De første æg og de første ærter
I går fik vi de første æg fra vores tre nyindkøbte høns. Tre stk – ikke så dårligt. I dag har vi fået to æg.
De to æg blev lagt før frokosttid, så selvfølgelig skulle de smages. Det blev til et spejlæg til hver med masser af frisk purløg.
Ude i haven er jeg i gang med at plante de mere hårdføre planter ud. I går var det ærternes tur. Jeg havde sået vinterærter i drivtunnelen midt i februar, og de har længe skullet været plantet ud. Samme dag har jeg sået lidt på friland, og de er kommet op og er 5-6 cm høje.
Jeg har et tidligere hold, som jeg også har sået i drivtunnelen, men omkring 1. november. De har stået i alt, alt for små potter i lang tid. Men nu blomstrede de, og da jeg havde plantet dem ud på friland, opdagede jeg, at der allerede er små sukkerærter på dem.
I går vovede jeg også at så to hold ærter. Jeg havde forspiret JOF ærter – det er frø fra 2016, så jeg har flere frø, hvis det går galt. Desuden såede jeg et lille hold Carouby de Maussane sukkerærter. Her har jeg også flere hjemmehøstede frø i reserve og til et senere hold.
I dag har jeg plantet spidskål, knudekål, de sidste såede løg og salat ud.
11 thoughts on “De første æg og de første ærter”
Tillykke med de fine æg.
Tak. De er rigtig flittige til at lægge æg. Vi har tre dage fået tre æg og en dag to. Nu er det spændende, om de holder op med at lægge æg nogle dage på grund af flytningen.
Hej Karna
Er det muligt at købe Winterkefa ( sukkerærter, vinterærter, frø af dig.
Venlig hilsen Tenja
Jeg sælger ikke frø, men jeg tror at jeg har så mange, at jeg godt kan forære dig lidt. Du kan sende en portokode til mig. Hvis du skal bruge mange, tror jeg, at du kan købe dem hos Camilla Plum eller som medlem af Frøsamlerne. karnas.koekkenhave@gmail.com
Hej.
Ved du hvordan man får fat i nogle ærter til dyrkning, af sorten JOF?
jeg har forsøgt at google mig frem til det, men kan ikke finde noget.
på forhånd tak
Jeg har vist rigeligt i år, så du kan sende mig en portokode eller en frankeret svarkuvert, så sender jeg nogle frø til dig. De kan også fås fra Frøsamlerne, hvis du er medlem. karnas.koekkenhave@gmail.com
Hej Karna
Høflig forespørgsel .
Jeg søger nogle ærte der hedder “Jof” en gammel sort. Kender du evt. nogle der sælger disse.
Mvh charlotte
Jeg har vist rigeligt i år, så du kan sende mig en portokode eller en frankeret svarkuvert, så sender jeg nogle frø til dig. De kan også fås fra Frøsamlerne, hvis du er medlem. karnas.koekkenhave@gmail.com
Hej Karna. Jeg ved ikke om du kan svare på dette…men nu prøver jeg. Jeg har gennem flere år dyrket Grams høje ært. Jeg syntes den er fantastisk i smagen….men bælgene er meget små. Derfor vil jeg gerne høre hvordan JOF er til sammenligning. Ved du det?
Jeg kan ikke svare på den sammenligning, da jeg ikke har dyrket Grams høje ært. JOF er kun godt 1 m høj, og der er ca. 8 ærter i hver bælg.
Hej Karna
Høflig forespørgsel .
Jeg søger nogle ærte der hedder “Jof” en gammel sort. Kender du evt. nogle der sælger disse.
Jeg vil meget gerne købe en bælg eller 2 hvis muligt.
Mobil 22748097
Jeg harvdesværre ikke modtaget dine mail/besked som du sendte sidste til mig i 2019. Folk skriver tit min mail forkert. Der stå IKKE sabrina men sabria uden N. I min mail.
Mvh Charlotte Rasmussen