Endelig bliver det plantevejr. I følge DMi vil regnen begynde her ved middagstid lørdag, så jeg har haft travlt med at grave plantehuller og vande dem, finder vækstbuer og bionet frem til at dække over lige efter plantning.

Jeg vander altid i hullerne, så jeg er sikker på, at der er vand til rødderne nedad. Det er vigtigt, at de hurtigt søger nedad. Efter plantningen vander jeg altid godt til omkring kålplanten, så jeg er sikker på, at rødderne får god jordkontakt. Det er jo aldrig til at vide, hvor lidt/meget regn, der kommer.

Derefter sætter jeg med det samme buer op og dækker med bionet. Fiberdug er for tæt til kål, der bliver for varmt på varme sommerdage. Jeg har brugt bionet i mange år, nok ca. 10. Det er meget holdbart, men de ældste er dog ved at have lidt huller, men det er slidtage, ikke materialet. I år har jeg lappet nogle huller med gaffa – det plejer jo at redde mig ud af mange problemer.

Sidste år ødelagde kålfluens larver stort set alle mine kålplanter ved udplantningen i maj, også selvom jeg havde dækket med bionet ret kort tid efter plantningen. Og netop i disse uger er kålfluen i gang med at lægge sine æg tæt på unge kålplanter. Så jeg er nærmest i højeste alarmberedskab, hvad kålfluer angår. For få år siden var det slet ikke et problem, gad vide om de opformeres ude i landbruget, siden der var så mange sidste år. Jeg har læst, at de også kommer tilflyvende, og min have er jo et dejligt sted i det flade lollandske landskab med store marker.

Da jeg havde dækket første bed med bionet, kunne jeg se en del insekter under fiberdugen, og jeg var ret sikker på, at nogle af dem var kålfluer. Jeg fik klasket de fleste, men det løste jo ikke problemet. Jeg kunne vælge at fjerne bionettet, men der er garanteret endnu flere udenfor.

Derfor valgte jeg at forsøge at gå med både livrem og seler. Jeg klippede nogle firkanter ud af ukrudtsdug på 15x 15 cm og lagde tæt ind omkring planterne. Kålfluen lægger sine æg i jorden tæt på kålplanten. Man skulle kunne afdække i en radius på 5 cm fra kålplanten, og så vil kålfluen opgive at lægge æg. Ukrudtsdug var lige, hvad jeg havde. Jeg havde læst pap, men det var ikke lige på lager fredag sidst på dagen. Det ville have været bedre med noget mere stift materiale, men det må jo heller ikke save plantens stængel over.

Det svære ved det bløde materiale var at få det til at slutte ned mod jorden – ved egentlig ikke, hvor vigtigt det er, men eller kravler kålfluen vel ind under? Så jeg prøvede mig lidt frem. Beklager det lidt mørke billede – men solen var lige ved at så ned. Det tog en krig at få det til at ligge bare nogenlunde ordentlig – længere tid end at plante.

 Når det bliver lyst igen, må jeg vurdere, hvor mange kålfluer, der er under nettene, om det er bedre at fjerne dem helt.

Du kan læse om kålfluen på Havenyt i artiklen Lille kålflue. Og på Landbrugsinfo kan du finde varsling for kålfluer  – du kan vælge at se det i dit eget lokalområde. Det er ikke i alle områder, at æglægningen er gået i gang endnu.

Selvforsyningen idag. Jeg gravede resten af vintergulerødderne op og fandt en del, som ikke var begyndt at gro igen – eller næsten ikke. En hel pose blev det til, og gulerodssalaten blev rigtig god. Gulerødder midt i maj, det er selvforsyning i 10 måneder af året. Og så var der lige persille, purløg, zittauerløg og radiser også.

Resten af gulerødderne blev kørt på kompostbunken – ikke uden kommentarer fra min mand. Så jeg måtte virkelig forsvare, at jeg ikke var i stand til at sørge for, at vi fik spist alt. De fleste var meget små, eller direkte med rådgangreb. Men selvfølgelig skal vi nå at spise mest muligt af det, jeg dyrker. I erhvervet regner man med at frasortere 35%.

Mine overskudsgulerødder går jo ikke til spilde – de bliver til god kompost. Så min samvittighed er egentlig ok.