Sidste grønne salat – nu sår jeg ærteskud
I går aftes spiste vi den allersidste grønne salat. forbavsende god kvalitet her først i januar. I år har jeg brugt al salaten, og havde der været mere, havde frosten taget den nu. Men selv halvstore salatplanter har overlevet i drivtunnelen under to lag fiberdug, så næste år vil jeg satse på at få plantet salat efter tomaterne i en størrelse, så de kan høstes i vintermånederne. Ambitionen er at have salat året rundt. Little Gem er en fin salat til det.
Så nu går jagten ind på nyt frisk grønt til at pifte salatskålen op med. I dag har jeg sået et hold ærter til ærteskud. Det havde jeg succes med sidste forår, men det var først i marts. Så jeg ved ikke, om der er lys nok til, at de vil vokse. Men nu prøver jeg. Frøene er hjemmedyrkede frø fra 2015, så det er lidt en gratis omgang.
Jeg har den sødeste forårspotte i min vindueskarm med 3 udsprungne vintergækker. Jeg er så heldig, at mine vindueskarme er ret kølige, så de udvikler sig uden at blive ranglede. Det er en god sideeffekt af kun at have brændeovn.
Der er også det yndigste lille skvalderkålsblad. Det kan jo ende i salatskålen. Jeg har gravet i spandevis af skvalderkålrødder op, som ligger i en stor bunke. Måske skulle jeg prøve at bunke bare lidt ned i en potte og sætte den ind til drivning.
7 thoughts on “Sidste grønne salat – nu sår jeg ærteskud”
Det er en rigtig god udnyttelse af skvalderkålsrødder hvis det virker. de er dejlige som små og der er ingen risiko for spredningi haven 🙂 Jeg må se om jeg kan tage mig sammem til noget lignende når frosten er af jorden igen 🙂
Ja. lige nu blokerer frosten for alt derude. Jeg har dog frostfri jord i drivtunnelen nu. Men jeg skal have fat i rødderne. Tror jeg graver nogle op, så de er friske.
Skvalderkål-drivning 😉 Det lyder godt. Og så elsker jeg bare alle de fine glasbeholdere, du bruger til at spire i.
Glasskåle og glasting koster ingen ting på loppemarkederne, og der er virkelig flotte ting. Den, jeg har sået ærter i, er dog et arvestykke.
Hvor dejligt Karna…
Jeg spartler gips i stedet … men det bliver sådan i år.
Jeg skal dog ud og så ærter i mit drivhus. Det er en rigtigt dejlig afgrøde med tidlige grønne velsmagende skud… Men det skal nu også prøves inde kan jeg se. Tak for ideen…
Gitte
Tak for mange spændende tips?.
Jeg har vestjysk sandjord – gødes med hestepærer og forskellige former for kompost, kalk + jorddække. Jeg dyrker overvejende tæt i højbede. Der er meget, der gror godt – men selleri! De bliver små og pistne, nogle går i stok.
Har du et bud på, hvad jeg gør galt?
Når de går i stok er det højst sandsynligvis fordi de under forkultivering og en tidlig udplantning har været udsat for så megen kulde, at de tror det har været vinter, og de udvikler blomsteranlæg. Her er den nærmere forklaring, som jeg har skrevet i en artikel på Havenyt.dk om selleri:
Efter spiring skal temperaturen under forkultivering være gennemsnitlig 15–18° C og ikke under 8–10° C. Hvis småplanterne udsættes for lave temperaturer i en periode, registrerer planten det som vinter, og ved tiltagende varme får de forårsfornemmmelser og går i stok i løbet af sommeren. Induceringen af blomsteranlæg, som det så flot hedder, og som fører til stokløbning, kan bl.a. ske, hvis temperaturen kommer under 8° C i 10 på hinanden følgende dage, eller hvis småplanterne udsættes for temperaturer under 14° C i en periode på 2–5 uger. Derfor skal såbakken med selleri blive indenfor, til det er varmt nok i drivhuset. Efter prikling i kasser eller potter i drivhus eller mistbænk kan man dække med to lag fiberdug i en periode. Dels for at beskytte mod nattekulde, dels for at skabe skygge, mens planterne kommer i god vækst.
Selleri må aldrig mangle vand, så på din sandjord skal der nok jorddækkes og vandes for at få store selleri. Gødningsniveauet lyder til at være højt nok.
Og så er det helt afgørende, at du planter dem i samme dybde, som de stod i fra de kom op fra frø.
Du kan læse min artikel om selleri her:
http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1389.html