Jeg har dyrket blomkål frem til høst her først i februar.

Sidste år nåede de fleste sorter ikke at sætte blomkål i efteråret, som jeg havde planlagt. I stedet fik vi blomkål i foråret.

Det her hold blomkål blev sået for halvandet år siden – i september 2018 og skulle have givet blomkål sidste sommer. Men det blev for varmt og tørt, og jeg havde ikke energi til at sørge for nok vand og gødningsvand til bedet, som selvfølgelig ligger langt væk fra vandhanen. Bedet er også tæt på en hæk, som helt sikkert var med til at dræne bedet for vand. Derfor blev det kun nogle få og små hoveder. Planterne gik i vækststandsning, de tørrede nærmest ud i nogle tørre sommermåneder.  Men så fik de et seriøst angreb af kållus. Jeg spulede dem samtidig med, at rosenkålene alligevel skulle have samme tur. De fik godt med vand, og kort efter kom der regn. Planterne livede op i efteråret og satte nogle flotte blade, men ingen blomkål.

I december fik jeg øje på to meget små hoveder i to af planterne – det er sorten Nuage fra Bingenheimer, som nu har dannet to hoveder. Alle de andre planter er sorten Winter Alsmeer. De ser endelig ud til, at de er på vej til at danne blomkål. Så nu håber jeg, at vinteren bliver mild, og jeg bliver belønnet med en 12-13 blomkål.

En ting er i hvert fald sikkert – blomkål er ganske livskraftige planter. De vokser bare kun når forholdene passer dem.