Tomaterne kom  heller ikke i dag i drivhuset – det er simpelthen for koldt i drivhuset. De får ikke lys nok, men det er bedre end kulde, trods alt.

De største af dem har nu knopper, og de er begyndt at sætte sideskud, og i morges var der et par stykker, som ikke længere kunne stå selv, det blev til hængetomater ud over vindueskarmen.

I første omgang blev de dog lige stablet op i lodret igen. Det måtte vente – solen skinnede, og jeg havde så meget brug for at komme ud og lave noget fysisk arbejde i min have, efter ikke at have været i haven i TO dage.

Og hvad er vel så bedre end at gå i krig med mit stykke med skvalderkål, som skal forvandles til dejllige nye grønsagsbede. Og det var fantastisk at grave skvalderkål op – det kunne jeg fint holde varmen ved, selv i dag.

Det kan godt lade sig gøre at tilbageerobre et område, som skvalderkålen har indtaget, når bare der kan graves igennem i et spadestiks dybde. Og så skal der følges op på det i hele det følgende år. Derfor er det en god ide at dyrke en enårig afgrøde, så arealet kan gås igennem igen til efteråret og næste forår. Hold også øje med spirende skvalderkål. De ligner lidt bredbladet persille, men pludselig har »persilleplanterne« forvandlet sig til et tæppe af skvalderkål. Det er selvfølgelig kun et problem, hvis skvalderkålen har fået lov til at blomstre og selvså.

Jeg bruger gravegreben. Løsner en kvadratmeter ad gangen og går så i gang med at hive al skvalderkålen op. Har skvalderkålen stået der uantastet i mange år, kan rødderne være så massivt til stede, at jeg er nødt til at skære stykket op i mindre dele med spaden. Ellers kan jeg normalt hive rødder op med gravegreben. Det er vigtigt at være parat til at bukke sig og fjerne alle de rødder, man kan finde. Dernæst graver jeg lige jorden igennem igen og fjerner de rødder, som nu kommer til syne.

Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg max. tager en trillebørfuld rødder ad gangen. Jeg har prøvet det der med, at jeg lige skulle være færdig med at fjerne den sidste hækplante, og så fik jeg overbelastet mit højre knæ. Heldigvis i efteråret, så det havde en vinter at komme sig i. Så det er en god ide at veksle mellem forskellige typer havearbejde i løbet af dagen. Jeg holdt en pause undervejs og fik klippet en ordentlig bunke bambuspinde til at binde tomater op med. Bambus er en fantastisk plante, som giver masser af bambus til bønnestativer, ærtehegn og opbindingspinde. De nedgraderes i den nævnte rækkefølge, så det var bambus fra ærtehegn fra sidste år, der blev klippet i stykker.

Jeg nåede en trillebørfuld skvalderkål – og så kom regnen. Og dermed tid til at se nærmere på de væltesyge tomater.

Når nu de skulle bindes op, kunne jeg lige så godt samtidig knibe de sideskud af, som ikke skal bruges. Drivhustomaterne er alle mindre blommetomater, og for at få et højt udbytte lader jeg 2-3 sideskud vokse op, så tomatplanten bliver flerstammet. De sideskud, som sidder under forventet jordniveau efter udplantning, skal knibes af. De næste 2-3 stk opad skal blive siddende, og derover skal alle sideskud knibes væk.

 

Jeg har aldrig før haft tomater i vinduerne med høje bambuspinde – mon det ligner tremmer for vinduerne set udefra? Nå, om nogle få dage bliver det lunere igen, så de kan komme i drivhuset og få mere lys. Alle tomater trænger også til større potter, men det må vente, til de kan komme i drivhuset. Heldigvis er tomater nemme planter, de retter sig, så snart de får bedre forhold.

Selvforsyning i dag: En lille håndfuld persille, løvstikke, purløg, zittauerløg, æbler. Endelig skyder persillen nye blade – de smager og dufter helt forrygende.