Første asparges

Første asparges

Nu myldrer det op med asparges, men de vokser lidt langsomt i de her kolde dage. I dag fik vi endda lidt hagl et kort øjeblik. Men i forhold til sidste år skal jeg ikke klage – da frøs mine asparges.

Asparges i eftermiddagssolen.
Asparges i eftermiddagssolen.

I skumringen var jeg ude og plukke en håndfuld asparges. De smagte helt fantastisk let kogte til kartofler med en lækker flødeaspargessovs og kylling.

asparge_grønne-april_6412

I går pottede jeg mange tomatplanter og de største chili- og peberplanter om til større potter. Jeg synes det er et stort arbejde, men ok, når vejret er halvdårligt, og jeg kan stå inde i drivtunnelen. Jeg har de første Favorita i blomst nu.

Jeg fik også plantet mine artiskokplanter i større potter. Kun to er gået til, og det var de to, hvor jeg fik knækket hovedroden på de små planter, da jeg skulle dele en pottefuld med tre planter. Rødderne er meget skrøbelige på artiskokplanter, har jeg erfaret. Jeg synes i øvrigt ikke, at der var forskel på størrelsen på dem, jeg havde sået sidst i februar og først i mart.

Jeg plantede også tagetes i potter. De skal vokse hurtigt, hvis de skal nå at komme i blomst, til der kan dukke bladlus op i drivhus og drivtunnel. Det er planen, at potter med småblomstrende tagetes skal lokke svirrefluer og andre nyttedyr ind i drivtunnel og drivhus.

Tomater til drivhus sået 3.marts plantes om.
Tomater til drivhus sået 3.marts plantes om.

2 thoughts on “Første asparges

  1. Asparges!! Min munn løper i vann. Mine asparges er ennå ikke tittet opp, men jeg gleder meg like mye hvert år over mitt aspargesbed med 45 planter. De kommer nok ikke opp før i midten av mai. De er frøsådde Mary Washington og de er nå så gamle at jeg kan høste fullt. Vel verd å vente på.
    Vi går en fantastisk tid i møte.

    1. Mary Washington er en rigtig dejligt sort. Jeg har haft den tidligere – nu har jeg to nye F1 sorter. Men de smager ikke bedre og giver heller ikke ret meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere