Det er sidst i november, så hvem skulle tro, at der stadig var kållarver i gang med at æde kålblade? Jeg har lige endnu engang måttet fjerne kålsommerfuglelarver på en af blomkålsplanterne.

Heldigvis er de lidt sløve, så måske er kulden ved at tage livet af dem, og de når næppe at forpuppe sig og føre slægten videre.

Blomkålsbedet er ikke det eneste sted, at jeg har fundet kållarver. Jeg har et ret ribbet kålbed med nogle små sommerhvidkål, som måske kunne være blevet til større hoveder, hvis jeg i tide havde opdaget, at der var kållarver – og snegle – i gang med planterne, som ellers stod under bionet. Bionettet er godt, hvis der ikke kommer skadedyr derind, men er de der først, er de fredet i forhold til at blive ædt af solsortene.

Begge bede er i øvrigt noget rod i forhold til dyrkning og sæson.

Et hold kål med blomkål, broccoli og spidskål gik til for mig under forkultiveringen i juni. Derfor prøvede jeg at så tilsvarende planter direkte på bedet i juli. Det var tørt og varmt, og de spirede stort set ikke, eller de blev ædt af et eller andet som implanter.

Jeg var lidt stædig – ville have små lækre kål i efteråret. Jeg såede den 1. august to sorter af sommerhvidkål, som vokser hurtigt til: Golden Acre og Minicole F1. De spirede og blev ikke ædt. Jeg havde denne gang sået radiser i mellemrækkerne som fangafgrøde til evt. skadedyr. Radiser spirer hurtigere end kål. Radiserne voksede vildt og endte med at overvokse kålene, inden bladene blev høstet til hønsemad, og vi fik nogle meget store lækre radiser. Det så godt ud med kålene – indtil jeg en dag opdagede at »nogen« var i gang med at æde dem. Måske frosten ødelægger kålene nu – så må jeg nøjes med erfaringerne med at så sommerhvidkål i juli.

Blomkålsbedet er mindst lige så underligt. Planterne blev sået sidste år i september, overvintrede i drivhuset og blev plantet ud i april. De voksede fint, men varme og tørke hen over sommeren var lige ved at tage livet helt af dem. De tænkte slet ikke på at danne hoveder. De stod også alt for tæt på hækken, og jeg orkede ikke at vande. Det var egentlig bare dovenskab, at jeg ikke havde fået dem fjernet i august.

Så blev det køligere, regnen kom, og de begyndte at vokse igen. De fik kållus, som jeg fjernede med vandslangen, Nu står de perfekt – hvis de altså havde været sået i foråret til efterårshøst. Jeg tror, at de måske er på vej til at danne hoveder snart – men nu bliver det jo vinter. Det er virkelig noget rod. Men måske overlever de og danner hoveder til forår ligesom i et bed med blomkål sidste år. Jeg tror efterhånden, at blomkål har ni liv, og de helst vil udfolde dem i vinterhalvåret.

I øvrigt har jeg ét rettidigt blomkål fra min julisåning i bedet med sommerhvidkålene. Men her har snegle været på spil, så det har jeg ikke lyst til at spise.

Bionettet er taget af bedet nu, og så håber jeg, at solsortene får ryddet op i de skadedyr, der er. Blomkålen får hønsene. Så får jeg nok et æg eller to til gengæld.

Hønsene er i øvrigt rigtig flinke til at lægge æg, selv om det er november. Vi har  ni høns, som lægger æg – i går fik vi 7 æg, i dag 8 æg. Men de får også dagligt kål og gulerødder – og de går stadig og æder masser af grønt græs her sidst i november. Og så forsøder vi deres liv med 12 timers dag – ellers har de ikke tid nok til både at spise nok, støvbade, ordne fjer og lægge æg.

Jeg synes også dagene er alt for korte til alt det, jeg gerne vil nå ude i haven. Men sådan er november.