Ærgrer du dig over, at der sidder bønner på planterne, som er blevet for store til, at de er delikate som almindelige grønne, gule eller violette bønner? Jeg glæder mig i stedet for til, at de bliver endnu større og udvikler store umodne frø inde i bælgene, da det giver mulighed for at høste store veludviklede, men umodne bønner.

Bønneplanterne udvikler dog ikke så mange bønner, hvis man tidligt lader dem sætte store bønner til umodne bønnefrø, men når bønneplanten er ved at holde op med at blomstre, kan man godt lade resten sidde og udvikle sig til store umodne bønnefrø.

De umodne store bønnefrø inde i bælgene smager betydeligt mere lækkert end tørrede bønner, som er næste udviklingstrin for bønnerne. De umodne bønnefrø skal ikke udblødes, men bare koges ca. 15-20 minutter – smag på dem, da tiden afhænger af modenhed og størrelse. Det er vigtigt, at de bliver kogt, da bønner indeholder et giftig stof, som bliver nedbrudt ved kogningen.

Store umodne bønnefrø af sorter med hvide frø.

Bønnefrø har forskellig farve, og det har de store umodne bønnefrø selvfølgelig også. De flotteste bønner er nok Borlottobønnerne, som er den ideelle sort, hvis man vil dyrke udelukkende efter at høste umodne bønner. Men farverne blegner altid ved kogningen, så i bønnesalaten får man ikke helt de flotte farver, som bønnerne kan have.

Når man skal høste de store umodne frø, er det vigtigt at gøre det på det rigtige tidspunkt. Bønnefrøene skal have nået fuld størrelse, men de må ikke være begyndt at tørre ind. Er de det, så lad bælgene hænge og tørre færdige – de tørrede bønner kan gemmes og bruges lige som købte hvide bønner.

Hvis bønnebælgen er stiv, så er bønnefrøene ikke fuldt udviklede, og det er næsten umuligt at bælge bønnerne. Bønnebælgen skal være begyndt at falme og være blød.

Det er en god ide at bønnefrøene har ca. samme udviklingstrin af hensyn til kogningen. Jeg sorterer gerne de, som er begyndt at tørre helt fra, da de skal koges længere og evt. sættes i blød først. I stedet for har jeg en bakke, hvor de kan ligge og tørre færdige. Har jeg fået plukket nogle, som er for hårde og dermed svære at bælge, lader jeg dem ligge, til jeg skal bælge næste hold, så er de sikkert mere medgørlige.

De umodne bønnefrø kan efter kogningen bruges på samme måde som udblødt og kogte tørrebønner – de smager bare meget bedre. Kom dem med i varme retter eller brug de lækre bønner i salater.

De kan fryses ned – og man behøver ikke at blanchere. De frosne bønnefrø tøs op og koges. Kogetiden er kortere for frosne bønner, ligesom den er, hvis man kommer udblødte bønner i fryseren.

Bønnehøsten er rigtig god i år – udbyttet er virkelig højt, og jeg har nu ikke plads til flere bønner i fryseren. Heldigvis er det blevet køligere, så bønnerne udvikles langsommere, og vi nok kan nå at følge med til at spise dem efterhånden.

Det samme kan jeg ikke sige om min løghøst. Det har været den mest elendige løghøst med et meget lille udbytte. Den dårligste nogensinde.Vi har selvfølgelig spist løg fra sidst i juni og til nu, men der er ikke mange løg tilbage her, hvor jeg har finpudset dem og lagt dem i kasser til vinteropbevaring. Der er  nok ca. en femtedel af det, jeg havde af løg sidste år på det her tidspunkt. Jeg kommer til at købe løg allerede inden jul, tror jeg.

Jeg satte ca. 1000 løg. Det bedste resultat har været skatlotteløgene. Både de gule løg, rødløg og salatløg blev angrebet massivt af løgskimmel i år, og selv om jeg forsøgte af fjerne det angrebne fra løgene, inden de blev hængt til tørre, så var det ikke nok til at få et godt udbytte. Sidste år var der også løgskimmel, men da gik det over al forventning at få dem tørret i en god kvalitet.

Jeg har omhyggeligt fjernet alle de inficerede løg og al løgtop og lagt den i plastposer. Det skal helt væk fra haven – jeg kommer det i dagrenovationen.

Efter den kedelige oplevelse var det en fryd at høste de tørre frø af valsk bønne. Flotte frø til såsæd til næste år. Der er så mange, at jeg kan prøve at så et hold meget tidligt i marts, hvis jord og vejr tillader det.

I går fik jeg øje på blomster i toppen af min Yakon plante, som er vokset til næsten 1.5 m højde. Blomsterne er utroligt fine. Det bliver spændende af høste den og smage de søde knolde. Men først når nattefrosten er her.