Plukkemodne æbler høstes inden blæst
Det er tid for at plukke æbler ned, men først når de er plukkemodne, da æblerne ellers ikke bliver aromatiske nok. Endnu er det kun Fillippa og Summered, som er plukkemodne. Ingrid Marie sidder klippefast endnu.
Og hvornår er et æble plukkemodent? Hvis man tager æblet, løfter der lidt op og drejer det udad og det slipper, er det plukkemodent. Der kan være få dage fra det ikke slipper, og til det sidder helt løst.
Derfor skal man flere gange i ugen lige teste æblerne på de enkelte træer. Jeg har tre Filippatræer – de to står lige ved siden af hinanden, og de modner ikke lige hurtigt. De to lige ved siden af hinanden modner 8-10 dage forskudt.
Det første Filippetræ plukkede jeg de fleste æbler på for en halv snes dage siden. I dag plukkede jeg de sidste på dette træ. Det ved siden af plukkede jeg sidste gang kun nogle af de yderste æbler. I dag var flere modne, men mange inde i træet er stadig ikke modne. Det tredje træ sad æblerne meget løse på – det gjorde de ikke for få dage siden. Alt i alt fik jeg plukket 3 kasser Filippa æbler mere ned. Nu er der 9 kasser plukket ned til at spise, lave æblemos, æbleflæsk m.m. af. Men de fleste skal tørres, når de er fuldmodne.
På onsdag og torsdag kommer det til at blæse ret meget, og så er det vigtigt ikke at have plukkemodne æbler på træerne, for så ender de som nedfaldsfrugt. Måske er der flere æbler, som skal plukkes ned tirsdag aften.
Jeg har rigtig mange æbler på mine træer i år, men det har jeg generelt. I år er de mindre end normalt, og det tror jeg skyldes det tørre vejr. Her har været tørke i stort set hele den periode, hvor æblerne har skullet vokse. Menjeg burde også have tyndet ud i mængden af æbler. Men jeg har ikke nået det.
Gul monilia har virkelig været et problem i år. Der er nu færre angrebne frugter på træerne, men til gengæld bliver der ved med at dukke angrebne æbler op i kasserne med den nedplukkede frugt. Æbler med gul monilia smitter de æbler, de rører ved. Derfor er det vigtig hurtigt at få dem fjernet fra kasserne. Jeg har i dag fjernet en hel spandfuld rådne æbler fra de nedplukkede æbler. Værst er det i kasserne med Summerred, som er en fantastisk velsmagende sensommersort.
Skurv er der til gengæld ikke så meget af i år her i min have, men æblerne har næsten heller ikke været våde i den her sommer. Der er en del skurv på Filippa æblerne på det ene træ, og det skyldes at der ikke er luft nok mellem grenene. De skal tyndes – og vanris i toppen skal fjernes.
2 thoughts on “Plukkemodne æbler høstes inden blæst”
Ja, epleplukking i hagen er også i gang hos meg. En travel tid nå med å høste fra hagen, rydde i drivhus og klargjøre for vinter.
Økologisk dyrkning gir mange sykdommer på epler, men i år har eplene av svært god kvalitet – det beste jeg har sett på mange år.
Jeg har sortene Gravenstein, James Grieve og rød Ingrid Marie.
Gravenstein er allerede presset og juice ligger i frys. Det smaker guddommelig.
Jeg pleier også å tørke epler, men det meste blir presset ute i hagen.
Synd du er plaget med gul monilla.
Jeg mener at kunne huske at vi hos min mormor og morfar omkring jul stadig kunne spise æbler fra deres have, men jeg synes at mine hurtigt går til. Har du et godt trick til hvordan man bedst bevarer æblerne? Og hvilke sorter der bedst egner sig til at gemme?
Tak for endnu et dejligt indlæg og god søndag til dig!