Der er lige nu to afgrøder i haven, som skal høstes i tide, og hvor kvaliteten falder dratisk, hvis ikke man gør det.

Den første er majs – bliver de ikke høstet indenfor den periode på 1-2 uger, hvor spisekvaliteten er optimal, så kan det være for sent. Er kernerne først begyndt at tørre ind, smager de ikke godt mere.

Hvis der kun er enkelte kerner, der er begyndt at skrumpe ind, koger jeg kolberne og skærer de majs af kolberne, som stadig er saftspændte. De kan fryses ned og bruges til at komme i retter, og de smager stadig bedre end købemajs. Men til at spise som majskolber, er de blevet for store – de smager i hvert fald anderledes end spist tidligere. Kernerne er ikke så supersøde mere, sukkeret er ved at blive omdannet til stivelse. Men det betyder ikke noget i sammenkogte retter, det er nærmest en fordel. Er alle kerner begyndt at skrumpe, er det en konkret vurdering, om de er egnede til at spise. Er de begyndt at tørre ind, så kommer de på komposten med planterne. Hvis jeg lader dem stå, vil fuglene æde dem senere, men ofte skygger de for noget andet, og så vælger jeg at skære planterne ned eller helt fjerne dem.

Mine majs er ved at være slut for i år, og jeg fryser ned. Ærgerligt, at jeg ikke fik sået et hold sidst i maj med 3 uger interval til de første, men jeg fik kun eftersået 8 dage efter, der hvor frøene ikke spirede. Sidste år var sommeren så dårlig, at der først var majs fra sidst i august og langt ind i september.

Til gengæld ser det ud til, at der måske er en chance for at få et sidste hold majs om nogle uger. Jeg har prøvet at følge Peter Norris havekalender med at så majs midt i juni. Her blomstrer kolberne nu. Og sol og godt vejr de næste uger kan måske give nogle meget sene majs. Men det er virkelig et sats – men som 2. afgrøde på et bed efter hvidløg er det en ekstra afgrøde.

Den anden afgrøde, hvor der skal høstes i tide, er bønnerne. Her skal der virkelig plukkes i tide, da store bønnebælge på kun få dage kan være i gang med at udvikle bønner, og det går stærkt. Når jeg vil have små bønner til hele kogte bønner skal jeg høste hver 3.-4. dag. Lidt større bønner hver 5.-6. dag. Ofte høster jeg hver 5.-6. dag og sorterer de høstede bønner i små fine og større.

Hvis bønnerne får lov til at sætte frø, holder de op med at sætte nye blomster – de har nået deres mål: at sætte frø og dermed videreføre arten. Det er derfor, at man til frø skal udvælge et par gode planter, der sætter mange og fine bælge og ikke bare efterlade nogle bælge hist og her.

Hvis jeg er kommet for sent med at høste og der sidder mange bønner med svulmende bælge, så må jeg vælge. Er bønnehøsten først lige gået i gang på bønneplanterne, så fjerner jeg de forvoksede bælge og de ender som kompost. Ellers lader jeg dem sidde og udvikle bønner, når jeg vurderer, at planterne alligevel er ved at have sat det antal bønner, sorten plejer at sætte.

Det gælder om at kende sorten – og her fik jeg en overraskelse i år, da jeg som ny sort i min have dyrkede den meget gamle Berner Landfrauen. Den blomstrede kun meget sparsomt, satte kun få bælge, og jeg kom for sent, de skulle plukkes meget tidligt og små. Jeg troede det blev store bønner – billeder kan snyde. Bønnerne fik lov til at sidde, og den anden dag høstede jeg et helt bundt til frø – de kan jo altid spises som tørrebønner. Jeg havde egentlig dødsdømt sorten i min have. Men pludselig blomstrer den igen og sætter en masse lækre bønner – høstet i tide. Samme oplevelse har en anden læser på min blog haft. Så nu er den til overvejelse igen. Afhænger af dens iver med at sætte bønner de næste uger. Jeg har foreløbig høstet 3 gange på den her de sidste uger.

Når jeg lader bønneplanter sætte frø, som ikke skal bruges til frø, så er det selvfølgelig med en skummel bagtanke. Vi kan rigtig godt lide store umodne bønnefrø. Det er noget helt andet end udblødte tørrebønner. De smager faktisk næsten lige så godt som Borlottobønner, som jeg ikke dyrker i år. De første er snart store nok til at høste. Også her gælder det om at høste på det rigtige tidspunkt – når bælgen er blød og har mistet spændstigheden. På det tidspunkt er frøene tilpas udviklede, og de er lette at bælge. Men det skal jeg nok vende tilbage til.