Majs og efterår i køkkenhaven
Det er sidst i oktober, og alligevel kan jeg hente de flotteste majskolber ude i haven. Det er fra bedet med Golden Bantam, som blev sået 10.juni direkte i bedet. Vi har høstet af dem de sidste tre uger. Kolberne udvikles langsomt, så lang høstvindue i oktober.
Der er bare en mindre god detalje med de majskolber – de smager ikke af en dyt. De er sprøde nok, men ingen smag. Jeg har aldrig været vild med sorten, men jeg var løbet tør for frø af sorten Damaun, som jeg normalt dyrker, og så lå der et brev frø af Golden Bantam, som var kommet med magasinet Kitchen Garden. Mon vi bare er forvænte med de meget velsmagende søde Damaun, eller er Golden Bantam ikke særligt velsmagende – det ved jeg ikke helt. Jeg ved bare, at det er sidste gang, at jeg dyrker den. Jeg har høstet masser af frø af Damaun i år.
De kan sagtens bruges skåret af kolberne i diverse retter, men ikke som lækre, søde majskolber. Det lyder utaknemligt, kan jeg godt høre, når jeg kan høste så fine kolber sidst i oktober. Men smag er nu engang afgørende.
Der er mange oplevelser ude i efterårshaven selv sidst i oktober. Jeg var ved at lægge noget afslået græs ned i bunden af et gulerodsbed, da jeg opdagede en gulerod, som stak 15 cm op af jorden. Det er ikke helt normalt. Jeg hev den op, og den var lang. Det kom to andre gulerødder med op. De ser små ud på billedet, men har en pæn normal størrelse.
Den store gulerod kom med i suppegryden, da jeg for et par dage siden kogte to næsten tre år gamle høns, som vi havde slagtet. Vi må tynde ud i de ældre, så flokkene ikke bliver alt for store i vintertiden i forhold til hønsehusene. Der er kommet en del unge høns ind, som nu sørger for, at vi ikke mangler æg, mens de ældre fælder. Vi var lidt nervøse for, at de gamle høns var seje og ikke særligt spiselige. Men det gik lige modsat. Godt 3 timers kogning med masser af suppeurter, så var der lækkert supermørt og meget velsmagende hønsekød og mange liter suppe til senere brug til vintersupper.
Der er mange gøremål her i efteråret i køkkenhaven. Lige nu er vejret mildt, så rodfrugterne kan klare sig uden dække et stykke tid endnu. Jeg har taget bionet af kålbedene, og nettede er nu ved at bliver tørret, lagt sammen og lagt væk til næste forår. Hovedkålene er blevet gået igennem, og jeg har måttet fjerne en del blade med råd i – det våde vejr har ikke været godt for de store hovedkål. Mange af mine savoykål er revnede. Næste år skal jeg have flere January King og færre savoykål, da January King ser ud til at være mindre tilbøjelige til at revne. Det er en krydsning mellem hvidkål og savoykål og tåler en her del frost.
Frugtplukningen af de sene sorter er i gang – der er plukket to kasser af Comtesse de Paris pærer ned. Resten sidder i toppen af træet og kan ikke nås med kombinationen trappestige og frugtplukker. Græsset under træet er ikke blevet slået de sidste par måneder, så de falder blødt. Sidste år holdt nedfaldspærerne sig forbavsende længe og godt. Foreløbig har vi fyldt 3 kasser med nedfaldspærer.
I dag har vi plukket den 3. kasse af Jonagold ned. Så gik posen på frugtplukkerne for alvor i stykker af ælde, så nu skal der syes en ny, inden jeg kan plukke Golden Delicious. De skal plukkes inden for de næste dage – de er begyndt at blive gule, og så ved jeg af erfaring, at de hurtigt løsnes ved stilken og risikerer at falde ned. Heldigvis bliver der ikke så meget vind de kommende dage.
I dag har jeg hakket jordbærbede for småt ukrudt. Jeg har virkelig været dem igennem mange gange siden plantningen. Jeg vil til forår have jordbærbede, som ikke er vokset til i ukrudt. Det tager faktisk ikke så lang tid lige at gå en omgang med hakken – det sparer mange timers lugearbejde til forår, og jeg synes efterhånden at der er langt ned til jorden.
3 thoughts on “Majs og efterår i køkkenhaven”
Det er muligt at golden bantam ikke er så sød som damaun, men mon ikke den manglende smag først og fremmest skyldes mangel på sol og varme.
Jeg ved ikke om det kan skyldes mangel på sol og varme. Jeg har to tidligere år dyrket majs til høst i oktober. Det ene år var det Damaun og det andet år en anden ekstrasød sort. Begge de to sorter smagte lige så godt som tidligere på sæsonen.
Under alle omstændigheder vil jeg forsøge mig med sene majs til næste år og for en sikkerheds skyld vil jeg starte med en af de ekstrasøde sorter.