Jordbær – og ukrudt

Jordbær – og ukrudt

Mit bed med de nye jordbærplanter var næsten forsvundet i ukrudt. Det ligger længst væk i det nordøstlige hjørne af haven, så jeg kommer ikke så tit forbi. Jeg vidste godt, at det skulle renses for ukrudt. Men det var lidt en overraskelse, at det var så grønt af det pokkers fuglegræs, som kan overtage et bed på meget kort tid.

Fuglegræsset var ved at overvokse jordbærbedet totalt.
Fuglegræsset var ved at overvokse jordbærbedet totalt.

Jeg havde ellers hakket rundt om jordbærplanterne et par gange. Mellem rækkerne og rundt i kanten af bedet havde jeg sået en række jordkløver. Det var spiret fint, men der var også spiret ukrudt i kløverstriberne, og de er vanskelige at fjerne, før kløverplanterne har godt fat, så de ikke rykkes med op.

Men nu skulle der luges, og så var det jo heller ikke værre, det tog ikke ret lang tid. Jeg tror faktisk, at jordbærplanterne har haft bedre af ukrudtet end helt bar jord, når der har været så stegende hedt og tørt. I hvert fald havde jordbærplanter og jordkløver det fint. Og nu kan de vokse frit og godt, når vi får en masse regn søndag. Det er planen, at jordkløveren skal beskytte jorden og give jordforbedring, og så hakkes om i maj måned til jorddække.

Jordbærrækker og jordkløver har nu igen overtaget,
Jordbærrækker og jordkløver har nu igen overtaget,

I det nordøstlige hjørne har jeg mine tre jordbærbede samlet – rigtigt praktisk, når der skal vandes i juni måned. Her er i alt 5 bede. I de to andre har der været overvintrende spidskål og kartofler. Her er der nu 2. afgrøde.

Køkkenhaven set fra det yderste nordøstlige hjørne af haven.
Køkkenhaven set fra det yderste nordøstlige hjørne af haven.

I det ene er der salat og sent såede persillerødder. Her var også en lille firkant med majs, som blev ryddet i dag og plantet til med salatplanter, som jeg hentede i nogle såede rækker. Der var ikke så gode rødder på alle, da de stod lidt tæt. Men i morgen søndag bliver der en hel dag med regn, så forhåbentlig går det, ellers har jeg flere planter, jeg kan erstatte med.

De nyudplantede salatplanter. Jorden var meget tør, men der er vandet to gange i plantehullerne.
De nyudplantede salatplanter. Jorden var meget tør, men der er vandet to gange i plantehullerne.Og selvfølgelig efter plantningen.
Salat udplantningsplanter.
Planterne havde ikke så godt et rodsystem.

I bedet står der allerede to rækker salatplanter sået for mange uger siden. Det er Mervielle de quatre Saison (rødlige) og Zulu. Desuden nogle rækker cikorie, som gror så  godt, at de måske kan nå at danne hovede.

Rækker med hovedsalat og cikorie.
Rækker med hovedsalat og cikorie.

I det andet bed med 2. afgrøde efter kartofler er der mange forskellige planter: Peberfrugt, flere slags salat i forskellige udviklingtrin, aspargesært, rødbede, bladbeder, dild. Bladbeder og rødbeder fik lidt gødning i dag.

Jeg har ikke før dyrket peberfrugter på friland. Det er gået over al forventning, især i betragtning af, at de først blev sået først i april – jeg havde forlagt frøene. Planterne er nærmest en joke i størrelse, men frugterne er store, og nu er de ved at blive  røde. De har to til fire frugter hver. Jeg har høstet en grøn på den plante, som nu er længst fremme med at blive rød. Det er en ret tykvægget peberfrugt. Sorten er California Wonder. Jeg er spændt på at smage den moden.

Salat og peberfrugter.
Salat og peberfrugter.
Det varer ikke så længe, inden der er en stor rød peberfrugt i mit frilandbed.
Det varer ikke så længe, inden der er en stor rød peberfrugt i mit frilandbed.

Med udsigt til regnvejr skulle jeg også nå at plante spinatplanter ud på et bed. De små planter står alt for tæt i nogle rækker, hvor spinaten faktisk er spiret. Jeg ved ikke, om man kan flytte rundt med spinatplanter, har aldrig prøvet det før.. De blev plantet i skumringen, så jeg kunne knap se, hvad jeg lavede. Det var på rutinen.

Jeg fik også i hast plukket lidt bær, figner, majs, bønner og tomater, da det skal regne i morgen. så mon ikke jeg kan slippe for at skal i haven og høste i morgen? Jeg glæder mig virkelig til en hel dag med massivt regn – det har vi ikke haft her hele sommeren. 30 mm må være minimum.

Selvforsyning
Normalt henter jeg afgrøderne, når de skal bruges, så lidt overvældende med så meget på en gang.

2 thoughts on “Jordbær – og ukrudt

  1. Flott avling av grønsaker hos deg igjen!
    Du roper etter regn, og jeg roper etter sol og varme.
    Vi har satt nedbørsrekorder i år. Det har omtrent regnet i hele juli og august.
    Jeg har ikke vannet siden sist i juni – bortsett fra i drivhuset. Der har jeg solcelledrevet vanning, men ingen sol – lite vann.
    For mye og for lite regn duger ikke.

    1. Her regner det og det bliver ved resten af dagen. Det er så dejligt. Og så håber jeg, at du får masser af septembersol- det giver fantastiske tomater med smag. I september begynder jeg at vande mindre i drivhuset, da jeg dyrker direkte i jorden. Det giver bedre tomatsmag og mindre fugt og dermed mindre risiko for gråskimmel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere