Salatplanterne har klaret frosten
I dag blev det igen tøvejr, og jeg fjernede fiberdugen, som har været dækket over alle bede med planter i drivtunnelen. Planterne var i går morges helt stivfrosne, og der var 4 graders frost i drivtunnelen. Derfor var jeg i dag ret spændt på, hvordan de havde det. Planterne er i år meget større end dem, jeg havde held til at overvintre sidste år. Stor var min glæde – de har alle overlevet. Forhåbentlig får vi fortsat en mild vinter…