Det er ikke alt, som går som planlagt i min køkkenhave. Men så må der findes en plan B, så der alligevel kommer mad ud af jorden.

Mit første hold kartofler på friland er en katastrofe i år. Planterne er næsten ikke vokset – de er lave og med få blade, og der er få og ret små kartofler under. Jeg har prøvet det før – sat kartofler i for kold jord. Jorden har helt sikkert heller ikke været tjenlig til at bearbejde – der var mange jordknolde, da jeg gravede op. Måske skulle de også have været passet bedre og vandet på et tidligere tidspunkt. Til gengæld ved jeg, at jorden er blevet gødet – det kunne ellers se ud, som om de har mangler næringsstoffer.

Nå – jeg har brugt 3 kvadratmeter på det, og de gav 1 kilo små lækre nye kartofler. Tilsvarende kostede i lørdags 35 kr i Kvickly fra en lokal kartoffelavler. Jeg ved jo godt, at jeg gambler lidt, når jeg sætter de allerførste 10 knolde i det tidlige forår.

Det betyder dog ikke så meget bortset fra min faglige stolthed, for bedet med de tidlige kartofler skal bruges til et hold kål. De er allerede blevet plantet ud i dag, inden den første regn faldt. Der er blevet plantet 12 broccoliplanter, som med det samme blev dækket med et lag ålegræs. Det er genbrug fra vinterdækket over rodfrugterne. Ålegræsset forhindrer, at nedbøren fordamper, det forhindrer at blæsten pisker planterne rundt, det beskytter jordstrukturen. Og måske forhindrer det kålfluernes 2. generation i at lægge æg i bedet. Til sidst blev bedet overdækket med bionet. Den her afgrøde skulle gerne lykkes lidt bedre.

Det er heller ikke gået helt som planlagt i et bed tilplantet med Filderkraut – en efterårsspidskål, som egentlig er en hvidkål med spids facon. Jeg har hvert år problemer med at få den sort i vækst. Nogle er blevet ødelagt at kålfluens larver, andre har fået ædt rødderne af »et eller andet« og er visnet hen. Næsten halvdelen  er visnet ned siden udplantningen. Der er nogle få, som har det fint, men andre ikke vokser særligt meget. Det er ikke vandmangel, da de er blevet vandet samtidig med jordbærbedene. og jorden er blevet gødet godt. I dag har jeg efterplantet med 12 nye Filderkraut planter. De har fået et drys lupingødning og jorddække med tang. Nu kommer der et par kølige dage med regn. Så må jeg se, hvordan det så ser ud. Vi spiser de mange Filderkraut kål i november og december både rå i salat og tilberedt, inden vi tager hul på vinterkålene. Så derfor skal i hvert fald en del af dem gerne komme i god vækst og give store flotte hoveder.

Der går altid et par kålplanter til i et bed. Undtagelsen er rosenkål, hvor alle planter står perfekt i år. Modsat sidste år. Blomsterkålen står også perfekt – det er da en kåltype, der kan finde ud at at vokse. I vinterbroccoli er der gået en plante ud, som er blevet erstattet i dag. Der er også blevet efterplantet en rødkål og en vinterhvidkål – det var store planter fra 1. hold kål, så det er lidt uvist, om det lykkes.

Første hold udplantede blomkål så først ud til, at de kom godt i gang – så begyndte de alle at visne og gik ud. Roden blev ædt, og jeg kunne ikke finde larver på dem. Det var kun blomkålsplanterne, der gik til, spidskål lige ved siden af står flotte og er ved at danne hoveder. De må smage godt, de blomkålsrødder. I dag plantede jeg i stedet for 4 sommerspidskål og 4 sommerhvidkål. Også her lagde jeg tang ud omkring de nyudplantede.

Heldigvis har jeg et bed med senere udplantede blomkål, som klarer sig godt. Her har jeg mistet en enkelt plante, men to i rækken med spidskål. Begge hold blomkål er dækket med fiberdug.

I to bede med diverse efterårs- og vinterkål var der også forsvundet enkelte planter, som blev erstattet med et par Filderkraut og nogle vintesavoykål.

Det tørre og varme vejr har i år været en udfordring for mange planter efter udplantningen. Ikke mindst knudekål og knoldfennikel, som skal have masser af væde for at lykkes. Knudekålen tåler ikke pludselig meget vand efter tørke, så sprækker den. Så den er i stor fare med den nedbør, der falder lige nu. Jeg vandede lidt i går for ikke at få for stort et udsving, måske lidt for sent.

Til gengæld kommer regnen på det helt rigtige tidspunkt i forhold til jordbærrene. De mange ansatte jordbær skal bruge så meget vand på at udvikle bær lige nu, at de kan bruge al den regn, som kommer. De første er lige ved at være modne. I morgen tidlig ser jeg efter, om der er modne bær. De  rådner, hvis de ligger længere tid på den våde jord. I dag var der et par næsten modne.

Egentlig havde jeg besluttet ikke at lægge fliser før til efteråret, når jeg havde en hel sæsons erfaringer med at dyrke i drivtunnelen. Men for at kunne plante basilikum ud mod gangen var det nødvendig med fliser. Det tog faktisk kun 3-4 timer at flytte en masse jord og lægge fliserne. Fliserne er genbrug hentet hos naboen – det er 40 x 40 x 6. Ret tung med 6 cm tykkelse, men godt til at akkumulere varme forår og efterår. Og så er det den tykkelse, jeg har til rådighed lige nu. Jeg skal nu finde ud af, hvor der skal være trædefliser ude i de to bede. Lige nu bruger jeg nogle tynde plader, som jeg prøver mig frem med. Måske skal de være mobile hen over året.