Jeg ser misundeligt på tørkeindekset og må konstatere, at det meste af Danmark igen er helt mørkgrøn, hvilket betyder at jorden er totalt vandmættet. Det må være dejligt. Her på Vestlolland er der stadig tørke – kun Bornholm ser ud til at være mere tørkeramt.

Jeg graver i den rene tørre jord, når jeg skal plante. For et par dage siden anlagde jeg et nye rabarberbed. Det gjorde jeg også i foråret, men den del af grunden blev for en uges tid siden til et nyt indhegnet areal til 4 kyllinger. Naivt troede jeg, at kyllingerne ikke ville interessere sig for sure rabarberblade. For en sikkerheds skyld satte jeg et midlertidigt hegn op at bambuspinde. Få timer efter at de var lukket ud, stod alle kyllinger inde i rabarberbedet og skrabede i jorddækket. Fint tænkte jeg, så fjerner jeg jorddækket, og så er det nok ikke interessant mere. Men det var det,  og nu gik de i gang med at æde af bladene. Jeg måtte dække planterne til med fiberdug for at redde dem. De var i forvejen svækkede af den tørre sommer. Et par var forsvundet i sommerens hede og tørke.

Da jeg satte drivtunnelen op for to år siden måtte jeg nedlægge mit gode gamle rabarberbed, og planterne har siden stået lidt hist og pist, hvor der var et lille hjørne. Nu var det tid til at samle dem i et nye bed – og nu har jeg plads. Jeg føler mig virkelig priviligeret, når jeg kan vælge et sted og bare grave bedet så stort, som jeg synes.

Jeg var nødt til at fylde plantehullerne op med vand to gange, inden det var muligt at grave plantehullerne dybe nok. Når jeg kommer under muldlaget, så er jorden som beton.

Det blev til 8 huller. De fem huller til de planter af min tidlige rabarber, som har overlevet tidligere flytning og en knastør sommer. Og så besluttede jeg mig for samtidig at flytte en jordbærrabarber, som jeg havde købt for en del år siden og plantet et sted, hvor jeg nu skal lægge fliser. Den var blevet stor og kunne let deles i tre stykker med 1-2 knopper på hvert stykke.

Jeg kan bedre lide at flytte rabarber i marts, når jeg kan se, at de hurtigt kommer i god vækst, men man kan godt flytte og dele dem nu. Og kyllinger og anlægsarbejde bestemte, at det var nu.

Kyllingerne leverede til gengæld nogle små fine lorte, som kunne drysses ud over bedet. Jorden har med garanti ikke set gødning i mange år, og rabarher er lidt krævende. Så det er lige til at starte på i foråret. Til sidst blev det hele vandet godt og dækket med et lag jorddække af afslået græs, som vi nu igen har rigeligt af – på trods af den tørre jord. Jeg tror græs kan gro af nattedug alene.

Bag ved rabarberbedet har jeg i går plantet en lille figenbusk efter samme metode. Og ikke langt derfra ryddede jeg et område med snebær og plantede yderligere 4 små figenbuske. Det skal blive til en hel figenlund med tiden. Det er på sydsiden af stedsegrønne hække af buksbom og taks, at de er blevet plantet, så jeg håber på, at de vil trives der. Jeg har selv formeret dem ved at sætte stiklinger i marts for halvandet år siden. Figner kan man næsten ikke få for mange af.

Jeg har planer om at plante en del frugtræer i løbet af de næste måneder. Men jeg vil rigtig gerne have en mere fugtig jord, inden jeg går i gang. Men jorden skal også først gøres klar.