Der er stadig mange friske grønsager ude i haven, og med det milde vejr er der ikke fare for, at de lider skade af frostvejr. Gulerødder, persillerødder og majroer står godt beskyttet nede i et lag delvis tørt græs, som jeg har dækket dem med mod frost. Indtil nu helt unødvendigt. Knoldsellerierne står gravet ned i en åben kule, og indtil nu har der ikke været brug for at vinterdække dem.

I år er mine persillerødder helt fantastisk flotte, og det gælder stort set alle rødderne. Der er få med grenede rødder, og der er ingen rådangreb på selve roden. Forklaringen er måske, at de er dyrket i jomfruelig jord, hvor der ikke de sidste godt 30 år ikke har været dyrket grønsager, men været græsplæne. Sjovt nok er der stort set ingen problemer med smelderlaver i den ny grønsagshave anlagt på gammel græsplænejord.

Jeg har sået mine persillerødder den 27. april – tidligere end jeg plejer. Jeg har dyrket to sorter: Lange Oberlaar fra Agrosel – jeg har købt dem fra Bjarnes frø og planter, og den sort har jeg gode erfaringer med, da rødderne ikke grener sig nær så meget som andre sorter. Sorten fås nu hos mange danske frøfirmaer. I år har jeg sået en ny sort Osborne fra Bingenheimer Saatgut, og den er også fantastisk god i min lerjord. Jeg har dyrket dem i tre rækker på et 1 m bredt bed, og de er blevet tyndet godt, så der er 7-8 cm mellem planterne. Til gengæld har jeg ikke luget dem ret mange gange, og ukrudtet har et par gange været ret højt, men efter de var blevet tyndet. De er dyrket under bionet, og indtil nu har jeg ikke fundet larvegange i dem, og de ser ud til foreløbig at være fri for brunlig rådangreb, som de ellers tit får.

Desværre betyder den milde vinter, at savoykålene stadig vokser, og de er så store nu, at de sprækker, og i det fugtige vejr kommer der let rådangreb på de yderste blade på kålene. Til gengæld har vinterhovedkålene det fint i drivtunnelen, hvor de ligger oven på et stykke fiberdug i drivtunnelen, og bare er dækket af et andet stykke fiberdug, som holder lidt på fugtigheden, men uden at der er fugt og rådangreb. Jeg har vinduer åbne i drivtunnelen det meste af tiden.

Noget går rigtig godt, og andet lidt dårligere, men når der er masser af grønsager derude, så betyder det ikke så meget. Næste år skal vi have lidt flere efterårsrosenkål – de er næsten spist nu, og mine vinterrosenkål er ikke helt store nok førend i januar.

Jeg har ingen blomkål i år på det her tidspunkt, så jeg bruger kogte, halver rosenkål og porrerstykker til at komme i  en god blanding af skyr, lidt mel, lidt fløde, salt og peber og masser af æg (vi har overskud af æg selv her midt om vinteren). Jeg drysser med en god gang ost på toppen, inden fadet sættes i ovnen. Egentlig er det en tærteopskrift, men uden fed tærtedej. I stedet for får vi en skive hjemmebagt rugbrød til. Jeg varierer lidt med at tilføje champignon, tørrede tomater eller peberfrugt fra fryseren til »tærten«.

Det er en fornøjelse at gå ud i haven og hente dagens høst sidst på eftermiddagen. Forleden dag så det sådan her ud. Ud over det på billedet havde vi allerede spist æbler på yoghurten om morgenen, æg til frokost og lidt løgskiver og valnødder.

Jeg tænker ikke så meget over det, men når jeg ser på billedet, kan jeg godt se, at det nok ville være dyrt at købe det. Jeg kigger ikke på grønsager i butikkerne, så jeg ved ikke helt, hvad det ville koste. Men jeg skulle da have nogle flere bæreposer i sving, hvis jeg også skulle have frugt og grønsager med hjem, når jeg handler en gang om ugen.

Julen nærmer sig, og nu har jeg pakket de sidste frø væk fra spisebordet, inden der blev pyntet op til jul. Årets sidste frø var tomatillofrø, som jeg reddede fra nogle frugter ude i haven i sidste øjeblik. Der var også lidt frø af ananaskirsebær og en stor portion dildfrø, hvor skærmene havde stået til tørre og pynt i en stor vase, hvor der nu skulle være buksbom med en lille lyskæde.

Nu kommer haven på standby til efter jul, bortset fra høst. Vi måtte efter stormen i søndags på overarbejde. To af naboens træer væltede ned over vores vildthegn, så vi har måttet fjerne et halvt meget stort grantræ overvokset med vedbend, som lå på langs ovenpå hæk og vildthegn,  samt toppen af et meget stort udgået grantræ også overvokset med vedbend, som havde lagt sig tværs over hegnet. Nu er vildthegnet midlertidigt repareret, så hønsene holdes inde og rådyrene ude.

Vi så det falde. Først knagede det, og så lagde det nok 14 m høje udgåede grantræ sig ned. Hønsene gik vist nok, hvor det faldt, men hanen skreg sit advarselsskrig, da det knagede, og hønsene kom væk i tide. Vi så to af dem piske afsted mod hønsehuset væk fra det væltende træ. De var i chok bagefter. De stod i flere timer helt tæt i en flok – 9 høner og hanen, næsten ubevægelige. Men nu har de åbenbart glemt det, og går igen, hvor træet faldt.

Vedbend skal ikke op i træerne, det gør dem toptunge, og de vælter før eller siden i en storm. Min mand har af samme grund for en måneds tid siden været igennem alle birketræerne i læbæltet mod vest og fjernet vedbend på vej op. Bare ærgerligt så at få naboens træer at bøvle med.

Så nu håber vi på en fredelig og hyggelig jul.