I forgårs såede jeg et helt bed til med forskellige slags salater og andre bladgrønsager. Og i går et bed kun med Little Gem salat, da det er den, jeg har de bedste erfaringer med til sen efterårsdyrkning. Og jeg er sikker på, at det hele spirer fint, hvis ellers frøene er i orden.

Jeg har indtil nu haft rigtig svært få de frø til at spire, som jeg sår midt om sommeren som 2.afgrøde, og det er rigtig dårligt, da netop 2. afgrøde skal sås og i gang med at vokse, så den kan nå fuld udvikling, i løbet af efterårsmånederne. Her er faktisk ikke tid til at så om.

Men rigtig mange gange har jeg måttet så om. Af flere forskellige grunde: Det har været for varmt og tørt, så de såede riller er tørret ud. Jeg har forsøgt at holde bedet vandet, men så er jorden blevet for kompakt og måske tørret skorpet op. Der er kommet en tordenskylle, som har ødelagt jordstrukturen, så frøene ikke har spiret. Katten har besørget midt i rækkerne, skovspurvene har støvbadet. Myrerne har lavet myrebo.

I år har jeg besluttet, at der skal være ny afgrøde på alle bede eller grøngødning. Jeg har forkultiveret mange planter til at plante ud som anden afgrøde, men der er en række afgrøder, som enten ikke kan forkultiveres, eller det er noget besværlig. F.eks. gulerødder, persille, rødbeder, bladbeder, orientalske bladgrønsager, salat, bladgrønsager.

De sidste tre uger er det lykkedes mig at få stort set alt til at spire næsten perfekt. Også i de meget varme perioder med 25-30° varme og masser af sol og endda med regn i styrke som skybrud. Jeg har dog ikke sået salat i den varmeste periode, da salat ikke spirer ved temperaturer over 21° C.

Her er metoden, som jeg bruger lige nu – den kan måske forfines, men det her virker tilsyneladende rigtig godt i min lerjord.

Jeg sår helt normalt ved at vande godt i rillen, hvis dybde er tilpasset de frø, der sås. Frøene fordeles og med hakken kommer jeg lidt jord hen over frøene og presser let med bagsiden af hakken – eller riven, så frøene får god jordkontakt. Så river jeg lidt løs jord hen over sårillen. Det løse lag jord isolerer, så vandet i sårillen ikke fordamper, inden frøene er spirede – det virker godt nok i det kølige, fugtige forår, men ikke midt på sommeren. Her er jeg nødt til at holde jorden vandet, og vander jeg på lerjord, dannes der lynhurtigt en skorpe i overfladen.

Min løsning er at dække såbedet efter endt såning med to lag fiberdug.

De to lag fiberdug mindsker fordampningen, og når jeg vander det såede areal, så bliver jordstrukturen ikke ødelagt. Jeg vander det såede areal fra 3. dag og derefter hver dag, medmindre der kommer en vis mængde regn. Småbyger er ikke nok til, at regnvandet når ned og gør jorden fugtig under to lag fiberdug. Hvis der kommer rigtig meget regn, så skal man vurdere, om der skal vandes næste dag. Men jorden skal være fugtig hele tiden. Jeg genbruger fiberdug til det – mindre huller er uden betydning, når der er to lag over.

Så snart de små kimplanter begynder at komme op, fjerner jeg det ene lag fiberdug, men lader det andet være over, indtil planterne begynder at sætte det første hold rigtige blade. Jeg fortsætter med at holde jorden fugtig nogle dage efter fremspiring, og jorden skal ikke tørre ud i starten af planternes vækst, hvor de endnu ikke har udviklet dybtgående rødder. Jeg har spiret orientalske bladgrønsager på kun 3 dage, og gulerødder på bare 9 dage midt i en meget varm og tør periode.

Fiberdugen forhindrer også at katte, høns, hunde, solsorter m.m. graver eller skraber i det såede. Jeg fandt faktisk ud af den her metode, da jeg måtte dække det såede med gamle stykker fiberdug for at forhindre at naboernes katte brugte mine nysåede bede som deres toilet. Myrer etablerer sig ofte med et bo under fiberdug, men endnu har jeg ikke oplevet det i et såbed, hvor jorden holdes konstant fugtigt.

OVERSIGT OVER SALAT OG BLADGRØNSAGER SÅET SIDST I JULI

Her er en oversigt over de frø, som jeg såede den anden dag. De blev sået i et bed, hvor der var høstet kål, så derfor er det kun planter, som ikke er korsblomstrende. De korsblomstrende er sået i et andet bed efter løg. De er sået i korte række på tværs af bedet, en række af hver slags, dog tre rækker af Puntarelle di Galatina. Det er lige nu sidste udkald for at så hovedsalat til at danne salathoveder i efteråret.

Puntarelle di Galatina – en anderledes endivie, som i stedet for hoved sætter sprøde tykke stilke med blomsterhoved. Har ikke prøvet den før. Måske skulle den have været sået en måned før. Købt hos Camilla Plum

Rød Endivie. Palla Rossa Precose. Kan sås til august. Fået med mit engelske haveblad. Haft rød endivie for en del år siden – meget flot. Vi kan egentlig ikke lide endivie, men vil gerne prøve med de bitre salater igen.

Grøn Endivie. Zuckerhut. Skule have været sået i juni, men nu prøver jeg lige. Har dyrket den for mange år siden.

Salat Zulu. Tidlig grøn salat. første dyrkningsår.

Salat Mervielle de quatra saison. Har dyrket den for mange år siden, prøver den nu igen,

Salat Little Gem. Det er den bedste hovedsalat her hos os – nem at dyrke, passende hovedstørrelse, knasende sprød.

Rød Little Gem. Little Gem Intred. Ikke prøvet før – Jeg havde set, at Peter Norris i år har dyrket en rød Litte Gem, som så rigtig fin ud. Desværre var det ikke den her sort, har Peter fortalt mig nu. Han har prøvet Little Gem Intred, men var uden det store held, så den fine sort på hans billede var Amaze. Så nu må vi se, hvad jeg synes om sorten.  Købt Little Gem Intred i Frøbutikken.

Fliget vejbred. Egne frø. Købt hos Bingenheimer, fås flere steder.

Chopsuey Green. Fået frø af min datter Line – håber hun har en opskrift til den.

Amaranthus. Calaloo Red Leaf. Til babyleaves står der på frøposen. Fået af min datter Line. Har allerede en rød amarant. Denne er grøn med røde tegninger i bladet.