Lige nu har vi sprøde icebergsalathoveder – som ikke er gået i stok. Nogle senere udplantede af en ny sort, som jeg afprøver, er stort set alle gået i stok. De store flotte iceberg har har været længe undervejs, og sorten er desværre gået i glemmebogen, er jeg bange for. De blev plantet ud midt i den tørre juli i et godt vandet bed med massivt jorddække og med to lag fiberdug over, og de blev holdt vandet. Det blev fjernet midt i august, og da så planterne sådan her ud. På det tidspunkt høstede jeg allerede enkelte salatblade, men ikke iceberg.

Icebergsalatplanterne er nu blevet store, og alle de andre salatplanter er spist. Men bedet har givet til rigtig mange skåle salat og blade til sandwichboller med lækkert fyld.

Når man har høns, skal der også være salat til dem, og så “nøjes” vi andre med det allerlækreste inderste hovede. I øvrigt er der ikke en snegl at finde i salathovederne eller planterne lige nu. Lidt tankevækkende at bestanden er så reduceret. Men dejligt i køkkenet.