Endnu en fin havedag, da regnbygerne forsvandt sidst på formiddagen. Det betød, at jeg kunne stikke i gummistøvlerne og plante det tredje hindbærbed til med de bedste planter fra de bede, som skal nedlægges. Jeg beholder et halvt bed af de gamle hindbærbede for at være sikker på, at vi får hindbær nok i juli. Derefter fjernes de sidste planter også, hvis de tre nye bede er i god vækst.

Selv om vejret er dejligt, rykker vinteren tættere på, så i dag høstede jeg de sidste små broccoliskud i år. Måske skyder de igen til forår, hvis vinteren ikke tager livet af dem.

Til gengæld høstede jeg først nu den første knoldfennikel her i efteråret. Der er et par mere, som svulmer og snart er høstklare. De vokser stadig lidt, men det er jo også en vintergrønsag i Middelhavslandene. Resten bliver nok ikke til rigtig tykke knoldfennikel, men de kan fint snittes i en blandet salat og give smag til for eksempel en kålsalat, eller kommes i en varm ret. Jeg dækker dem med fiberdug, hver gang der er udsigt til nattefrost.

Jeg fik sået disse knoldfennikel for sent – og jeg vidste det godt. Jeg havde glemt at så senest 1. juli, så de blev først sået 13. juli direkte i bedet, halvt Di Firenze, halvt ZeraFino. Næste år skal de sås først i juli, måske endda lidt før. Det er lidt kritisk med såtidspunktet, for sår jeg dem for tidligt, risikerer jeg, at de i stedet for går i stok. Måske skal jeg så i to omgange.

Knoldfennikelen duftede helt fantastisk, da jeg snittede den meget fint til en salat, hvor den er eneste grønsag i en marinade af olivenolie og saft en halv citron og ganske lidt salt. Jeg snittede også lidt af den fine top inderst med i salaten. En god salat til kylling i min egen henkogte tomatsauce med hvidløg og basilikum.

Endnu engang kom tusmørket alt for tidligt, og jeg måtte trække af gummistøvlerne igen, og de var bestemt ikke blevet mindre tunge af jord i dagens løb.

Gummistøvlerne skal tages af ude på trappestenen.