Spinat er jeg ikke alt for gode venner med, når det gælder om at få den til at spire. Den driller virkelig, så jeg  bliver i den grad udfordret på min tålmodighed – og stædighed. Selv om jeg gør mig meget umage med at så frøene, er det langtfra sikkert, at de spirer. Og desværre synes jeg heller ikke, at jeg bliver klogere på at så spinat.

I år har jeg mest indtryk af, at jeg slet ikke har indflydelse på, om spinaten spirer, og får jeg spinat til forår skyldes mest min stædighed.

Sidste vinter og forår høstede jeg ellers rigtig meget spinat, så den succes ville jeg jo gerne gentage. Forudsætningen er selvfølgelig en mild vinter, men overdækning med fiberdug hjælper også lidt til. Og det forhindrer i hvert fald, at fasanerne æder af bladene.

Sidste år såede jeg 16. august  tre rækker med bl.a. Winterriesen, som er velegnet til overvintring. I år såede jeg allerede 31. juli – temperaturen var væsentlig lavere end i 2018, og den anbefalede såtid for sorten er fra sidst i juli til midt i september. Halvdelen spirede pænt, og jeg såede efter 16. august. Der spirede lidt flere planter i rækkerne, men de vokser ikke særligt godt, selv om jeg har gødet mellem rækkerne med lupingødning. Bedet er få meter fra sidste års bed, så samme jord.

Derimod vokser de planter, som er sået 31. juli godt, og jeg har allerede høstet en gang til spinattærte. Desværre er de to af sorterne gået i blomstring. Winterriesen, som ikke gik i blomstring sidste år, og som jeg har dyrket i mange år, blomstrer fra den tidlige såning. Og det samme gør en ny sort Red Kitten, som har rødlige bladstængler og -nerver. Red Kitten skulle kunne dyrkes hele året, om vinteren dog under beskyttede forhold. Til gengæld går Gammason, som er en ny sort fra Bingenheimer ikke i blomstring, men det er en forårs/sommersort, så den overlever nok ikke vinteren. Men godt at vide, at den ikke så let går i blomstring.

Jeg var så utilfreds med det resultet, at jeg såede et nyt hold spinat 4. september – 4 rækker med Winterriesen. Ikke en plante er kommet op!

Jeg  har heldigvis en nogenlunde rimelig spiring i to rootrainere, hvor jeg 7. september har sået til at plante ud i drivtunnelen sidst i oktober efter rydning af tomaterne. Det er samme sorter. Så frøene kan spire.

Min stædighed fik mig til i går at så om – både på friland og i en rootrainer. Jeg håber, at de her lune dage får frøene til at spire. Der er i hvert fald ikke kommet for få frø i rillerne – og tre frø i hvert rum i rootraineren! Men det er ved at være lidt sent at så spinat, da den ikke vokser så meget sidst på efteråret, men først når lyset vender tilbage sidst på vinteren og i foråret.

Med de to sidste hold har jeg valgt en ny strategi. De er sået i en god gødningskraftig jord, hvor der ikke tidligere har været dyrket spinat. Jeg hentede en spandfuld af den dejligste jord fra hønsegården, fyldte rootraineren og i sårillerne. Måske går det helt galt med så kraftig jord – måske bliver det succes.

Det er så næstsidste såning i år. I mellemtiden har jeg nemlig fået et tip fra Peter Norris om, at han har mest succes med at så i drivbænk mellem november og februar til forårshøst. Jeg har ingen drivbænk, så det bliver i drivtunnelen. Her har jeg før haft succes med at så spinat først i februar, men det bliver senere høst end fra de efterårssåede.

Nu venter jeg spændt på, om den ny såning giver resultat – eller jeg må indkassere endnu et nederlag til den drilske spinat.