Det går lidt stærkt ude i min have i øjeblikket. Jeg har købt en drivtunnel på 24 m2, og den skal gerne sættes op inden vinter. Jeg havde bestemt, at den skulle stå foran hækken bagerst i haven, hvor den ikke ville skygge for andet end hækken på den lange led. Det var godt nok lidt langt at gå ned til den, men sådan måtte det være.

Men sådan blev det ikke. Den store thuja kom i vejen. Ja, den er fældet og alt over jorden fjernet. Men så er der roden. Den skulle jeg lige grave fri, så vi kunne få den under jordniveau. Jeg har aldrig før set omfanget af en thujarod og følte mig ret naiv. Tænk at jeg ville placere en drivtunnel oven på den og dyrke i jorden. Den er ikke sådan lige til at fjerne. Rødderne er tykke som velnærede lår.

Efter lidt betænkningstid, valgte jeg at dreje drivtunnelen 90°, og dermed undgå at få thujaroden ind i drivtunnelen. Og så håber vi at kunne få støbt jordankere til buerne uden at komme for meget i nærkontakt med store rødder fra den.

Den ny placering giver nemmere adgang og bedre dyrkningsjord fra start, da en stor del bliver nuværende køkkenhavebede. Men det betød, at jeg pludselig skulle rydde en masse bede – og helst på ingen tid.

Det værste var, at der var en masse kål på to bede, hvor de var plantet som 2. afgrøde. Grønkålen plukkede jeg alle de store blade af, og så flyttede jeg planterne over i et bed i nærheden og vandede dem til. Blomsterkålen i det andet bed blev også flyttet – uden at fjerne blade. Så må vi se, hvordan de udvikler sig. I bedet var der også nogle Romanesco kål, som er ved at danne hoved og to spidskål under udvikling. De blev pottet i store potter og sat i et hjørne med læ – så må jeg se, om de vil vokser videre, når de om forhåbentlig ikke så længe kan sættes i drivtunnel.

I et andet bed, der skulle ryddes delvis stod en del mindre knudekål, som også er blevet pottet og nu står i drivhuset. Her står i forvejen pottede spidskål, knudekål, fremspiret persille og salat – det skal i drivtunnelen.

Der er også et hindbærbed med efterårshindbær, som hu hej i dag måtte flyttes. Den anden halvdel følger efter senere, men de står ikke i vejen, og de skal plantes et sted, hvor der skal ryddes for skvalderkål først.  I sin tid blev der plantet en håndfuld små hindbærstiklinger her midlertidigt. Det er så blevet til 7 år og nogle store godt planter, der giver mange hindbær. Placeringen af høje hindbær på det sted har altid været en dårlig løsning, så dem har jeg det godt med at flytte.

Der er også en flisegang, der skal flyttes, Fliserne er taget op, og så bliver den lagt senere – her skal også lige fjernes en busk først. Det er virkelig flyttedag i min have lige nu.

Alle mine rabarberplanter skulle også flyttes, og det var jeg meget spændt på, hvordan ville gå, for de har ikke været flyttet, siden min svigermor kom med nogle små rabarberplanter omkring 1980. Jeg er meget glad for min rabarbersort, som jeg ikke kender navnet på, men den er meget tidlig.

Det var nogle enorme rodstokke – jeg kunne slet ikke grave dem helt op. Rødderne gik dybere. De var meget gamle, og nogle af dem var delvis ved at formulde, så det var godt, at de blev flyttet og delt nu. Jeg har også sat 11 potter med mindre rodstykker med hver 1 knop. Min datter skal have et par stykker.

Der blev lavet et nyt rabarberbed ved at udvide bedet med to ribsbuske, som nu får bunddække med rabarber. Jeg tager stiklinger af ribsbuskene her i november, så jeg får nye planter. De er begge meget gamle – den ene så meget gammel ud, da vi overtog haven i 1978. Jeg har også en meget gammel hvid ribs, som der skal tages stiklinger af.

Jeg fik ryddet hele arealet i dag, og vi har sat pæl op, nivelleret ud, og jeg er i gang med at planere arealet ud. Der var hældning på i begge retninger, så der bliver lige flyttet en del jord. Heldigt at jorden skal flyttes ned ovenpå græsplæne, så jeg er fri for at grave den op. Den nedbrydes nok hurtigt, når den dækkes med god muldjord.

Dagens afslutning blev at fjerne en stub, som jeg havde glemt alt om. Kort tid efter, vi havde købt huset, savede vi et sygt Cox orange æbletræ ned. Stubben havde jeg ikke set i rigtig mange år, men den var sandelig lige under jordnivau kun let nedbrudt. Selvfølgelig lige hvor vi skal støbe rundt om et jordanker på en af buerne til drivtunnelen. Stubben huggede min mand op med økse og ned i en god halv meters dybde. Den var ikke speciel rådden.

Rødder skal man ikke undervurdere, hverken i omfang eller holdbarhed.