Noget spirer godt, mens andet må sås på ny
Jeg håber på lidt regn i nat – i hvert fald har jeg i dag sået en hel del i forventning om, at der den næste uges tid bliver dejlig fugtig jord til salat, dild, gulerødder, persillerødder og persille at spire i. Noget er såning af et nyt hold, andet er eftersåning, hvor spiringen ikke har været god nok, og der er huller i rækkerne.
Jeg har selvfølgelig vandet rillerne lige så meget, som var det hedebølge – alt andet ville være dumt. Da jeg såede første hold gulerødder i april, lød udsigten på jævnlige regnbyger – de udeblev. Da jeg såede persille om først i maj, lovede meterologerne byger med dages mellemrum – de udeblev og vi fik tørke og varme.
Jeg har trodset tørken og fået både bladbede, rødbeder, dild, basilikum og endda vintergulerødder til at spire. Men det har kostet arbejde med at vande næsten hver dag, indtil de kom op. Jeg dækkede med to lag fiberdug og vandede igennem det, så jorden ikke blev slemmet og skorpet. Når kimplanterne begyndte at komme frem, fjernede jeg det ene lag fiberdug. Nabokatte elsker mine nysåede bede, så jeg må holde dem dækkede, til der er kommet planter op.
Sommergulerødderne fra såningen sidst i april er kommet ret godt, men selvfølgelig var der lige lidt huller, så der skulle eftersås. Desværre er der en myretue midt i mit bed med rodfrugter – sikkert på grund af overdækningen med fiberdug. Solsortene fik sig dog et godt måltid, da jeg havde taget fiberdugen af og hakket ukrudt mellem rækkerne og dermed rodet godt op i myreynglen. Så jeg lod dem fouragere, mens jeg såede et andet sted.
Da jeg havde sået gulerødderne, gødede jeg med komposteret kyllingegødning mellem rækkerne og kultiverede det ned. Nu håber jeg så på en god gang regn, så planterne kan få glæde af det.
Jeg eftersåede også i rækkerne med persillerødder, og de blev gødsket. Persillerødder har så lang en spiringsperiode, at det altid er et problem at få god spiring i hele rækken, hvis ikke der jævnligt kommer regn, og det har vi manglet i dette forår.
Heldigvis forkultiverede jeg persille i år, og her har jeg allerede høstet mange stilke. Jeg har også en lille række sået 1. februar, som er kommet fint. Men nu er det tredje gang, at jeg sår persille på det bed, hvor der burde have stået 3 rækker. ‘To med kruspersille og en med glatbladet persille. Første hold sået i marts kom stort set ikke, andet hold sået omkring 1. maj kom stort set ikke. Det stod 10 små planter, og de blev i dag plantet hen i den ene ende, og så har jeg sået 3. hold persille. Jeg er lidt stædig nu. Så stædig, at jeg i dag har købt foraktiveret frø – det kaldes nu noget så dansk som speedseed på frøposen. Det plejer at spire en uge hurtigere. Håber at det var de 30 kr værd!
Det skal lykkes – så kommer der ikke regn fra oven, så må jeg vande hver dag. Lige nu har jeg dækket lidt hækafklip over, så kattene ikke bruger jorden, og så dæmper det fordampningen lidt og afbøder de hårde regndråber, når de kommer piskende ned i store mængder.
Lige nu spiser vi jordbær, så egentlig ser jeg slet efter grønne stikkelsbær endnu. Men da jeg gik forbi i dag, fik jeg øje på, at der var enkelte grene, hvor bladene var spist. Det er stikkelsbærbladhvepsens larver, som har været i gang, er jeg ret sikker på. Larver kunne jeg ingen finde af, men de er måske endt i maverne på alle de musvitunger, som sidder i træerne og uafbrudt fortæller forældrene, at de er sultne.
Dagens høst har i dag som de foregående dage været kartofler, jordbær, dild, persille, salat og agurk. Jeg læste i en blog om, hvad der kendetegnede en køkkenhavedyrker – en af dem var, at vi spiser nye kartofler hver dag i en hel måned i træk. Det passer meget godt her – jeg elsker nye kartofler, så hvorfor spise ris, pasta eller andre købte grønsager? Et andet kendetegn var sorte negle – og at man var lige glad med, at de var sorte.
Men i dag var der to debutanter i dagens høst: Det første salatløg og det første spidskål. Salatløget er sat som stikløg først i april. Spidskålet kommer fra bedet med overvintrede spidskål, og der er mange på vej, så derfor høstede jeg det ret lille – lige nok til en skål rigtig dejlig spidskålssalat med dild.
3 thoughts on “Noget spirer godt, mens andet må sås på ny”
Hvor kan jeg genkende det med de sorte negle. Jeg lægger ikke mærke til det. Men da jeg læste dit indlæg, kikkede jeg lige, og ja de er sorte og kan ikke blive rene.
Jeg synes at det hører med til at være et aktivt menneske.
For det første, vil jeg gerne sige, hvor er det dejligt, at du har en blog, så man kan fortsætte med at læse dine skriverier. Og sikkert en af de bedste danske haveblogs, synes jeg. Derudover, hvor ville det være dejligt, hvis man kunne bytte vejr. Her, i Schweiz, regner og regner og regner det og har gjort det i næsten 2 måneder nu. Nogle planter elsker det, ret så mange andre desværre ikke. Ja, det med de sorte negle, det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste 🙂
Ja, det ville være rart, hvis vejret var lidt mere ligeligt fordelt. Her har det dryppet i 9 timer – og jorden nåede aldrig at blive fugtig under planterne. Og nu blæser det igen og solen titter frem. Og så fik jeg navn på de besøg, jeg kunne se er kommet fra Schweiz.