For få dage siden plukkede jeg de sidste 4 kasser æbler. Der var begyndt at falde enkelte ned, og solsortene var begyndt at æde af dem på træet. Så det var tid til at plukke Karnas sure vinteræbler ned. Jeg har virkelig lært at sætte pris på sure æbler til det såkaldte salte køkken. Især i vores råkostsalat er de sure æbler et hit. Ikke mindst i gulerodssalat, hvor vi så kan spare citronsaft.

I haven er de fleste afgrøder nu høstede eller vinterdækkede, så der er ikke så mange flotte planter at se på nu. De flotteste er de meget frodige bladselleri, som aldrig har været flottere og mere sprøde, grønkålen og så bladkålen ’Fizz‘. Der er også nogle store flotte planter af blomkål og Romanesco, som jeg stadig håber når at danne hoveder. Der er enkelte blomkål på vej på størrelses med små bordtennisbolde, så med mildt vejr er det måske muligt stadigvæk.

Fizz tåler ikke en hård vinter, så de skal bruges nu. Måske skal jeg flytte et par planter ind i drivhuset – forrige år havde jeg et par overvintrende i drivtunnelen, som endte med at være mandshøje i blomst i juni.

Jeg har i øvrigt flyttet mine knoldfennikel ind i drivtunnelen, og jeg håber, at de vokser videre her. I hvert fald er de flyttet derind med en meget stor rodklump. I drivtunnelen overvintrede de sidste vinter med dække af fiberdug i frostperioder, og de voksede lidt igen i det helt tidlige forår. I Middelhavsområdet er knoldfennikel en vintergrønsag, som går i blomstring i foråret.

I går flyttede jeg også nogle bladselleri ind i drivhuset – også her var rodsystemet meget stort. Jeg blev lidt tvunget til det, da der skulle pløjes et stykke græsplæne mere op til grønsagsmark, og den yderste række stod, hvor traktorhjulet skulle køre. Det nye stykke er erstatning for den del af grønsagsmarken, hvor birketræerne tager alt vandet, og der var misvækst i den varme og tørre sommer. Måske skal den del tilbage til græs, men nu får det en chance i det tidlige forår til spinat.

Spinat kan hønsene godt lide, men lige nu er det kun rester, de får. Det er lidt spændende at afprøve, hvad høns og kyllinger vil æde fra køkkenhaven. Toppe af gulerod, selleri og løg rører de ikke, men ellers det meste.

Jeg har ikke kål nok til at fodre dem med hele vinteren, medmindre jeg rationerer det. Det er jeg så allerede begyndt på, og derfor er rodfrugter nu en vigtig del af deres »grønne indtag«. Men de skal rives, for at de gider æde dem. Jeg har 20 m jordskokker, nok ca. 15 m majroer og måske flere gulerødder, end vi kan spise. Det giver meget god hønsemad. Men det er lidt et arbejde at rive til de 17 høns og kyllinger, vi har lige nu, så jeg ville gerne finde en solid, gammel grønsagssnitter til det arbejde.

Vi fik i lørdags en ny hane til vores hønseflok. Han hedder Bertram og er en fin hane fra april i år. Han er en god flokfører, deler mad ud til damerne, træder dem og galer meget smukt. Men det er med baggrund i en sørgelig begivenhed, at vi fik vore nye hane. Vores dejlige hane Anton fandt vi død i hønsegården for en god uges tid siden. Få timer tidligere var han i fuldt vigør som altid. Måske har han fået et hjertestop – vi ved det ikke. Men sørgeligt at miste ham. Heldigvis fik vi hurtigt en ny, for hønsegården er ikke helt det samme uden hane – især ikke når vi gerne skal have en del kyllinger til forår. Og forår er det jo om ikke så mange måneder.