Store og små spinatblade i marts
Der skal sås og dyrkes året rundt, hvis vi skal kunne høste friske grønsager hele året. I dag var det meget konkret. Jeg har længe kunnet høste spinatblade – i hvert fald i 14 dage, men jeg har ikke nænnet det. Jeg har nydt at se på de frodige rækker af grønne spinatblade, som bare voksede og voksede, selv mens der var frost og sne uden for. De blev dækket mod nattekulde med vinterfiberdug, og de har ikke været frosne…