I dag var det sådag for bønner. Bønner er en stor afgrøde i vores køkkenhave. Vi elsker grønne bønner, og derfor er det vigtigt at få de første hurtigt. Jeg forkultiverer derfor altid et hold først i maj.

Jeg dyrker efterhånden flere stangbønner end lave bønner – der er mange gode sorter, og jeg foretrækker at gå oprejst og plukke bønner. Simpel magelighed – der er nok havearbejde med hovedet nedad.

I dag valgte jeg to tidlige sorter Eva og Algarve, begge grønne bønner med brede bælge. Eva har jeg dyrket i rigtig mange år, og det er egne frø. Desuden såede jeg en masse Blue Lake, også frø af egen høst. Blue Lake kan jeg rigtig godt lide smagsmæssigt, og den giver et stort udbytte af ret korte trinde bønner, som kan spises både helt små, ret store, og endelig giver den et godt udbytte også af umodne frø, og frøene når også at modne, når de sås nu.

Jeg måtte også lige prøve at så en ny sort, som jeg faldt tilfældigt over en dag. Bernerlandfrauen hedder den og  alene navnet er jo pragtfuldt at sige. Det er en over 100 år gammel sort. Smukke frø i forhold til de tre andre sorters helt hvide frø. Håber den smager godt, for der var rigtig mange frø i posen.

Det var så det, jeg nåede i haven en dag, hvor der også var andre gøremål som at sætte sejl på båden.

Hjemme igen var dagens spørgsmål, hvad haven kunne levere til de friskfangede skrubber fra en god ven på havnen. Nye kartofler er der ikke endnu – jo, nogle små i potterne i drivhuset, men de skal være større og er reserveret til pinsen. Så vi måtte nøjes med købte aspargeskartofler, men det var ok med frisk persille fra haven og et stort bundt asparges.

Det ville være en drøm, hvis jeg kunne dele duften af nyhakket persille og smagen af asparges her på bloggen. I må tænke jer til det.