Vi er blevet fremmedgjorte for jorden, ligesom for maden. Vi køber færdigprodukter for et godt ord. Vi skal tilbage til selv at tage ansvaret for både jorden og maden. Herunder at lave vor egen jord til at forkultivere i stedet for at købe posejord. Og vi kan, hvis vi vil.

Gammel viden er væk

Det er mindre end 100 år siden, at al så- og plantejord var hjemmelavet. Enhver gartner havde sin egen opskrift og lærlinge fik lov til at skrive opskrifterne ned. De gamle gartnere havde opskrifter til stort set alle planter, og de var selvfølgelig baserede på netop den jord og den kompost, som var på stedet.

Desværre er de fleste opskrifter gået tabt, og vi må gøre vores egne erfaringer i vores egen have og med vores egen jord helt fra bunden. Der er ingen gamle, lokale opskrifter. Derfor er det måske ikke muligt at skifte fra dag til dag, hvis vi er vant til at forkultivere og plante i købt jord.

Det gælder om at komme i gang med at lave egen såjord eller plantemuld. Og det er en god ide at prøve med at så planter, som man kender godt. Start ikke med små dyre staudefrø. Det er en bedre ide at så kål, bønner, majs og sommerblomster af den lette slags med store frø.

Kompostjord er udgangspunktet

Udgangspunktet er din kompost, så det er en forudsætning, at du har en god omsat kompostbunke. Til såjord skal den være helt omsat. Til pottejord nogenlunde omsat. Til krukkejord nogenlunde omsat eller delvis omsat.

Har du ikke egen såjord, så se link til Julie Priess artikler sidst i denne artikel.

Det var også noget af det, de gamle gartnere kunne. De tog kompostering og jord meget alvorlig, stak komposten om flere gange om året, lavede bladmuld osv. Og lod det tage den tid, det var nødvendigt, til materialerne var helt rigtige.

Det er vigtigt, at du bruger en ikke særlig næringsholdig kompost til såjord. Er der et for højt indhold af næringsstoffer, svides rødderne på de fremspirende planter.

Næringsfattig kompost får du ved at lave en kompostbunke med udelukkende planteaffald fra haven. Ingen køkkenaffald, ingen dyregødning. Og gerne gamle planter med stive, lidt træede stængler, som indsamles i efteråret eller det tidlige forår.

Hvis du har styr på omsætningsgraden, kan du bruge en ikke helt omsat kompost til at så i. Nedbrydningen af den sidste planterester forbruger kvælstoffet, som så frigives, når planterne er blevet større og har brug for og kan tåle et højere indhold af næringsstoffer. Men det er bestemt ikke her, man skal starte med at lave egen såjord.

Det er slow kompost – lige som vi har slow food. En god kompostbunke med helt omsat kompost er typisk 2-4 år gammel.

Ukrudtsfrø i komposten

Når jeg foreslår at lave egen såjord, så siger alle: Jamen, så får vi ukrudt i potterne. Men ukrudt er ikke et problem – det er vores medhjælper. Det skaber liv og luft i såjorden. Det giver hurtigt flere rødder, som holder på den gode jordstruktur. Og som helt småt tager det ikke næring fra jorden og de planter, vi gerne vil have. De frø vi sår har mad med i frøet, og de bruger det i den første del af væksten – se bare på karseplanterne sået på vat. Jeg har dyrket ærtefrø på vat og fået to hold ærteskud ud af det.

Ukrudtet skal luges væk, inden det bliver for stort. Og det tager ikke mange minutter. Det kan gøres samtidig med, at man tynder ud, hvis man har sået flere frø, end der skal være planter. Når man luger har det en god effekt på strukturen i såpotten. Noget af roden hives med op, og det giver luft ned i det øverste jordlag. Resten af roden bliver I jorden og omsættes lynhurtigt og efterlader små fine lufthuller i jorden.

Jeg vil dog gerne pointere, at den ukrudtsfri såjord har en fordel, hvis det er små frø, arter man ikke kender kimplanterne på, eller hvis man er totalt nybegynder og ikke kan skelne ukrudt fra det såede.

Måske læser du, at man kan dræbe ukrudtsfrøene med varmkompostering. Det er en sandhed med modifikationer – det virker ikke i en mindre kompostbunke i vore haver. Lad også være med at forsøge at varme såjorden op i ovnen – det lugter ganske forfærdeligt.

Smådyr og skadedyr i såjorden

Kompost er jo levende jord og her er et levende dyreliv, mens det nedbrydes. Der er jo føde til smådyr og mikroorganismer. Når komposten er stort set omsat, er der ikke så meget at leve af, og så bliver der langt færre smådyr, bortset fra bænkebidere, som lever af de sidste små trærester. Bænkebidere er lette at fjerne. Det er et problem, hvis der er småsnegle med, da de kan være svære at se. Snegleæg er straks lettere at gardere sig imod.

Hvis man sigter jorden inden brug , vil man få langt de fleste snegle, bænkebidere, skolopendere siet fra.

De færdigkøbte jordblandinger er sterile, fri for ukrudtsfrø og alt levende liv. Men jeg tror, at det er en ulempe, at det er et kunstigt jordmiljø, planterne vokser op i. Men selvfølgelig er der som udgangspunkt ingen snegle – men det betyder ikke, at der ikke kan komme snegle i småplanter i drivhuset. Man skal under alle omstændigheder holde øje med snegleslimspor, når man tjekker drivhuset om morgenen. Og finde synderen.

Sådan laver du god såjord og plantemuld

Såjord og plantemuld skal være luftig og kunne holde på fugtigheden, så planternes rødder har optimale vækstforhold.

Nu kan jeg allerede høre fortalerne for de færdige produkter sige, at det er netop det, jorden i de købte poser kan. Ja, det er rigtigt, men det er ikke ensbetydende med, at den hjemmelavede så- og plantejord ikke kan. Den er bare anderledes i brug.

Luftigheden får man med en god luftig kompost og tilsætning af sand.

Kompost- og humusjord er god til at holde på fugtigheden, men ikke så meget som en spagnumjord, eller kokosjord, som kan holde på endnu mere. Til gengæld kan man altid lynhurtigt og uden problemer vande en hjemmelavet såjord op. Tørrer potter med spagnum først ud, så er det næsten ikke til at vande spagnumjorden op igen. Planter i udtørret spagnumjord tager mere skade end planter i kompostbaseret jordblanding.

Når man skal plante de forkultiverede planter ud i jorden på friland i almindelig havejord, så er planterne, som er  forkultiveret i en hjemmelavet såjord, hurtigere til at sende rødderne ud i en omgivende jord – der ligner det, de kommer fra. Modsat, er planter, forkultiveret i spagnumprodukter, langsommere til at sende rødder ud i havejorden. Så her skal man vande længere efter udplantning, inden de selv kan forsyne sig med vand.

Hvis man bruger færdige blandinger, er det en god ide at tilsætte almindelig havejord/kompost, så overgangen ikke bliver så stor for rødderme. Men hermed mister man fordelen med, at det er fri for ukrudt.

Jordblandinger – afhænger af planteart

Du skal altid vurdere, hvilken jord en planteart har bedst af at vokse i.

Tomat og agurk skal f.eks. ikke sås i samme jordblanding. Tomater kan man så i en plantekompostjord, evt. tilsat lidt havejord og lidt sand. Agurk kan også sås i en plantekompostjord, som er helt omsat, men her skal der blandes 20-30% sand i, mængden afhænger af, hvor leret/sandet din jord er. Men agurk kan ikke tåle stående vand inde omkring stænglen, så derfor skal jorden dræne overskydende vand hurtigt og effektivt nedad.

Det er vigtigt at gøre sine erfaringer med sin jord og kompost. Jeg bruger f.eks. mere kompost i blandingen til majs end til bønner. Bønner kan bedst lide en luftig jord.

Materialer til såjord og plantejord

Havejord: Stabil krummestruktur.

Kompost: Plantekompost. Næsten eller helt omsat.

Sand: harpet sand. Harp det evt. selv. Helt små sandkorn skal fjernes, da de ellers pakker jorden.

Til en gennemsnitlig såjordsblanding til grønsager vil jeg på min lerjord bruge:

3 dele plantekompost

2 dele havejord eller drivhusjord

1 del harpet sand.

Den vil jeg så varierere efter den grønsagart, jeg sår. Tomater sår jeg ofte i 4 dele ren plantekompost med 1 del sand – tomat er en kompostplante.

Når jeg sår kasser i drivhuset med kål, porrer, salat m.fl., genbruger jeg drivhusjorden, som året før er blevet tilført masser af god kompost. I bunden af kasserne lægger jeg et par cm kompost som næringsdepot til planterne senere, derpå 4 cm drivhusjord, som frønene placers på, og derefter dækkes der med drivhusjord. Synes du drivhusjorden er for kompakt, kan du tilsætte lidt sand. Drivhusjord bør ikke bruges til tomater.

Hvis du har en sandet jord, skal der sikkert slet ikke sand i såjordsblandingen.

Harp såjorden inden brug i forhold til frøstørrelse – brug sold med 5-10 mm, evt. finere til helt små frø. Med et ret fint sold fjerner man smådyr fra såjorden. Jeg sår tit i jorden uden at harpe den, fjerner bare større dele med fingrene, men jeg har heller ikke dræbersnegle, kun agersnegle.

Vurder blandingen med fingrene

Med andre ord: Det er vigtigere at bruge fingrene og føle jorden end at følge en bestemt blanding. Du skal tage ansvaret for din såjord.

Prøv at lave din egen såjord, f.eks. til at så majs og bønner i, hvis du har planer om at forkultivere dem her først i maj.

Flere artikler om at fremstille egen såjord

Tidligere blogindlæg: Hjemmelavet såjord og pottemuld

Du kan finde en hel række artikel om egen såjord og plantemuld på Havenyt.dk