Bagte figner, 10 kg bønner – og en hornmelon
Lige nu drejer alt sig om at gemme havens mange afgrøder til vinterhalvåret. Sådan er det at være selvforsyner. Så må haven passe sig selv lidt, mens det er højsæson for at fryse ned, sylte, tørre osv. Der skal dog være tid til at så nyt.
I går startede dagen med at kigge dybt i kummefryseren og få ryddet op, så der kunne blive plads til nyt. Jeg så faktisk bunden af min kummefryser – den blev tømt fuldstændigt, alt sorteret og noget måtte desværre kasseres. Det er flere år siden, det er sket sidst. Der kan være meget i en kummefryser, og meget kan gemme sig. Nu er der ryddet op i bund, og fremover kommer intet derned uden årstal. Jeg pakker de nye ting i store poser, så jeg får mere overblik.
I går aftes blancerede jeg bønner til den store guldmedalje. 10 kg blev det til – pakket i 27 poser. Der var gule bønner, lilla bønner, brede snitbønner, runde trinde grønne bønner. De små fine blev gemt som hele bønner, de større blev snittet i 2-3 cm lange stykker til at bruge i diverse retter hen over vinter og forår. Så nu er der ca. gemt 20 kg bønner i fryseren. Og der kommer nok 10 kg mere, mindst. Det er et rigtigt godt bønneår i år.
Sideløbende med at jeg blancherede bønner, bagte jeg figner i ovnen. Fire store fadefulde. Jeg skærer dem over i halve og drysser med lidt sukker hen over, sætter dem i ovnen ved 200° C til saften er næsten kogt ind, og de begynder at karamelisere. Nu får de lidt cognac – ikke de store mængder, da det er figner, de skal smage mest af. Efter 5 minutter er de som regel færdige. I går lavede jeg 10 portioner – vi spiste øjeblikkelig den ene. Resten gemmer vi i fryseren til dessert til vinter. Jo mere modne de er ved plukningen, jo bedre bliver de. Bedst bliver de, som er begyndt at tørre lidt ind og er lige ved at falde af.
Men ikke alt er værd at gemme – i dag smagte vi på to nye fra agurkefamilien, som jeg ikke har dyrket før. Den kinesiske slangeagurk var en succes, men det kan jeg ikke sige om hornmelonen. Jeg har plantet ikke mindre en 3 hornmeloner ud i haven. De to under majs, den tredje har fået egen vokseplads med pæl og pænt opbundet. Masser af ranker, få blomster og ingen hornmeloner. Troede jeg. I formiddags fik jeg så pludselig øje på monsteret.
Den blev øjeblikkelig plukket og beundret – flot var den jo. Og så blev den parteret. Den var som forventet fuld af kerner. De kunne spises med, da de kunne tygges. Der er lidt vandmelon over den, men den smager ligesom en agurk, så ingen smag. Hvis jeg fandt den ude i en ørken, ville jeg nok være glad for dens indre. Måske skulle jeg have ladet den modne – se Wikipedia
Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal bruge den til. Frøene har min datter købt til mig, fordi frugterne så spændende ud. Derfor skal der helst komme mindst en frugt mere, som jeg kan give som tak for frøene. Hun er meget kreativ med at lave mad – måske hun kan finde ud af at anvende den. Børnebørnene vil helst sikkert synes, den er sjov og flot.
Hornmelon, Cucumis metuliferus, kaldes også sommetider hornagurk, men det bruges også om Anchocha.
Jeg har dog lige fundet tid til at at så løg, som jeg vil forsøge at plante ud i oktober til overvintring i stedet for at sætte efterårsstikløg – ideen er fundet i Peter Norris Havekalender. Hvis alt går vel, så skal det give tidlige løg sidst på foråret. Jeg har af Peter Norris fået anbefalet at så sorten Senshyu Yellow til overvintring. Men når jeg nu skulle så, så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at prøve også at så lidt af nogle andre, lidt mere tilfældige løgsorter (Prometa, Brunswick, Rijnsburger) og et par sorter af forårsløg (White Lisbon, Winter Over). De sidste vil jeg prøve at plante ind i drivhuset sidst på efteråret. Nu må vi se, hvordan det går, foreløbig er jeg en uge for sent ude med at så, da jeg måtte vente på at frøene nåede gennem postvæsenets langsommelige levering til udkanten.
2 thoughts on “Bagte figner, 10 kg bønner – og en hornmelon”
Den langsomme post er ikke reserveret til udkanten – det er bare sådan det fungerer nu…
Tak for figeninspirationen – jeg har godt nok meget lidt plads i fryseren, men et par portioner kan det vel blive til!
Du har sikkert ret, at alle får så langsom post – synd for os, når vi lige hurtigt skal have frø, at det skal koste en bondegård, og man så måske alligevel ikke får dag til dag levering, men der kan gå op til tre dage, siger Carsten hos Plantefrø.dk. Det går da ud over nethandlen – så vil jeg da overveje at tage cyklen, hvis det er frø, jeg kan få i Nakskov. Men jeg er ikke så vild med deres opbevaring i frøstativer – i Kvickly står de i solen i et glasindgangsparti.