Blæsten hyler i trætoppene, og det er koldt derude. Alligevel står radiserækken strunk – godt der er noget, som kan trives i køligt aprilsvejr.

I går såede jeg tre korte rækker spinat, en række dild og en række salat. Selv om jorden føles kold, spirer det fint. Persillen er på vej op i de rækker, jeg såede allerede i marts.

I dag var det helt afgørende at finde et godt sted med sol og læ. Og så må jeg lave det, som er muligt.

Allerførste opgave var at få tømt vandtønden for vand og bundslam og få den skrubbet. I løbet af en sæson samler der sig et lag jord i vandtønden, da jeg også lige skyller et bundt gulerødder i farten og vasker jord af fingrene. Vandtønden står centralt i haven og lige ved siden af drivhuset. Den kan rumme 200 l, og jeg har haft den i en evighed. Den er meget praktisk, da jeg lige kan sænke vandkanden ned i den, så jeg ikke skal stå og vente på, at den bliver fuld.

Det er en grim grå plasttønde, som en god ven skaffede, og min mand savede den skrånende top af, så vandkanden kunne komme ned. Jeg har plantet buksbom på de tre sider, så den står ret diskret nu. Egentlig skulle hækken kun gå til overkanten af tønden, men så kan kan ikke siddet i læ med hovedet på østsiden af hækken. Så denne gang må det æstetiske vige for det praktiske, det gør det tit i min have.

Mens jeg ordnede vandtønden, fik jeg øje på, at nu er der god vækst i alle de mange bladselleriplanter, som har overlevet vinteren. Jeg kan faktisk allerede nu hente nogle små stilke som smagsgiver til retter.

Jeg kan ikke lige huske, hvor store de nye blade bliver, inden planten sender blomsterstængel op. Men nu får de lige en chance – jeg fjernede alle de grimme, gamle blade.  Og kultiverede bedet, men det blev meget øverligt, der var massivt af rødder i hele bedet. Jeg havde allerede planlagt, at et par planter skal blive stående til at høste frø af. Det er sorten Tall Utah, og den er ikke specielt vinterhårdfør, men har været dækket i frostperioder, da jeg har høstet langt hen på vinteren.

Jeg fik også lige klargjort tre andre bede. Det ene er et majsbed fra sidste år, hvor der var undersået med sneglebælg. Men da der blev sået sneglebælg, stod der store salatplanter i mellemrækkerne, så her spirede den ikke. Egentlig skulle sneglebælgen hakkes om, men det var næsten som lavet til at lade den stå og plante to rækker kål mellem de grønne striber med sneglebælg. Det må prøves. Sneglebælgen kan jo altid hakkes om og bruges til jorddække. Der er også så rigeligt med bar jord lige nu – noget grønt pynter.

Jorden var rigtig fin, så jeg tog spaden og skar ned med tæt på sneglebælgen, så rødderne kan formulde inde i »bedene«, hvor kålen skal plantes om nogle uger.

Det er den slags pludselige påfund, som jeg synes er interessante. At gøre noget anderledes og se, hvad der kommer ud af det. Det bliver man klogere af – om det går godt eller skidt.

Dagens selvforsyning: Masser af lækre kålskud og blade fra de overvintrende spidskål, som vælger at blomstre i stedet for at danne hoved. Vi bruger rask væk de øveste 40 cm af de store skud. I dag blev de serveret kogte til kylling i en orientalsk grønsagssovs og med flute. I går blev de kogt og derpå gratineret med ganske lidt revet ost i ovnen. Desuden som sædvanlig egne æbler og løg, idag også purløg, som der nu er masser af ude i haven.