I går fjernede jeg de sidste bionet over bedene med grønkål, rosenkål og vinterbroccoli, Det var en våd omgang, for det havde regnet hele natten, men nu skulle det være.

Rosenkålene i bedet ovenfor er af sorten Trafalga F1, og de er så høje, at de skal bindes op til pæl inden vinter. Mine blomsterkål af den første såning er lige så høje og er begyndt at vælte. Så de fik i går alle en pæl, så de bliver stående op i vinter. Jeg har ét år prøvet at have høje rosenkål liggende vandret under snedriver – det er ikke særligt praktisk, når man gerne vil høste en grydefuld friske rosenkål.

Planterne er store, men det er rosenkålene ikke. De er meget små i forhold til, at det snart er november. Det er godt nok vinterrosenkål, så de når vel at blive store. Jeg er dog ikke den eneste med små rosenkål i rosenkål, har jeg fundet ud af via Facebookgrupper. Men hvad skyldes det? Mine hvidkål og rødkål er rigtig store og flotte i år, og de har fået samme slags gødning.

Det er første år, jeg dyrker blomsterkål, så jeg ved ikke, hvor store de burde være nu. Men de er i hvert fald større end rosenkålene.

Hvis jeg ikke vidste, at andre har samme problem med små rosenkål, ville jeg tro, at massivt angreb af mellus hele sommeren er årsagen, Deres sukkerholdige sekret på bladene har giver grobund for honningdug, så mange af de nedre blade er mere eller mindre sorte, og dermed er fotosyntesen ikke særlig effektiv. Der er også faldet en del gule blade af. Mellusene er der stadig, og bionettet har ikke kunnet holde dem ude.

Planternes størrelse fortæller i hvert fald, at det ikke skyldes mangel på kvælstof. Spørgsmålet er, om for meget kvælstof kan være årsagen. Normalt siger man, at for meget kvælstof til rosenkål giver løse store hoveder. De er ingen af delene.

En anden mulighed er at varmen i september har forsinket udviklingen af de små kål. Men nu er det da koldt og vådt nok.

Der er mange fine blade i toppen af planterne, så rosenkål og blomsterkål skulle gerne begynde at vokse snart.

Heldigvis var der også lyspunkter, for vinterbroccoliplanterne ser rigtig fine ud, og de er også blevet bundet op.

Alt var drivvådt, men rødkælken var med – jeg havde kun lige løftet det første bionet, så var den der. og fulgte efter mig. Ind imellem er jeg bange for at komme til at træde på den.

Vi er i dag begyndt at sætte drivtunnel op, men jeg har helt glemt at tage fotos. Der var for mange profiler at holde styr på og ufattelig mange skruer med møtrikker, der skulle skrues i. Vi fortsætter i morgen.