hun gradvist vist mere interesse for hanens bejlen på den anden side af trådhegnet. Det var helt tydeligt, at hun ville over i hønsegården – hun gik frem og tilbage langs hegnet.

Kyllingerne kom slet ikke ud. Da Flemming gik ind for at se til kyllingerne, sad de helt forskræmte i et hjørne. Lige foran udgangen til kyllingegården lå et æg. Vi gætter på, at Amalie har lagt sig ned for at lægge sit æg, og de har forsøgt at kravle ind under hende, som de har gjort hver aften indtil nu, selv om de store kyllinger slet ikke kunne være der mere. Hun har så sikkert hakket dem for at få lov til at være i fred og lægge sit æg. Det overraskede os, at hun havde lagt et æg allerede. Vi troede at det ville vare et stykke tid, efter at hun kom tilbage til høsneflokken. Men vi bliver bare lidt klogere på høns hver eneste dage, tror vi da.

Vi besluttede at sætte hende over hegnet. Det gav ret meget postyr derovre. Dels skulle Anton selvfølgelig lige træde hende – det har han gerne villet i flere uger. Dels opstod der hakken mellem hønerne. Hvor Amalie endte i den kamp, må vi se i morgen. I hvert fald så det ud til, at hun indtog sin 2. plads igen, men hun hakkede også førerhønen på et tidspunkt. Men alle fem endte på pind efter megen hakken og tumult.

Kyllingerne pippede ynkeligt inde i huset og gik slet ikke ud igen, men de faldt til ro, da Flemming sad og aede dem lidt, mens de fandt sammen i et hjørne.

Nu må vi se, hvordan de reagerer i morgen. Vi aner det ikke. Vil kyllingerne være luft for Amalie, hvis de kalder på hende? Vil de genkende hende ovre i hønsegården?

PS. Amalie er tilbage hos kyllingerne. I morges for hun frem og tilbage langs hegnet og ville derover. Så nu går de sammen igen, og vi har stillet en redekasse ind i kyllinghuset, så hun har et sted at lægge æg. Men det varer nok ikke længe, før hun vil tilbage i hønsegården. Men nu får hun lov til at bestemme.