Hækklipning, jorddække og aspargesbiller
Når man har have ud til åbne marker på Vestlolland, så er hækkene altafgørende for klimaet i haven. Jeg har 150 cm høje hække hele vejen rundt, nogle steder lidt højere, og så en enkelt ligusterhæk foran huset i kun 1 m højde. Her i juni skal de klippes, og det er flere dages arbejde – jeg klipper med en almindelig hæksaks, dog med udveksling, og derfor fordeles det over flere dage. Jeg kan godt lide at klippe hæk, det giver lys og luft til haven og masser af hækklip til at jorddække med.
I dag har jeg klippet ligusterhækken og lidt af syrenhækken, og det gav 3 trillebørefuld hækklip, som nu dækker mine tre aspargesbede. Bemærk at jeg kalder det hækklip og ikke hækaffald – det er ikke affald, som skal køres væk.
Bemærk staudelathyrusen op ad hækken. Den blev lagt ned under klipningen og sat op igen. LIgusterhæk er ikke det meste ophidsende, så den vildtvoksende staudelathyrus får lov til at brede sig, hvis min mand kan komme overens med den, når der skal slås græs. Alt det gode hækklip blev bredt ud på aspargesbedene, hvor planterne allerede er ved at bliver pænt store. Jeg har også fået sat snore op rundt om bedene og diagonalt mellem pælene , så aspargesstænglerne ikke vælter og knækker.
Desværre – eller heldigvis, kan man sige, fik jeg øje på en aspargesplante stort set uden grønt løv på. Og med det samme vidste jeg, at det var aspargesbillens værk, eller rettere dens afkom. Der sad fede, grådige larver og åd det grønne.
Heldigvis var der endnu kun 3 stængler, der var larver på. Så efter fotografering gik jeg i gang med at udrydde dem. Jeg har haft fornøjelsen af at have et angreb for en del år siden, så jeg kender kuren. Alle larver skal tilintetgøres, så de ikke når ned i jorden og forpupper sig. Og endnu bedre er det selvfølgelig at få aflivet aspargesbillerne. Men dem har jeg ingen set af – endnu. Og de er store, farvestrålende og let genkendelige. Måske er der kun få – det vil vise sig i de kommende uger. Lige nu kunne jeg ingen æg se på planterne. Så jeg kunne nøjes med at mase larverne ved at stryge fingrene ud langs stilkene. Det giver lidt ulækre fingre, men jeg tror, det er den eneste effektive måde. Og der findes jo vand og sæbe. Efter en time skal man lige gå planterne efter igen, for der er altid larver, som ikke er blevet mast og nu lystigt æder videre.
Du kan læse mere om aspargesbillen og se billeder af billen og æggene i artiklen Gulplettet aspargesbille på Havenyt.dk. Billederne er fra sidste gang, hvor jeg havde et angreb. Her er også anvisninger på at forebygge og bekæmpe aspargesbillen. Og det kan lade sig gøre, ved jeg fra sidste gang.
Jeg giver mig altid tid til at gå rundt i min have flere gang om dagen bare for at se og nyde alt det, som spirer og udvikler sig fra dag til dag. Jeg har nogle gange hakkejernet som ledsager, andre gange kameraet. Her lidt oplevelser fra i dag.
Jeg henter mange grønsager hver dag. I dag har jeg hentet: Rød egebladet salat, dild, agurker, cherrytomater, kartofler, sukkerærter, salatløg, jordbær, basilikum.
7 thoughts on “Hækklipning, jorddække og aspargesbiller”
En “sjov” historie. For nogen år siden serverede jeg asparges for nogle yngre gæster. De spurgte, hvad er det for nogle sorte prikker. Jeg sagde for sjov at det nok var nogen æg. Siden da har jeg altid briller på når jeg plukker asparges. I hvert fald når der er gæster.
Hej Karna
Hvad hedder din flotte rose ved hækken.
Vh bente
Hej Bente
Den stod her, da vi overtog hus og have i 1978. Det ligner en New Dawn. Den er meget stor i omfang i år. Skal klippes tilbage efter blomstring, da der skal fornyelse til med nye skud.Jeg ved godt, at det skal gøres i foråret, men her når jeg det aldrig.
Hei
Takk for info om aspargesbillen. Jeg har aspargesbed, men har aldri sett noen skadedyr der. Jeg kommer nå til å være på vakt.
Men jeg har “noen” som legger egg på bladene på sukkerertene. Jeg klarer ikke å finne ut hvilket insekt som gjør det. Eggene er gul-hvite når de nylig er lagt og blir gråhvite etter noen dager. Eggene er lett synlige og legges tett sammen, mest på baksiden av bladene, men også noen på fremsiden. Det legges fra 5 -30 egg tett sammen. Eggene er runde og flate med hull i midten.
Det er mye kålmøll i hagen min nå, men eggene tror jeg ikke er lagt av kålmøll. Sukkerert er jo ikke i kålfamilien. Kålmøllen tok forresten alle mine forkultiverte blomkål og broccoli i drivhuset – ergelig! Har du noe tips om hvem som legger egg på sukkererter? Jeg plukker eggene av, men det kommer nye hver dag.
Takk for kjempefin blogg. Jeg elsker kjøkkenhageblogger, som det ikke finnes så mange av.
Jeg gætter på at det er ærtevikleræg, men jeg kan ikke finde billeder af dem nogen steder. De er ikke et problem på sukkerærter, når du høster dem inden frøudvikling inde i bælgen. Ærteviklerlarverne gnaver sig ind i bælgen og lever af ærtefrøene. Prøv at læse om dem her: http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/103.html.
Jeg har prøvet at købe ferromonfælder mod ærtevikler og der gik hundreder af hanner i fælden, og vi fik stort set larvefri ærter.
Kålmøl er et nyt skadedyr i min have i det omfang, den har i år. Jeg har læst, at den er et meget stort problem nu i konventionel landbrug, da den genetisk er for snu til at de kan følge med til at udvikle aktive stoffer, og at man lige nu ikke kan sprøjte for den. Så vi må nok indstille os på, at den bliver hyppigere. Ærgerligt med dine blomkål og broccoli i drivhuset. Mine først udplantede spidskål er også slemt angrebne. Skriver lidt om det i næste indlæg. Fik fotograferet insektet sent i aftes, har jagtet det i lang tid.
> Tusen takk for svar og tips.
Ja, det kan stemme med ertevikler, men jeg kan ikke finne noen bilder av eggene, for å være sikker.Det jeg leser er at eggene for ertevikler legges jevnt utover på bladene, mens jeg har tett samling av egg. Jeg har egg på et glass, så får jeg se om det blir larver. Jeg dyrker sukkererter av typen som ikke er flate, men runde med store erter ( heter vel brytbønner), så høsting før erter utvikles vil ikke være aktuelt.
Jeg får prøve med nett over. Jeg har nett på alt annet jeg dyrker.
Det er varslet kålmøllinvasjon i år og i min hage er det nå tett i tett med kålmøll. All kål som er utplantet fikk nett før kålmøllen svermet. Jeg krysser fingrene for at det går bra.
I drivhuset tenkte jeg ikke de skulle ta seg inn. Ruccola og reddik er også favoritt for kålmøllen. Forkultivert ruccola er også ødelagt i drivhuset.
Ja, ja da er jeg en erfaring rikere til neste kålmøllinvasjon.
Igjen, takk for at du svarte på mitt spørsmål.
> Det er så forklaringen på at jeg ikke tidligere har bemærket kålmøl som et problem i haven. Har lige tjekket mine flerårige kål ‘daubenton’. Desværre tæt besat med kålmøl-larver. Øv.