Plantning af tidlige blomkål og spidskål

Plantning af tidlige blomkål og spidskål

Normalt planter jeg forkultiverede spidskål, knudekål og salatplanter ud omkring den 15. april under fiberdug. Men vejret er ikke normalt i år. Det er koldt og meget blæsende.

Men det vidste jeg ikke, da jeg såede dem midt i februar. Mine spidskål og knudekål har derfor længe været store nok til at plante ud. Spidskålene er Express og Cape Horn F1, som jeg begge har dyrket mange gange. Jeg har også plantet en sort, som skulle hedde Petit Noisy F1 – det er et wild card. Jeg har fået den med som bonus i et frøbytte. Men jeg kan ikke finde sorten ved at google. Og jeg har glemt, hvem den glade giver er. Den har lilla blade – og det er ikke på grund af kulden. Men nu får den en chance.

Det samme gælder også et hold blomkål. Jeg har i år besluttet, at jeg skal dyrke blomkål igen. Det er nogle år siden, at jeg har gjort det sidst.  Jeg har sået den tidlige sort Odysseus, som er beregnet til kold tunnel og første udplantning på friland. Jeg har ikke prøvet den før – den er fra Bingenheimer Saatgut, så jeg har fuld tillid til, at den funker.

Kålplanterne var blevet så store, at de væltede ud over rootraineren – de var nødt til at skulle plantes ud nu.

Spidskål og knudekål til afhærdning udenfor - lidt beskytte mod vind.
Spidskål og knudekål til afhærdning udenfor – lidt beskyttet mod vind.
Blomkål og salat under afhærdning.
Blomkål og salat under afhærdning.

Spidskål og blomkål blev plantet ud i det bed, hvor der står nogle overvintrende spidskål, som ikke er nær så langt fremme på grund af kulden, som de plejer at være. Nu må vi se, om de overvintrede kommer førend de spidskål, jeg har sået 15.februar. Cape Horn F1 er er hurtig og lille spidskål, Express giver høst senere og over længere periode. Nu kommer de alle under fiberdug. Jeg er sikker på at de nyudplantede nok skal klare sig trods kulden. Men de vil vokse hurtigere med noget lunere vejr. Forhåbentlig kommer det i næste uge.

I drivtunnelen har jeg nogle store spidskål, som er ved udvikle hoveder. Her bliver det interessant at se, om de kan høstes, inden jeg skal plante drivtunnel til med tomat, peber, chili og aubergine om nogle få uger. Plantesæsonen sættes jo ikke i stå, fordi vi er håbløst bagud ude i haven.

Blomkål af sorten Odysseus. En tidlig sort til kold tunnel og første udplantning på friland. Jeg har ikke prøvet den før - den er fra Bingenheimer Saatgut, så jeg har tillid til at den funker.
Blomkål af sorten Odysseus.
Nu skulle der være rigeligt med spidskål og blomkål til maj og juni måned.
Nu skulle der være rigeligt med spidskål og blomkål til maj og især juni måned. Og der er et nyt hold under forkultivering.
Buer med ny fin fiberdug over - så er der læ for en strid vind.
Buer med ny fin fiberdug over – så er der læ for en strid vind.

Knudekålen blev plantet ud på et lille bed for sig. Her havde jeg sået i to omgange – 15. februar og 2. marts. Det giver en forskel i plantestørrelsen, men jeg valgte at plante de små ud samtidig. Det blev vist til 16 planter i alt. Jeg glæde mig til, at vi kan spise sprøde skiver af knudekål. Det varer heller ikke så længe – på de store planter er knudedannelsen ved at gå i gang. Og de kan høstes, når de er på størrelse med en golfbold. Om 2-3 uger.

Knudekål i to størrelser plantes ud. Den store er allerede plantet - den skal nok komme op at stå i løbet af et par dage.
Knudekål af sorten Azurstar i to størrelser plantes ud. Den store er allerede plantet – den skal nok komme op at stå i løbet af et par dage.

Sidst i februar købte jeg hornvioler. Da jeg plantede dem i krukkerne i gården fandt jeg i krukkerne en masse små selvsåede planter af hornvioler. Dem priklede jeg nogle ud af, og nu springer de ud. Den helt mørke og den blå/hvide ligner helt de to sorter, jeg havde sidste år. Men hvor er den gule/brune kommet fra? Det bliver spændende at se, hvad der ellers kommer. De skal vist også ud til afhærdning og plantes ud. Jeg ved ikke helt hvor – de var ikke helt planlagte.

hornvioler_selvsåede_0476

4 thoughts on “Plantning af tidlige blomkål og spidskål

  1. Hej Karna
    Tak for en dejlig blog, det er hyggeligt at følge med i din have.
    Jeg kan læse du har plantet kål efter kål. Jeg skal dyrke kål i større mængder i år første gang og har læst at man skal passe på sædskiftet med kålbede.
    Hvad er din erfaring?
    bedste hilsner Anette

    1. Det er meget vigtigt kun at dyrke kål med 4-6 års mellemrum, og det overholder jeg ret strengt. Vi spiser rigtig mange kål, så for mig er kålbrok et mareridt, hvis jeg skulle få det. Tænk at få kålbrok, så jeg ikke kunne dyrke kål i måske 8 år.

      Jeg dyrker kun kål et år – men dette dyrkningsår for mit kålbed starter først i august, hvor jeg har sået spidskål til overvintring på noget af bedet. Den anden halvdel var der tomater på, indtil oktober. Jeg har her i april plantet tidlige spidskål og blomkål ud på den del af bedet, hvor der ikke er overvintrende kålplanter. Kålene er alle høstede inden 1. august. Der kommer nok efterafgrøde på arealet, måske udplantet salat til efterårsbrug

    1. Tak Dorte. Det har jeg også fundet ud af i mellemtiden. Jeg dyrker i forvejen en anden sort af blomsterkålen, som den kaldes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere