Jeg har været i haven mange timer i dag – dejlig arbejdsdag med køligt vejr og solskin. Jeg havde en ide om, at jeg skulle tage løg op, inden der kommer regn, og så skulle der plantes salat ud og måske sås lidt bladbeder. Men det gik ikke helt den vej – der dukkede flere ting op undervejs, som var vigtigere. Og sådan er det i min have – jeg er af og til ikke helt på omgangshøjde med, hvad der burde have været gjort i går eller for en uge siden.

Løgene blev taget op – selv om det ikke er særligt sjovt at tage løg op med løgskimmel, som alle skal have fjernet et eller flere lag, før løget er så fri for løgskimmel, så det kan holde sig. Nogle gange er der noget, som bare skal gøres, og så var det heldigt, at det var dejligt vejr med den fineste blå himmel og sol. Og løgene blev fint bundtet og derpå hængt op under tagudhænget til tørre.

Løghøsten i min have bliver under middel i år. Løgene er mindre end de normalt bliver. Sikkert den tørre forsommer.

Normalt har jeg ikke rust på løgene, kun rust på hvidløgene. Men i dag fandt jeg en snes stykker med rust på bladene, og det var den række zittauerløg, der stod tættest på det bed med hvidløg,  hvor bladene var helt visnede af rustangreb. Måske skal jeg forsøge at undgå at sætte hvidløg ved siden af de almindelige spiseløg. I artiklen Løg og porrerust på Havenyt.dk står der: Man formoder, at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. Men der er åbenbart ingen eksakt viden om netop dette spørgsmål, så det kan også være to forskellige stammer.

Jeg besluttede at så en række bladbeder der, hvor jeg lige har taget kartofler op. Og jeg nåede også at klargøre jorden. Men så fik jeg øje på rækkerne med persillerødder, som jeg havde sået i maj – såningen i april gav ikke den bedste fremspiring, så da jeg såede efter i rækkerne, såede jeg lidt flere rækker et andet sted i haven. De stod alt for tæt og nærmest skreg på udtynding. Så det måtte lige opprioriteres. Samtidig med udtyndingen giver jeg altid gødning, så de fik et drys lupingødning. Jeg var lige forbi rækkerne sået i april, og de er meget større, men der er også bleve tyndet og fået gødning for flere uger siden.

Allerede inden jeg var færdig med persillerødderne fik jeg øje på jordbærranker, som allerede var på vej ud på gangene langs jordbærbedet. Det var hurtigt, for jeg har først lige plukket de sidste jordbær, og endnu ikke fået luget bedene, og især ikke fået hakket havegangene mellem bedene. Så her skulle lige bruges et par timer. Det er vigtigt, at jordbærbede holdes fri for ukrudt, og det var de ikke. Især var der mange små mælkebøtter, så der kom gang i hakken og tidseljernet.

Selvfølgelig fik jeg revet nogle af de jordbærudløbere løs, som allerede var ved at vokse fast på gangene og i bedet. Jeg samlede dem sammen i en plastpose med lidt vand. Der var begyndende roddannelse på alle de stiklinger, som jeg havde samlet sammen, men på nogle meget lidt. Jeg besluttede at give dem alle en chance og fyldte et par mindre kasse med en god jord med kompost, og heri placerede jeg planterne. Det er vigtigt at hjerteskuddet er lige i jordoverfladen og ikke dækkes. Kasserne blev stillet inde i skyggen under et æbletræ, de blev vandet godt, og de blev dækket med to lag fiberdug. Lad os se om en uges tid, om de har dannet rødder.

Den klassiske måde at lave jordbærplanter på midt på sommeren er, at placere urtepotter i jordbærbedet og så sætte de nye små planter på udløberne i hver sin potte på rad og række, så de stadig har deres livline til moderplanten, indtil de har dannet rødder og er begyndt at vokse. Potterne skal holdes vandet, og her går det galt for mig, så derfor plejer de at få lov til at danne rødder i bedet eller på mine jordgange. Sjovt nok bliver de bedste planter altid dem på den hårdttrampede gang. Men mon ikke det er fordi, de får mere sol her end nede i bedet, hvor der er mindre lys.

Der er ingen billeder af jordbærbedet og stiklinger, da jeg skulle være hurtigt færdig. Det kommer senere, når jeg følger op på mine kasser med stiklinger.

Til gengæld er her to billeder af kålblade. Jeg har haft besøg af kålmøl – som i så mange andre haver. Mit bed med tidlige spidskål er totalt gennemhullede, men de er alligevel i gang med at danne små hoveder. Men det er åbenbart ikke alle kålblade, kålmøl synes lige godt om. Bladene på de overvintrede spidskål er nærmest urørte, og som man kan se nedenfor, så er der heller ikke været angreb på bladene på mine blomsterkål. Jeg har også nogle udækkede rosenkål af sorten Igor, som næsten ikke er blevet hjemsøgt af kålmøl. Jeg har set kålmøllene sværme i alle kålbede i skumringen. Det gælder om at gøre flest mulige iagttagelser, når der kommer et nyt skadedyr, så man ved, hvordan det opfører sig i haven.

Nu er det jo ingen sag at hente grønsager til hele menuen i egen have. Idag hentede jeg, eller vi spiste direkte: kartofler, hindbær, løg, persille, knoldfennikel, agurker, tomater, sukkerærter, stikkelsbær. Her er et par billeder af havens overflod.