Drivhustunnel er sat op og klar til brug

Drivhustunnel er sat op og klar til brug

Vi er endelig færdige med at sætte min ny drivhustunnel op. Og hvor har vi været heldige med vejret de sidste dage. Lunt efter årstiden og stille vejr. Nu blæser det op til kuling derude, og det bliver ret koldt.

I lørdags var vi klar til at sætte beklædning på gavlene, og her skulle vi selv skære en stor polycarbonat plade  på 2 x 6 m ud. Det tog nogle timer at tage mål til den og skære stykkerne ud. Vi nåede også at få skruet gavlstykkerne på. Heldigvis var vinden svag om natten. Da der ikke er ret megen stabilitet på langs af drivhuset, før pladerne er skruet på, så kunne blæst have været et problem.

Pladerne er UV beskyttelse på den ene side af pladerne, og den skal selvfølgelig vende ud af. Når beskyttelsesfolien er taget af, kan man ikke se forskel på siderne, så her skal man have lavet en markering.

Den ene side af gavlen er savet ud med stiksav og klar til montering.
Den ene side af gavlen er savet ud med stiksav og klar til montering.

Søndag var det rigtigt fint efterårsvejr, og det var perfekt med nærmest vindstille, for vi skulle transportere de store plader foldet ud ned gennem hele haven. Den store rulle med polycarbonatplader kunne ikke komme ind, men måtte rulles ud i vores indkørsel. Det gik lige at bære dem ned, men det var ikke let med den længde. Havde der været vind, havde det været et problem og krævet mindst en mand mere til at afbalancere pladerne. Det gik let med at få pladerne op over drivhuskonstruktionen.

Første plade er på plads og skruet fast.
Første plade er på plads og skruet fast.
Næste plade er lagt løst over.
Næste plade er lagt løst over.
Pladen justeres ind i længderetning og i forhold til nederste profil.
Pladen justeres ind i længderetning og i forhold til nederste profil.

Pladerne går lidt ned i jorden, så jeg måtte grave ud, for at pladerne kunne komme ned, og vi kunne komme til at bruge boremaskine og skruemaskine i nederste række profil langs jorden. Det gav mig mulighed for at få løsnet jorden under pladerne, inden de kom på plads. Jorden er ret kompakt efter den megen færdsel under opsætningen.

Skruetvinger er gode til at holde pladen på plads med under opsætningen.
Skruetvinger er gode til at holde pladen på plads med under opsætningen.

Det var godt, at vi havde brugt tid på at løsne de mange skruer og få buerne til at stå helt lodret. Det betød nemlig, at pladerne kom til at sidde helt perfekt og slutte fuldstændig.

Lige så snart vi fik sat de første plader på, blev konstruktionen meget stabil – det var også det, vi havde regnet med.

Desværre er der i kampens hede blevet trådt på bundpanelet i døråbningen. I morgen bliver der lagt fliser på begge sider.
Desværre er der i kampens hede blevet trådt på bundpanelet i døråbningen. I morgen bliver der lagt fliser på begge sider.

Mandag blev der sat polycarbonatplade og tætningslister på dørene, og de blev sat på, inden det begyndte at blæse. Det er noget fumleværk at sætte de tætningslister på, og det ser ikke særligt gennemtænkt ud. Men nu sidder de der og lukker ok, men pænt er det ikke.

I dag monterede vi vinduerne i døren. Vinduerne kan lukkes særskilt op, og det giver god udluftning om natten. Drivtunnelen er allerede i brug – jeg er ved at tørre mine bionet derinde. De er helt tørre nu og kan lægges væk i morgen.

Så står drivtunnelen der. Vi skal lige vænne os til synet. Min mand siger, at den er monstrøs.
Så står drivtunnelen der. Vi skal lige vænne os til synet. Min mand siger, at den er monstrøs.
Vi nåede lige at få sat drivhustunnelen op, mens der stadig var flotte efterårsfarver.
Vi nåede lige at få sat drivhustunnelen op, mens der stadig var flotte efterårsfarver. Vinduet over døren er på billedet ikke monteret endnu.

Jeg er rigtig glad for, at vi nåede at få sat den op, inden der nu kommer blæst, regn og kulde. Og jeg er min mand meget taknemlig for, at han har brugt det meste af sin tid de sidste uger på at fælde træer og sætte drivtunnel op. Det kræver to mand og et godt samarbejde. Min mand har regnet løseligt ud, at vi har sat 1400 skruer med møtrikker i. Jeg er faktisk blevet ret ferm til at skrue møtrikker på, og kan nu bruge både bore- og skruemaskine. Vi gik i gang med opsætningen 23. oktober og har brugt 10 dage på at samle drivtunnelen og har i gennemsnit arbejdet 5-6 timer dagligt.

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med at indrette drivhuset, så jeg kan få plantet de planter, som står i venteposition i potter, bla. spidskål og salat. Hvis vinteren kommer, vil jeg forsøge at flytte salatplanter m.m. derind og dække med fiberdug.Det bliver spændende, hvor meget jeg kan udvide vores selvforsyning forår og efterår med friske grønsager.

De sidste par dage har jeg dog været nødt til at bruge nogle timer på at plukke de sidste æbler ned. Jeg har plukket 6 store kasser Jonagold æbler ned. De er utrolig store i år og meget fine. Jeg mangler kun de sidste, men jeg kunne til sidst ikke se mere – pokkers også at det bliver så tidligt mørkt nu. Æblerne skal jo nå at tørre, inden jeg kan begynde at plukke ned. Jeg må se om jeg kan fange de sidste i morgen med æbleplukkeren, selv om det blæser en kuling. Forhåbentlig er de ikke blæst ned.

n kasse flotte Jonagold æbler.
En kasse flotte Jonagold æbler.
Et stort flot æble. Jonagold bliver flotte røde, hvis de får sol nok.
Et stort flot æble. Jonagold bliver flotte røde, hvis de får sol nok.

I dag fik jeg også lige tid til at nyde efterårsfarverne, men bladene er på vej ned. I morgen er de fleste måske blæst ned. Måske meget passende, så jeg kan rive dem sammen og bruge dem til at beskytte rodfrugterne mod nattefrost.

Så smuk står duftsnebollen lige nu.
Så smuk står duftsnebollen lige nu.

Lige nu ser det ud til, at vi ikke får nattefrost her på Sydhavsøerne. Men det kan hurtigt vende. Og en nordenvind, der kommer blæsende over Kattegat og ned gennem Storebælt kan her i efteråret godt give sne på Lolland, når den har samlet fugtighed op undervejs. Jeg har fiberdug parat til at dække med, og jorden er stadig lun. Jeg vil gerne vente med at tage mine knoldselleri op lidt endnu – de vokser fortsat.

15 thoughts on “Drivhustunnel er sat op og klar til brug

  1. Tillykke med den færdige tunnel. Jeg har selv et drivhus med polycarbonatplader, og pænt ser det ikke ud, men det virker. Et rigtigt drivhus af træ med glas ville jeg helst have, men de er jo desværre ikke billige. Det bliver spændende at høre, hvad du kan have derinde om vinteren.

  2. Ja, hjertelig tillykke med drivhustunnel. Jeg har bare sett tunnel med plastduk tidligere, men denne med polykarbonatplater så jo mye mer solid ut.
    Jeg satte opp et tradisjonelt drivhus på 17 m2 i april og det tok mye lenger tid å skru alt sammen enn jeg hadde trodd.
    Håper du blir fornøyd og at vi får se mange nye bilder fra dyrkningen din i tunnell.

  3. Tillykke herfra også Karna. Det var noget af et projekt. Jeg glæder mig til at læse om hvordan og hvad du få ud af et rigtig fint rum.
    Jeg satser på vi venter lidt på frost herned.
    Jeg har planer om at så hestebønner nu. Jeg er fristet af de milde vintre vi har haft og et artikel i PØ…
    mange hilsener Anne

  4. Hej Karna. Min mand og jeg overvejer at købe et Strong drivhus fra Bjarne – har du nogen kommentarer/råd om hvorvidt du stadig er glad for huset, nu hvor du har haft det nogle år ? Igen tak for en skøn og informativ blog, som jeg følger med glæde 🙂 Mvh Christina

    1. Jeg er stadig glad for min drivtunnel og synes den fungerer godt. Jeg har tre tagvinduer til 24 m2. Det er vigtigt at lufte ud også her om vinteren, da en drivtunnel er betydelig mere fugtig end et drivhus. Når jeg lufter nok ud, er det et perfekt sted at dyrke.

    1. Jeg er mere glad for min tunnel til at dyrke i. Og jeg sidder ikke derinde – gjorde jeg det, ville jeg have valgt et glasdrivhus.
      Mit er købt hos Bjarnes Frø og planter. Det fra Dancover er samme fabrikat som mit, men pladerne er kun 4 mm tykke, mine er 6 mm, så det gør en lille forskel, hvis vi igen skulle få vinter.
      Det tager tid at sætte det op, og du skal sørge for at grunden er vandret og huset står i lod, inden du lægger plader på, ellers vil de ikke passe.

  5. Hej
    Jeg ser det ikke, men kunne du fortælle mig om størrelsen på dit drivhus?
    Prisen?
    Jeg vil læse mere om dine projekter, du har grønne fingre, det er en god ting.

    Mvh Thomas, Brønderslev

  6. Hej Karna
    Min mand og jeg har netop erhvervet et Strong tunneldrivhus og skal til at sætte det op, men vi har lidt svært ved at beslutte os for fundamentet. Vi har søgt efter andres erfaringer, og så kom jeg forbi din blog – og så opstår der nye spørgsmål…jeg håber, du vil dele af dine erfaringer.
    Har I punktstøbt omkring jordankrene, eller har I bare gravet dem ned? Det ser ikke ud som om, I har lavet fundament eller på anden vis lavet en barriere mellem jorden inden i drivhuset og udenfor drivhuset – såf hvordan undgår du rodukrudt i at snige sig ind under kanten? Og hvad med dræbersnegle? Kan du holde dem ude uden sokkel?
    Mvh Lotte

    1. Lidt sent, at du får svar. Men til lykke med din drivtunnel, håber du har gode oplevelser med at dyrke i den. Ja, vi brugte et jordbor ned i 40 cm dybde satte jordankeret ned heri og støbte. Pladerne er ca. 10-15 cm under jordoverfladen. Jeg tror det holder dræbersnegle ude, men rodukrudt kan godt snige sig ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere