Jeg dyrker udelukkende grønkål som 2. afgrøde. Det giver ikke så store planter, men jeg er heller ikke interesseret i store, grove blade. Og jeg har ikke plads til at plante grønkål ud i maj.

I år har jeg pletsået grønkålsfrø i mellem 3 løgrækker, allerede mens løgene endnu stod på bedet. Jeg kan se i mine optegnelser, at de er sået 22. juni. Jeg har også senere sået grønkål i en rootrainer, men de er små og ikke i særlig god vækst, jeg tror ikke de kunne lide de varme dage.

Derfor besluttede jeg i dag at møblere lidt rundt med grønkålsplanterne på bedet, da der nogle steder stod 2-3 planter, hvor jeg havde pletsået, mens der var huller i rækkerne, hvor der ingen planter var spiret frem.  Der var lige knap nok planter, så jeg fik lirket ud til 3 plantninger fra rootraineren, selv om rødderne ikke holdt potteklumpen godt nok til at plante. Så må jeg se, om de klarer det. Her er en billedserie med plantningen:

Egentlig var planen ikke at dække grønkålene, men det ender det jo nok med alligevel, da denne plante ville være ædt ned til sokkeholderne på ingen tid, hvis de larver var blevet klækket. Og så husker jeg den massive invasion af snudebiller sidste år Jeg har ikke mere bionet, så det bliver lige i første omgang fiberdug. Så  må jeg efterse kålplanterne, inden jeg dækker, og løbende kigge dem efter de næste par uger.

Efter plantningen vandede jeg alle planterne til, så rødderne får god jordkontakt.  Bedet blev også gødsket med lupingødning og gennemkultiveret. Til sidst blev det vandet, så planterne hurtigt kan blive store. De skal nok nå det – der er tre måneders vækstperiode tilbage i efteråret. Og grønkål vokser også lidt i vinterens milde perioder.

Da jeg nu var her med hakken, ville jeg lige hakke ukrudt i det overdækkede kålbed ved siden af grønkålsbedet. I det har jeg plantet romanescokål, blomsterkål og spidskål ud for nogle uger siden. På afstand og under bionettet, så det rigtig godt ud. Men nu viste det sig, at der var 10 blinde kål – lige til at hive op. Blinde kål er kål, som er stukket af det lille insekt Håret engtæge. Engtægen har stikkende-sugende munddele, og den suger plantevæske op samtidig med at der pumpes spyt ind. Dette indeholder giftstoffer, som kan danne deformiteter på planten. Den lille tæge på kun 5 mm går efter unge saftspændte planter, og gerne  kål. Det er således både en fysisk skade og en følge af giftstoffet.

Da jeg plantede ud var der enkelte blinde kål blandt de forkultiverede, og jeg undersøgte derfor omhyggeligt, at kålene ikke var angrebet, inden jeg plantede. Men disse 10 planter var måske allerede stukket, jeg har bare ikke kunnet se det, da jeg plantede. De var endda forkultiveret under bionet, men insekter på 5 mm er svære helt at holde ude. Klik på det her link, så får du downloadet en pdf med bl.a. info håret engtæge og blinde kål. 

Nu blev de gravet op, og jeg har sået både majroer og Fizz kale, en bladkål, som godt kan nå at udvikle blade i efteråret. Jeg har sået begge slags frø i sårillerne. Det er på det sidste at så de to arter, så jeg helgarderer ved at så begge slags frø. Majroerne ved jeg spirer, mens Fizz kale frøene er fra sidste år. Så kan jeg luge dem væk, jeg ikke vil have.

Og så lige en dejlig nyhed. I dag har jeg plukket de første modne efterårshindbær. Vi fik 5 lækre bær hver. Det bliver børnebørnene glade for – de kommer på ferie lørdag og en uge frem. Det ser også ud til, at der bliver modne Opalblommer – det giver måske en mavepine eller to, både hos voksne og børn.