Knoldfennikel er en fantastisk grønsag – og det var jeg så mange år om at finde ud af. Faktisk har jeg kun dyrket den i ca. 5 år. Jeg er ikke så vild med anissmag i andet end Kongen af Danmark-boljer, som min farmor altid havde i en bolsjedåse. Derfor var knoldfennikel ikke en af de planter, jeg dyrkede. Det ændrede sig, da min datter serverede dem i meget tynde skiver i citronmarinade. Nu bruger jeg dem også til andre retter, men i begrænsede mængder.

I dag har jeg høstet min anden knoldfennikel. Den første fik Helena i går, hun er vild med knoldfennikel, og jeg har en snes stykker og ved, at de på et tidspunkt vil gå i stok. De er sået inde i vindueskarmen omkring 1. marts.

Det er let at dyrke fennikel, når man har at sig ind i plantens udvikling i forhold til tidspunkterne på året. Den går i stok midt på sommeren, så den kan forkultiveres  og dyrkes først på sommeren og sås efter sankthans og høstes i efterårsmånederne. Frøene er lidt længe om at spire, så jorden skal holdes fugtig i flere uger. Her om sommeren kan de sås direkte eller forkultiveres. Når de forkultiveres og udplantes, er det vigtigt, at de plantes i samme højde, som de stod i.Knoldfennikel kan ikke tåle at mangle vand – det kan også få dem til at gå i stok. Og så kan de ikke tåle frost.

Vil du prøve at dyrke knoldfennikel, så læs min artikel på Havenyt.dk: Få succes med at dyrke knoldfennikel.

I dag blev der planter kål ud i to bede. Specielt i mit ene kålbed har jeg haft problemer. Her havde jeg plantet ca. 30 efterårsspidskål af sorten Filderkraut ud i maj måned. Nu er der kun ca. de halve tilbage, men de er nu i god vækst. I bedet er der også to mellemrækker med nyspirede radiser. Nu er bedet plantet til igen med kålplanter: Spidskål af sorterne Greyhound, Durham Early og Kap Horn F1.  Desuden plantede jeg den anden dag nogle knudekål ud i bedet i den ende, som ligger mest i skygge af æbletræet. Jeg har også plantet nogle  broccoli Calabrese ud. Jeg synes ikke, at det ligner broccoli, men nu får de en chance.

Jeg havde også 8 planter af palmekål, som jeg plantede ud i mellem tre rækker rødløg. Normalt planter jeg først kål ud, efter at løgene er høstede, men der er så god rækkeafstand i det her bed, at det kan lade sig gøre at plante dem ud nu, så de får en længere vækstsæson. Nogle år sår jeg grønkål og palmekål ud mellem løgrækkerne, så de står som små planter, når løgene er høstede. På den måde kan jeg undgå at forkultivere og plante ud. Også godt, hvis jeg ikke har fået sået i tide, men det krævervirker kun en fugtig periode til at så i. I år har har jeg sået grønkål og palmekål, og de er ved at spire frem i en rootrainer.

Det er bare ikke så let at så og plante i mellem løgrækkerne, da løgtoppene er meget skøre og let knækker. Det er samme problem, når jeg vil luge ukrudt. Løg kan ikke fordrage konkurrerende ukrudt, men det er heldigvis kun i de første måneder. Når løgene bliver store og frem til løghøst, lider de faktisk mindre ved, at der er lidt ukrudt i rækkerne, end ved at man luger og hakker og brækker toppen mere eller mindre. Nogle af de største løg, jeg har taget op, stod i 30 cm højt ukrudt. Det kan dog ikke anbefales, og mellemløsningen er forsigtigt at hive meget stort ukrudt op nu, og lade alt det småt vokse. Jeg kan godt lever med, at bedet ser lidt uregerligt ud fra nu af og til høst.

Jeg har to porrebede i år, og det ene fik fjernet ukrudt for et par uger siden, det andet har jeg ikke luget i siden udplantningen. Men nu gik det ikke længere, der skulle luges ukrudt. Normalt luger jeg altid med fingrene, men der var bare lige det problem, at jeg i går havde fået skrabet huden af lige under højre pegefingers negl. Den slags sker, når man er i haven. Så i dag var det med en forbinding på, og det kan jeg sagtens arbejde med, bare ikke trække ukrudt op med tommelfinger og pegefinger. Heldigvis har jeg et rigtigt fint lille lugejern, som jeg åbenhart ikke bruger tit nok – det er nemlig rigtigt fint og kan godt erstatte en finger. Faktisk kunne jeg samtidig kultivere jorden med den flade side af jernet.

Jeg havde flere store flotte tomatplanter af sorten Favorita, end der var plads til i drivhuset. De blev plantet på friland, og nu har de modne tomater. Næsten lige så hurtigt som i drivhuset.