Kål i maj og juni kan lukke det gabende tomme hul med afgrøder i haven, som hvert år dukker op sidst på foråret. Derfor bruger jeg energi på at forkultivere spidskål, blomkål og broccoli allerede i september.

Sidste år blev de sået 17. september og stod ude på mit drivbord, som er overdækket med net mod skadedyr indtil engang i oktober, hvor de blev flyttet ind på hylderne i drivtunnelen. Her har de stået hele vinteren. Da det var allermest frost, ned til -10° udenfor, blev de dog flytttet ned på jorden og dækket med vinterfiberdug.

Flere planter i hver potte – et problem

De voksede rigtig fint, men jeg havde ikke været konsekvent med at tynde til kun en plante pr. potte. Selv om jeg troligt lover mig selv hvert år, at i år skal der kun være én plante i hver potte.

Derfor begyndte jeg at dele dem først i januar og potte dem i hver sin potte. Blomkålen så ud til at klare det fint, men spidskålen hang noget med bladene, og så jeg fik aldrig gjort det med broccoli. Her var der to planter i over halvdelen af potterne.

 

Det kunne jeg så fortryde i går, hvor jeg plantede dem ud på friland. Jeg havde to valgmuligheder: Dele den massive rodklump i potten i to ved hård og brutalt at hive den midt over, eller klippe den ene plante væk. Da bedet var stort nok, besluttede jeg at dele til to planter og plante dem ud. Jeg har gjort det før, men da har rodklumpen ikke været helt så massiv af rødder. Håber det går godt. Næste år skal der kun være én plante i hver potte inden vinter.

 

De omplantede blomkål og spidskål havde et knap så kompakt rodsystem  og kun en plante pr. potte. Rigtig fine hvide rødder.

Hvornår vover jeg at plante ud i marts?

Jeg har hvert år lange overvejelser over, hvornår mine overvintrende kålplanter skal plantes ud,

De er altid store og pæne, og som regel skriger rødder og planter på udplantning, så rødderne kan udvikles og planten vokse.

Imod taler vejret i marts, hvor der oftest er kolde nætter og masser af blæst, som planterne slet ikke er parat til efter en lidt lun og beskyttet tid i drivtunnelen.

I år flyttede jeg dem i et tomt drivhus og lukkede dør og et vindue op, så de fik lidt koldere forhold. Egentlig burde de om dagen have været sat på udenfor til afhærdning, men jeg har slidgigt i den ene hofte, så det var ikke en mulighed at bære frem og tilbage. Og under alle omstændigheder skulle de ud i en tunnel med fiberdug over.

Jeg var lidt i syv sind, om jeg skulle vente til nattefrosten forsvandt helt, men har nu plantet dem ud de foregående dage, da nattefrosten ikke er så hård, og jorden varmes op under fiberdugen om dagen af solen.

Når jeg valgte, at plante nu spillede det også ind, at jeg skulle bruge nogle stille dage til at plante i, da planterne var sarte, fiberdugen kan kun styres i let vind, og mine fingre skulle ikke blive alt for kolde. Det gik rigtig godt i fint solskinsvejr og næsten ingen vind. Og nu ser det ud til, at nattefrosten forsvinder om nogle dage, og her på Vestlolland loves der kun ned til -2° en enkelt nat.

Jeg tror valget af tidspunkt har været rigtigt, og håber på forår og minimalt med vind, så fiberdugen ikke blæser af – det har jeg prøvet mere end en gang, når en kuling står ind på tværs af en tunnel med fiberdug over.

Planterne er vandet grundigt efter plantning, så der er god jordkontakt mellem potteklump og jorden i bedet. Men jeg skal huske at vande dem om en lille uges tid, hvis der ikke kommer godt med regn inden, for planterne er store, og dermed stor fordampning, og rødderne kan ikke følge med ud i jorden og optage nok vand. Jeg tror, det var vandmangel – og kulde, der gav kålplanterne røde blade og vækststandsning sidste forår efter udplantning.

Nedenfor kan du se nogle billeder af de udplantede kål og afdækning med fiberdug.